Artiklen er skrevet i samarbejde med Kjerteminde Avis.
Det var uden tvivl i strid med loven, da Kerteminde Kommune endte med at droppe vidtgående miljøvurdering af eksborgmester Hans Luunbjergs biogasanlæg i 2015 - vel og mærke mens Hans Luunbjerg var borgmester.
Det fastslår Lone Kørnøv, der er professor ved Dansk Center for Miljøvurdering på Aalborg Universitet.
- De har jo reelt ikke vurderet det konkrete projekt. Det, de har vurderet, det er et projekt med vilkår i en kommende miljøgodkendelse - det må man ikke, siger Lone Kørnøv og tilføjer:
- Screeningen skal afdække det reelle projekt, og ikke tilføje vilkår, der kan være med til at omgå en miljøkonsekvensvurdering - også kaldet en VVM-undersøgelse.
Konklusionen kommer, kort før Kerteminde Byråd torsdag klokken 17 skal drøfte spørgsmålet om, hvad der skal ske med det omdiskuterede biogasanlæg.
De vilkår, professoren henviser til, er en række krav, Kerteminde Kommune skriver ind i den screening, der ender med at være afgørende for, om der skal foretages en undersøgelse af miljøpåvirkningerne eller ej af det store biogasanlæg.
Professorens vurdering betyder altså, at Kerteminde Kommune i 2015 valgte at droppe en lovpligtig VVM-undersøgelse, som ville have forsinket og muligvis bremset et større anlægsprojekt, som kommunens egen borgmester havde direkte anpart i.
En undersøgelse, der altså blev afværget - men hvorfor blev den det?
Kort om Kerteminde Biogas
Forstå sagen
TV 2 Fyn er i samarbejde med Kjerteminde Avis dykket ned i flere sagsakter, der relaterer sig til forløbet. Sagen er kompliceret, så her kommer en gennemgang af de vigtigste nedslagspunkter i forløbet:
I 2015 ansøger Kerteminde Biogas - altså Hans Luunbjerg - om at udvide biogasanlægget - blandt andet med et opgraderingsanlæg, så biogassen kan distribueres på gasnettet.
Biogasanlæggets udvidede kapacitet ligger nøjagtig på grænsen for, hvornår der automatisk er pligt til at undersøge konsekvenserne for miljøet - altså VVM. En pligt, man lige præcis undgår. Det fremgår af en rapport fra kammeradvokaten, som har gennemgået hele sagen.
Men anlægget er både placeret i en kystnærhedszone, i et område med særlige drikkevandsinteresser, i en landzone med karakteristisk landskab samt i et sårbart internationalt naturområde - alle sammen faktorer, der taler for, at der skal foretages en miljøvurdering, mener professor Lone Kørnøv.
Det kommer Kerteminde Kommune også selv frem til, og i maj 2015 rådfører man sig med virksomheden Grontmij, der bekræfter kommunen i, at der skal foretages en miljøundersøgelse af virksomhedens udvidelse - en såkaldt miljøkonsekvensvurdering (VVM)
Kort efter den konklusion, altså, at der skal laves en VVM, bliver der holdt et møde på borgmesterkontoret med daværende borgmester Hans Luunbjerg, en sagsbehandler, en afdelingsleder, den daværende kommunaldirektør Tim Jeppesen og en repræsentant fra Dansk Biogasrådgivning - et møde, der ikke findes et referat af. Det vender vi tilbage til.
Hvad er VVM?
Den 23. november 2016 offentliggør Kerteminde Kommune så den screening, der vurderer, hvorvidt udvidelsen af biogasanlægget skal have en VVM-undersøgelse - og her er svaret nu pludselig nej.
TV 2 Fyn har forsøgt at få blandt andre daværende kommunaldirektør Tim Jeppesen til forklare, om omtalte møde var årsag til kommunens pludselige kovending, men han har ingen kommentarer til sagen.
Screeningen
I screeningen stiller Kerteminde Kommune adskillige vilkår til Kerteminde Biogas i forbindelse med den kommende miljøgodkendelse, som gør de miljømæssige bekymringer “uvæsentlige” for screeningen.
Her betinger Kerteminde Kommune sig af, at man i den kommende miljøgodkendelse, har noteret, at man arbejder på at løse flere af de udfordringer, der måtte dukke op i forbindelse med en VVM-undersøgelse.
Vilkår, der i sidste ende betyder, at Kerteminde Biogas undgår en lang, offentlig og potentielt bekostelig proces, hvor alle potentielle miljøkonsekvenser skal belyses.
Professor Lone Kørnøv er ikke i tvivl om, at der skulle have været foretaget en vidtrækkende VVM-undersøgelse, før man kunne overveje at give byggeriet en miljøgodkendelse.
