Udgifterne til ny dyr medicin på de syddanske sygehuse og hos de praktiserende læger stiger langt mere end forudsat.
Derfor kommer Region Syddanmark til at mangle omkring 200 millioner kroner i år.
Steget mere end forudset
Region Syddanmarks forretningsudvalg har onsdag drøftet situationen.
- Udgifterne til ny dyr medicin er steget meget mere end regeringen forudså, da vi indgik økonomiaftalen sidste sommer. Det vil vi gå i dialog med regeringen om her i foråret. Hvis vi skal have mulighed for at overholde økonomiaftalen, kan jeg ikke forestille mig andet end, at regeringen er lydhør, siger regionsrådsformand Carl Holst, Vesntre.
- En løsning kunne være, at vi får mulighed for at bruge nogle af de penge, som regeringen afsatte i finansloven til sundhedsområdet. En anden mulighed kunne være, at vi finder en løsning, når vi mødes til økonomiforhandlingerne om næste års økonomi, siger Carl Holst.
Regionsrådet i Region Syddanmark vil tage en bredere drøftelse af regionens