Når politiet jagter forbrydere, er det oftest en gerningsmand, de leder efter.
Det kan dog ændre sig.
I næste udgave af Retskrivningsordbogen kommer ordet gerningsperson med.
Hos Fyns Politi bruger man primært gerningsmand, der er korrekt at bruge både om en mand og en kvinde.
- Når man bliver uddannet til politibetjent, lærer man at skrive rapporter på en bestemt måde. Der er gerningsmand et ord ligesom en masse andre ord, man lærer at bruge. Det giver mest mening i vores arbejde, at alle politifolk skriver rapporter på samme måde og bruger de samme ord, siger Sunniva Pedersen-Reng, der er kommunikationsrådgiver i Fyns Politi.
Brugte ordene nul gange på Twitter
En optælling, som TV 2 Fyn har foretaget, viser, at Fyns Politi i samtlige tweets om efterlysninger og lignende siden 2013 har valgt at bruge ordet gerningsmand. Nul gange er gerningsperson eller gerningskvinde brugt.
Se, hvordan de danske politikredse har brugt ordene gerningsperson og gerningskvinde. Gerningsmand er til sammenligning brugt hundredvis af gange.
| Politikreds | Gerningsperson | Gerningskvinde |
|---|---|---|
| Fyns Politi | 0 | 0 |
| Midt- og Vestsjællands Politi | 0 | 0 |
| Københavns Politi | 0 | 1 |
| Nordsjællands Politi | 3 | 0 |
| Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi | 0 | 0 |
| Sydjyllands Politi | 0 | 1 |
| Bornholms Politi | 0 | 0 |
| Københavns Vestegns Politi | 0 | 0 |
| Midt- og Vestjyllands Politi | 0 | 2 |
| Nordjyllands Politi | 0 | 0 |
| Syd- og Sønderjyllands Politi | 0 | 1 |
| Sydøstjyllands Politi | 0 | 0 |
| Østjyllands Politi | 0 | 1 |
Ordet gerningskvinde optræder slet ikke i nogen ordbøger. Det betyder dog ikke, at det er forkert, hvis man bruger det.
- Alle tre er korrekte at bruge. Gerningsmand og gerningsperson står som neutrale udtryk i Den Danske Ordbog i betydningen "person, der har begået en forbrydelse". Når man bruger gerningskvinde, kommer der derimod fokus på, at det er en kvinde, man taler om, siger Marianne Rathje, der er seniorforsker i Dansk Sprognævn i Bogense.
Det er dog ikke kun Fyns Politi, der aldrig eller sjældent bruger gerningsperson eller gerningskvinde.
Det samme gør Midt- og Vestsjællands Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Bornholms Politi, Københavns Vestegns Politi, Nordjyllands Politi og Sydøstjyllands Politi, mens andre politikredse i meget få tilfælde har brugt betegnelser i deres tweets.
Fyns Politi: Vi udvikler os hele tiden
Fyns Politi har dog ikke nogen regel om, at vagtcheferne ikke må bruge de sjældnere ord, når de tweeter. Ordene optræder sandsynligvis af og til i døgnrapporter og andre former for kommunikation fra politiet.
Sunniva Pedersen-Reng tror, at politiet på længere sigt vil bruge gerningsperson oftere.
- Vi er en del af samfundet og udvikler os også hele tiden. I Fyns Politi har vi for eksempel for nyligt revideret vores interne retningslinjer om, hvordan vi omtaler folk i signalementer. Folk skal ikke blive stødt, men man skal stadig kunne genkende de personer, vi efterlyser, så vores signalementer skal være præcise og beskrivende, siger Sunniva Pedersen-Reng.
- Vi siger for eksempel, om en person er spinkel eller kraftig af bygning, lys eller mørk i huden – for så kan folk lettere genkende den person, vi leder efter, forklarer hun.
Gerningsperson er på vej ind i ordbogen i næste udgave. Gerningskvinde er ikke i nogen ordbøger. Ændrer det i jeres sprogbrug, at gerningsperson nu bliver optaget?
- Det kunne man da godt forestille sig. Lige nu skriver vi gerningsmand, men det vil sikkert ændre sig over tid. Hvis ordet gerningsperson på et tidspunkt giver mere mening for borgerne end ordet gerningsmand, vil det selvfølgelig også give mere mening for os i Fyns Politi at anvende det ord. For vi taler jo til borgerne, og det, vi siger, skal give mening for dem, vi taler til. Så det er noget, vi er opmærksomme på.
Så sjældne er gerningsperson og gerningskvinde
Det er ikke kun politiet, der foretrækker gerningsmand i sin kommunikation. Også medierne vælger langt oftere at bruge gerningsmand.
En søgning i mediedatabasen Infomedia viser, at der er cirka en million forekomster af ordet ”gerningsmand”, mens der er 3.000 forekomster af ”gerningsperson” og kun 900 forekomster af ”gerningskvinde”.
Det er ifølge Dansk Sprognævn, fordi politiet, medierne og danskerne generelt så sjældent bruger ordet, at det ikke optræder i Retskrivningsordbogen.
Sprogforsker: Kvinder kræver ændringer - men kun ved positive ord
Der er dog flere eksempler på, at sproget udvikler sig, og nogle befolkningsgrupper ønsker at fremme udviklingen.
Alle tre ord er blevet mere almindelige siden 2010, og ”gerningsperson” især siden 2012.
- Det er vores indtryk, at tendensen går mod det kønsneutrale, altså sammensætningsleddet ”-person”, i det hele taget, siger Marianne Rathje.
- I øvrigt er det interessant, at kvinder i mange år har krævet orddelen ”-kvinde” indført i sammensætninger som forkvinde og forretningskvinde, det er ”positive” ord, mens man endnu har til gode at høre kvinder klage over at blive forbigået ved negative udtryk som gerningskvinde og voldskvinde i stedet for gerningsmand og voldsmand. Den ulighed har til gengæld mænd påpeget, fortæller hun.
Ordet gerningsmand har eksisteret siden 1700-tallet, mens gerningsperson har været kendt i medierne siden 1995.
Sproget er altid et godt debatemne, især når der sker fejl, for eksempel et skilt i et supermarked, som en årvågen læser opdagede havde fem sprogfejl.