Da Odense Universitetshospital i november modtog de første 13 af i alt 45 sårede libyere, førte det til uro på hospitalet.
De libyske sårede fra kampen mod Gaddafi krævede særbehandling og skabte så mange problemer, at sygehusets ledelse måtte bede de libyske myndigheder om at sende folk til hospitalet for at løse problemerne.
I de seneste dage har flyvevåbnet fløjet endnu 32 sårede fra Libyen til Danmark. Og denne gang får nogle af de sårede pårørende med, oplyser Forsvarskommandoen på sin hjemmeside.
De 32 libyere og deres 10 pårørende udgør ifølge forsvaret sidste del af evakueringen af sårede fra borgerkrigen i Libyen.
Evakueringen begyndte med en flyvning i midten af november, efter at den danske regering, efter anmodning fra det Libyske overgangsråd, havde besluttet at modtage imod op mod 50 sårede fra kamphandlingerne i Libyen.
Ved den første flyvning i november hentede flyvevåbnet 13 sårede libyere fra Tunesien. Denne gang er de sårede hentet i den libyske havneby Benghazi.
- Vi har blandt andet hentet en dreng, som blev såret i maven, og som mistede hele sin familie, da en bombe ramte deres hus. Han har fået sin onkel, som nu er den nærmeste pårørende, med til Danmark, siger major og overlæge Michael Nielsen.
Han er chef for eskadrille 690, der er den eskadrille i flyvevåbnet, der står for evakuering af sårede.
De sårede libyere opholdt sig under transporten til Danmark i et containermodul i Herculesflyet.
Modulet består at to containere, der er sat sammen og i alt kan rumme 24 liggende patienter.
Under transporten har lægerne og sundhedspersonalet mulighed for at overvåge og behandle patienterne og, hvis der er behov for, kan enkelte patienter lægges i respirator.
Patienterne blev sat af i Roskilde og Tirstrup, hvorfra de er blevet kørt videre til behandling på Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og i Aarhus.
Libyerne har mange forskellige typer af krigsskader. Brud på lemmer, øjenskader, brandsår og sår efter skud eller granater er det mest almindelige.