Fyns Politi anholdt tirsdag morgen den 61-årig medindehaver af TV og Radioforretningen Expert i Faaborg.
Onsdag blev den 61-årig medindehaver varetægtsfængslet frem til 8. april for at have sat ild til sin egen forretning.
Sønnen til den fængslede har nu helt usædvanligt udsendt en pressemeddelelse, hvor han bedyrer sin fars uskyld.
- Anholdelsen og sigtelsen har absolut intet på sig, og jeg kan garantere alle for, min far er uskyldig, skriver Nicolai Jespersen, søn og medejer af Expert-forretningen.
Vores livs værste mareridt
- Vi har i vores lille familie igennem de sidste par døgn oplevet vores livs værste mareridt, skriver Nicolai Jespersen.
Han var i dag så påvirket af situationen, at han ikke ønskede at kommentere pressemeddelelsen yderligere, oplyser en bekendt af familien.
- Det hele virker som en amerikansk film - men det hele er virkelighed.
Vi har haft forretningen inde under huden i mere end 40 år. Det er ikke kun en arbejdsplads, det er et livs-stykke, som min far havde glædet sig til at videregive til næste generation, når han ville gå på pension næste år, skriver Nicolai Jespersen.
2009 var en økonomisk udfordring
- Vi ved, at det sidste år var en økonomisk udfordring. Men har samtidig bevist at i de sidste 5 måneder har vi lavet rigtig gode resultater, skriver Nicolai Jespersen.
Grundlovsforhøret onsdag foregik for lukkede døre, og derfor er det ikke offentliggjort, hvilke spor, der fik politiet til at sigte faderen.
- Da grundlovsforhøret foregik for lukkede døre kan jeg ikke kommentere familiens pressemeddelelse, siger vicepolitikommissær Jack Liedecke, Fyns Politi.
Branden udviklede sig kraftig
Branden brød ud søndag middag 7. februar i den tætbebyggede Vestergade i Faaborg.
Branden udviklede sig kraftig og vinduerne i ejendommen sprang og ilden spredte sig til Expert-forretningens lager i stueetagen.
Efterfølgende spærrede politiet hele Vestergade af at frygt for at facaden ville styrte sammen.
I samarbejde med Kriminalteknisk Center og Fyns Politi efterforsket årsagen til branden, og den efterforskning gjorde, at Fyns Politi tirsdag morgen kunne anholde den 61-årige butiksindehaver.