- Jeg mener, der er begået fejl. Vilkårene, der er skrevet ind i screeningen, taler til fordel for Kerteminde Biogas, og det er via den argumentation, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger - eller at man afværger den (VVM-redegørelsen, red.). Det ville have været relevant at dømme VMM-pligt i det her tilfælde. Der ville være betydelige virkninger ved det her biogasanlæg, som jeg læser det.
Lone Kørnøv påpeger blandt andet, at kommunen ved screeningen har stillet vilkår om nogle foranstaltninger for at undgå miljøpåvirkninger - eksempelvis støj:
- Der skriver kommunen, at støjgrænserne højst sandsynligt vil være overskredet, og der skriver kommunen så samtidig, at virksomheden (Kerteminde Biogas, red.) arbejder på en løsning, så kommunen stiller et vilkår, så støjkravet overholdes, siger hun og fortsætter:
- Kommunen har faktisk stillet krav om nogle foranstaltninger for at undgå, at der bliver miljøpåvirkning, og det vil den (Kerteminde Kommune, red.) falde på, hvis det blev påklaget til klagenævnet - for det kan man ikke.
Kommunen rådgiver Kerteminde Biogas
Lone Kørnøv understreger, at hun af flere årsager mener, at screeningen er fejlbehæftet.
Blandt andet henvises der i screeningen til en botanisk undersøgelse, der var 22 år gammel, ligesom man også stiller som vilkår, at al håndtering af biomasse skal ske på fast belægning, for ikke at belaste vandløbene i nærheden.
Hun mener desuden, at screeningen nærmere ligner en rådgivning af Kerteminde Biogas, end den reelt tager stilling til en eventuel miljøpåvirkning.
- Det er svært at vurdere, hvad der er manglende kompetence, manglende faglighed, indenfor lov og miljøvurdering, og hvor meget det handler om, at man har bevidst søgt at omgå reglerne og bevidst søgt at undgå en miljøkonsekvensvurdering - og dermed undgå en offentlighed omkring projektet. For det er det, man gør, når man stopper ved en screening, så er der en begrænset offentlighed.
Set med dine øjne, er det så muligt, at man kunne undgå VVM-pligt på det her projekt?
- Nej, det mener jeg ikke man kunne. De skriver det jo sådan set selv, nemlig at der sandsynligvis vil være betydelige konsekvenser for miljøet, både i form af støj, lugt, for vandløb for internationalt beskyttelsesområde, men den måde man omgår det er ved at sige, at man blot stiller vilkår i miljøgodkendelsen, så det er løst.
Påvirkede mødet beslutningen?
Det mystiske møde, der blev afholdt kort efter kommunen selv var kommet frem til, at virksomheden skulle undersøges, ser altså ud til at kunne have haft en betydning for, at Kerteminde Kommune ombestemte sig.
Hans Luunbjerg fortæller til TV 2 Fyn, at han godt husker mødet, men fortæller, at han hverken var ordførende eller at der blev talt nævneværdigt om en VVM-redegørelse.
- Det eneste, jeg kan huske det var, at de (Dansk Biogasrådgivning, red.) sagde, at de andre biogasanlæg, de havde været med til at etablere, der havde man ikke lavet en fuld VVM. Jeg deltog ikke i, at det endte som det endte, siger han og tilføjer:
- Jeg har ikke noget indblik i, hvordan den sagsbehandling er blevet lavet efterfølgende. Jeg har bare forholdt mig til det resultat, det er endt med.
Daværende kommunaldirektør Tim Jeppesen oplyser, at han husker sagen, men ønsker ikke at udtale sig om den med henvisning til, at den ligger mange år tilbage.
Kerteminde Kommune ønsker heller ikke at svare på spørgsmål vedrørende mødet eller screeningen for VVM og skriver i en mail på vegne af vicekommunaldirektør Claus Lade til TV2 Fyn:
- Hvis det besluttes at genoptage de sager, der var genstand for advokatundersøgelsen, vil administrationen igangsætte – med ekstern bistand - en genvurdering og behandling af de tilladelser og afgørelser, som er omfattet af advokatundersøgelsen. Det vil i givet fald ske med afsæt i Byrådets beslutning den 14. marts, advokatundersøgelsen og Poul Schmidts/Kammeradvokatens vejledning om retningslinjer for den videre proces.'
Så hvordan beslutningen om VVM-undersøgelsen er blevet omgjort, er stadig uvis.
Klokken 17 torsdag tager Kerteminde Byrådet endelig stilling til om sagerne med udstedte tilladelser til Kerteminde Biogas fra 2013 til 2022 skal åbnes og dermed genbehandles.