Sydfynsk atomkrig på vej?

Nordkoreas missiler er rettet mod Sydfyn, efter at fire borgmestre har danset Gangnam Style. Det skriver satiresitet heltnormalt.dk.

- Vores efterretninger tyder på, at Sydfyn åbenbart har krænket den aggressive nation med en form for viral "Gangnam Style"-video.

Sådan siger forsvarsminister Nick Hækkerup ifølge satire-hjemmesiden heltnormalt.dk.

De fire borgmestres fortolkning af det sydkoreanske nummer har spredt sig viralt, som var det nye, dumme citater fra Paradise Amalie. Lige nu har over 172.000 mennesker set videoen på YouTube.

Borgmestrene har selvforskyldt måttet høre på en masse latterliggørelse, og nu har Politikens satiresite heltnormalt.dk fulgt efter.

Ifølge hjemmesiden er Sydfyns dommedag nær, og de skal ikke regne med hjælp fra Nick Hækkerup.

- Jeg har også set den pågældende video. Tabet af Sydfyn er til at leve med, siger han.

Oversigt

    Oversigt