Lærerne melder sig i markant stigende grad syge rundt om på landets folkeskoler, og det skyldes blandt andet, at de er utilfredse med den nye folkeskolereform og ændringen i arbejdstidsreglerne, mener professor i pædagogik Niels Egelund fra Aarhus Universitet.
I sommerferien trådte folkeskolereformen i kraft, og siden er sygefraværet steget med mere end 25 procent - i hvert fald i seks af landets kommuner, ifølge tv2.dk, som har opgjort fraværet.
Blandt de seks er landets tre største kommuner. I Odense og Roskilde er fraværet endda omkring 40 procent, og det skyldes lærernes modstand mod reformerne, lyder det.
- Så bliver man mere tilbøjelig til at sige: 'jeg har det dårligt i dag, jeg har hovedpine, hvad skal jeg gøre'. Og så melder man sig syg. Og det er klart, at der ligger en form for protest i det. Dybest set handler det om arbejdsmiljø, siger Niels Egelund.
Også Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef ved Via University College, mener, at der kan være tale om en form for trods fra nogle lærere.
- Den her reform medfører en lang række forandringer og usikkerhedsmomenter, og så vil der selvfølgelig være nogle, der føler sig stressede over det, siger Andreas Rasch-Christensen.
- Man kan bestemt ikke afvise, at der også er en trodsreaktion i det, siger han.
I slutningen af 2012 krævede kommuneforeningen KL et opgør med lærernes arbejdstidsregler.
Kravet lød blandt andet, at lærerne skulle være på skolen i hele arbejdstiden, men lærerne protesterede. Det endte med en lockout af lærerne og et regeringsindgreb i 2013, som betød nye arbejdstidsregler på skolerne.
- Når man bliver kørt over, så kan det ikke undgås, at den slags ting mødes af modstand mod den forandring, der er. Det sker i alle organisationer, hvis man ændrer så meget på en gang. Det giver udslag i, at man ikke er så glad for sit arbejde, som man var, siger Niels Egelund.
De ændrede arbejdstidsregler har gjort det obligatorisk for lærerne at forberede sig til undervisningen på skolen. Kritikken har derfor gået på, at lærerne ikke længere kan forberede sig derhjemme, hvilket betyder, at lærerne mister fleksibiliteten i deres arbejde.
- Når det (fraværet red.) stiger så drastisk, kan man kun sige, at det hænger sammen med, at arbejdsvilkårene er blevet ændret så drastisk. Det er trist, at der i professionen ikke er mere opbakning om noget, der både er nødvendigt og fremsynet, siger Niels Egelund om reformerne.
Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen er dog uenig i den udlægning.
- Det er ikke fordi, man har glemt konflikten, men det er ikke den, der fylder for lærerne. I dagligdagen har man ikke mulighed for at lave arbejdet godt nok, for man har fået langt mere undervisning, der gør, at man ikke kan forberede sig godt nok, siger han.