Da Jesper Hansen takkede ja til jobbet, var OB stadig med i kampen om en plads i europæisk fodbold i næste sæson, men med fire nederlag og et point i de sidste fem kampe endte holdet på en 10. plads.
- OB's forår har ikke været optimalt for OB eller for mig. Vi havde håbet på at de gode takter fortsatte fra efteråret, men det er nu ikke sådan det er gået. Og det må vi evaluere på nu her når jeg starter, siger Jesper Hansen til TV 2/FYN.
En af Jesper Hansens første opgaver bliver at få OB's kommende trup på plads. Og indkøb skal der til, slår han fast.
- I og med at vi er gået af med 4-5 spillere, skal der erstatning ind, og det er det arbejde, som vi går i gang med nu, siger Jesper Hansen.