Entreprenørmaskinerne buldrer løs på den store byggeplads foran Syddansk Universitet.
Det første spadestik blev taget i mandags. Men selvom byggeriet af et 20.000 kvm stort ingeniørfakultet er i gang, er det for småt til dem, der skal benytte det i 2015, og det er faldet de ingeniørstuderende for brystet.
- Det ser jo rigtig stort ud, men faktisk er det 10.000 kvadratmeter mindre end der hvor vi kommer fra på Niels Bohrs Allé, konstaterer Jacob Bom Madsen, der er formand for de ingeniørstuderende på Syddansk Universitet, mens han peger ud over marken.
I Mandags tog man spadestikket til den nye ingeniørbygning, Der skal samle universitetets studier på campus.
De ingeniørstuderende frygter, at der bliver for lidt plads til blandt andet projektrum og sociale aktiviteter, men det bliver ikke tilfældet, garenterer rektor.
- Jeg kan glæde de ingeniørstuderende med, at der på april-mødet i bestyrelsen kom forslag om at bygge en ny undervisningsbygning stort set klods op ad ingeniørbygningen, fortæller Jens Oddershede.
Det vides dog endnu ikke præcist hvornår byggeriet af de nye lokaler sættes i gang.