Det har vakt både lokal og national opsigt, at Kerteminde Kommune har bedt Verena Junge om at fjerne sin vejbod på seks kvadratmeter i Marslev. Beskeden om at lukke den nuværende vejbod kom, da Verena Junge søgte om tilladelse til at opføre en vejbod på 14 kvadratmeter.
Ifølge Anne-Mette Hjalager, der er professor ved Syddansk Universitet og gennem mange år arbejdet med turisme og landdistriktsudvikling, har Kerteminde Kommune ikke haft andet valg end at kræve boden fjernet.
- Kerteminde Kommune har handlet direkte efter loven, og har truffet en korrekt beslutning ud fra de præmisser, der er, siger hun.
Forhindrer klatteri
Det er planloven, der afgør, hvad der må bygges i landdistrikerne. Planloven har siden 1970´erne sat restriktive regler for, hvad man må opføre i landområder.
- Baggrunden er, at vi Danmark ikke ønsker, at vores landområder er klattet til med butikker og bygninger og andre ting og sager. Bymæssige ting skal ligge i byer eller landsbyer og ikke hvor som helst rundt omkring. Det handler om æstetik og udsyn på landet, og det støttes i vid udstrækning også af dem, der bor på landet, siger Anne-Mette Hjalager.
Hvis vejboden i Marslev skulle være lovlig ifølge planloven, så skulle den ligge på Verena Junges grund, og vejboden skulle være placeret i eksisterende bygninger på grunden, forklarer professoren fra SDU.
- Det er en misforståelse, at bare noget er på hjul, må man sætte det op hvor som helst. Det er ikke rigtigt. Man skal have tilladelse. Både politi og planmyndigheder er nødt til en gang imellem at råbe op og sige, det her det må I altså ikke, lyder det fra Anne-Mette Hjalager.
Godt for klima og miljø
Verena Junge, der har solgt sine egenproducerede grøntsager fra sit skur på seks kvadratmeter i tre år, har svært ved at forstå, at hendes vejbod skulle være ulovlig.
- Det kan være svært at forstå, at vi skal være så miljø- og klimabevidste, men vi producenter må faktisk ikke sælge vores varer lige der, hvor vi producerer dem, siger hun.
Kerteminde Kommune har truffet afgørelsen efter rådgivning fra et konsulentfirma. Tirsdag drøfter politikerne i kommunens planudvalg om beslutningen er korrekt, og om de kan gøre noget ved afslaget.
De Konservative har ligesom Verena Junge svært ved at forstå afgørelsen.
- Jeg synes, at det er enormt ærgerligt, at der er givet afslag. Hvis afslaget er givet i forhold til lovgivningen, så er det fint nok. Men så er det vores opgave som politikere at se på, hvad vi så kan gøre for vores lokale erhvervsliv. Jeg mener, at det er oplagt, at man skal have lov til at sælge lokalproducerede råvarer i stedet for de skal gennem fordyrende led, siger byrådsmedlem Anne Fiber (K).
Minister støtter vejboder
Og det er ikke bare de lokale politikere, der på baggrund af Verena Junges sag, er klar til se nærmere på lovgrundlaget. Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen(S) vil ikke forholde sig til den konkret sag i Marslev, men han er klar til at kigge på lovgrundlaget, hvis det er for svært at drive vejboder på landet.
- Vejboder er et vigtigt symbol på Danmark. Derfor skal der være et lovgrundlag, der gør det muligt at drive vejboder. Hvis den nuværende lov forhindrer, at vi kan sælge lokaltproducerede fødevarer fra vejboder, så må vi tage en drøftelse i Folketinget om, hvad vi kan gøre for at sikre vejboderne i Danmark, siger indenrigs- og boligministeren.
Ministeren anerkender, at det er kommunens ret at træffe en afgørelse i den konkrete sag, men understreger samtidig:
- Der skal være et regelsæt, der gør det muligt at lave vejboder. Og derfor vil jeg drøfte sagen med Folketingets partier.
Sagen fra Marslev er nu indbragt for Planklagenævnet, der enten kan godkende eller afvise afslaget til Verena Junge fra kommunens side.