Lokalpolitiet i Nyborg og Svendborg har i samarbejdet fanget en listig tyv, som huserede hos ældre i plejeboliger i Ørbæk og Nyborg.
Nu er den 37-årige tyv sigtet for et tilfælde af tyveri fra ældre i Ørbæk og tre forsøg på at stjæle fra ældre i Egeparken i Nyborg.
Manden er tidligere straffet for berigelseskriminalitet, og derfor vil anklagemyndigheden begære om at få ham varetægtsfængslet, indtil der falder dom i sagen den 12. juli.
Tirsdag formiddag vil manden blive fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Svendborg.