Trafikrekord over bæltet i juli

[size=1]Juli måned blev den hidtil mest trafikerede måned i Storebæltsbroens historie med 999.524 biler. Det er godt 50.000 biler flere end i juli 2005. [/size]

Flere rekorder

Juli bød også på den hidtil største rejsedag, idet 41.526 biler krydsede broen den 22. juli. Den store trafik er en god indikation af danskernes forøgede lyst til at holde ferien herhjemme.

På trods af de store trafikmængder er trafikken blevet afviklet gennem Storebælts betalingsanlæg uden problemer. 

- Trafikanterne har lyttet til vores anbefalinger om at anskaffe sig en BroBizz og om at holde sig orienteret om de mest trafikerede perioder. Det har sammen med den udbygning af betalingsanlægget, som gennemførtes før ferien, sikret en trafikafvikling uden nævneværdig ventetid, siger underdirektør i Sund & Bælt, Lars Møller i en pressemeddelelse.

Kommende weekend bliver travl

Den kommende weekend forventes at byde på stor hjemrejse. De mest travle trafikperioder på Storebælt kan ses på www.storebaelt.dk.

 

Oversigt

    Oversigt