Se listen: Fynsk gymnasium er i toppen, mens et andet skraber bunden

Der er stor forskel på hvor gode de fynske gymnasier er til at løfte deres elever fagligt. Fynske gymnasier er både repræsenteret i toppen og bunden.

En flot andenplads og en bundskraber.

Oure Kostgymnasium på Sydfyn er landets næstbedste gymnasium til at løfte sine elever fagligt, mens Tietgenskolen på Elmelundsvej i Odense er landets dårligste.

Og på Tietgenskolen er rektor Dorthe Wang ked af skolens placering.

- Det er drønærgerligt. Vi lå også lavt sidste år, og der skal vi absolut ikke ligge, siger Dorthe Wang.

Hun siger, at det er svært at sige, hvad den præcise årsag er, fordi der er mange faktorer, som spiller ind, men at de har flere tiltag.

- Vi har stor fokus på elever med særlige udfordringer, for eksempel ordblinde, men vi har også talentprogrammer for at løfte de elever, som har brug for flere udfordringer.

Motivation og vejledning

På Sydfyn ser det dog anderledes ud. Oure Kostgymnasium er et af landets bedste til at løfte sine elever fagligt. Her bor nogle af eleverne på skolens kostafdeling, mens andre er dagelever ligesom på et almindeligt gymnasium. 

Rektor på Oure Kostgymansium Kenneth Vennerstrøm fortæller, at han tror, at gymnasiets kombination af faglighed og fritidsaktiviteter har en positiv effekt. 

På skolen har eleverne mulighed for at dyrke deres passion for eksempel fodbold eller dans, samtidig med at de går i skole.

- Den motivation, eleverne har til deres fritidsaktivitet, prøver vi at tage med over i det faglige, siger Kenneth Vennerstrøm. 

Samtidig fortæller han, at de har personlig vejledning for hver elev fire gange årligt. 

- Eleverne får ikke kun faglig vejledning. De har også mulighed for at sætte personlige mål, som vi vejleder dem i, tilføjer han.

Analysen

Det er Center for Politiske Studier (Cepos), der på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Børne- og Undervisningsministeriet, har lavet en analyse over danske gymnasiers evne til at løfte deres elever fagligt. 

I analysen er der taget højde for elevernes såkaldte socioøkonomiske baggrund herunder deres forældres baggrund, indkomst, uddannelsesniveau og etniske baggrund. 

Analysen er lavet på landets 375 ungdomsuddannelser. Det gælder almen studentereksamen (Stx), højere handelseksamen (Hhx) højere teknisk eksamen (Htx) og højere forberedelseseksamen (Hf)

De fynske gymnaisers placering på listen

Oversigt

    Oversigt