Røvere anholdt i Middelfart

To unge mænd, som torsdag begik røveri mod en OK tank i Middelfart blev natten til fredag anholdt i Vejlby.

Efter røveriet torsdag eftermiddag kunne Fyns Politi efterlyse de to røvere i medierne med detaljerede signalementer.

Det førte til en række henvendelser fra vidner og ledte frem til, at politiet kl. 01.30 natten til fredag kunne anholde en 16-årig og en 17-årig mand på Vejlbyvej i Vejlby nær Middelfart.

Samtidig fandt politiet også det meste af udbyttet fra røveriet, oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.

Røveriet fandt sted torsdag eftermiddag på OK tanken på Jyllandsvej i Middelfart.

De to unge mænd truede ekspeditienten i kiosken med at slå ham ihjel, hvis han ikke gav dem penge.

Oversigt

    Oversigt