En årelang strid om en lille vejbod ved Skovløkke Frilandsgrønt i Marslev så endelig ud til at være slut, da Kerteminde Kommune i juni gav tilladelse til, at vejboden på beskedne syv kvadratmeter kunne blive liggende.

Men kun i et kort øjeblik, for fra en uventet kant er der nu kommet nyt i sagen. Nyt, som er svært at ignorere.

- Ankestyrelsen har bedt kommunen om at trække tilladelsen til vejboden tilbage, fortæller medejer af vejboden, Verena Junge.

Begrundelsen er, at Ankestyrelsen anser vejboden for at være en butik fremfor et grovvareudsalg. Hvad forskellen præcis er, kan ingen rigtig forklare - men butikker vil man ikke have i landzoner, mens grovvareudsalg er helt okay.

Og at Ankestyrelsen nu blander sig, vækker harme i den lokale politiker Anne Fiber (K).

- Jeg synes, det er helt vildt, den tager sådan en sag her op. Alle steder i lovgivningen står der, at det er kommunalbestyrelsen, som har kompetencen til at tildele landzonetilladelser. Styrelsen har ikke stillet spørgsmåls ved vores overvejelser, men henholder sig til andre sager, siger hun.

Årelang strid

Striden startede i 2022, da Kerteminde Kommune selv krævede vejboden blev revet ned. Men et år efter ombestemte kommunen sig. Det har således været et langt forløb, som Skovløkke Frilandsgrønt har haft med kommunen.

- Det er utroligt svært at drive virksomhed, når man ikke aner, hvilke forhold man har at arbejde med. Men det har ikke desto mindre været vilkåret for os de seneste år, konstaterer Verena Junge og fortsætter:

- Det havde været ønskværdigt, hvis vi langt tidligere kunne have haft den her dialog. Det er flere år siden, vi første gang henvendte os til kommunen.

Ifølge Anne Fiber går Ankestyrelsen i små sko, og det kalder hun for et problem for kommunernes evne til selv at træffe beslutninger.

- Proportionerne i det her er både til at grine og græde over. For vi taler om et lille skur uden fundament eller elektriske installationer. Hvis vi ikke engang må give tilladelse til det, synes jeg virkelig, det skriger til himmelen.

Torsdag skal byrådet i Kerteminde drøfte den seneste udvikling i sagen, og her har hun en appel til sine politiske kollegaer.

- Vi kan ikke gå imod Ankestyrelsen, men jeg håber byrådet er med på, at vi ser på det med friske øjne og finder en løsning på, hvordan vejboden kan lovliggøres.

På ministers bord

Anne Fibers kollega på Christiansborg Mai Mercado (K) har flere gange sendt spørgsmål om vejbods-sagen til Morten Dahlin (V), som er minister for byer og landdistrikter.

Hun har dog, ifølge hende selv, ikke fået brugbare og klare svar om, hvordan lovgivningen præcis skal forstås.

- Det er simpelthen uklart for mig, hvad der gør vejboden til en butik i stedet for et grovvareudsalg. Bliver der præcedens for at kalde en vejbod for en butik, kan det få konsekvenser i hele landet, siger Mai Mercado.

Ifølge hende bør kommunerne selv have retten til at bestemme, hvor vejboder kan ligge, da kommunerne har det bedste lokalkendskab.

- Endnu en gang får landdistrikterne hammeren. Jeg synes, det er et tydeligt eksempel på, at staten er blevet for finmasket og omfattende, når man begynder at sanktionere en lille vejbod i et lokalsamfund, siger hun.

Også Kertemindes borgmester, Kasper Ejsing Olesen (S), har sendt et brev til By-, Land- og Kirkeministeriet, hvor han kritiserer den knibe, som vejboden og Kerteminde Kommune nu er havnet i.

Tror på løsning

Tilbage i Marslev står Verena Junge med en følelse af, at hendes lille udsalg af lokal frugt og grøntsager er vokset til en meget større sag, end den berettiger.

- Jeg forestiller mig, at vi finder en løsning. Jeg har svært ved at se for mig, at vi bliver nødt til at lukke. Det vil gøre det hele til en endnu større sag, end det er allerede.

Personligt har hun hele tiden oplevet velvilje fra politikere til at hjælpe hende, men administration har samtidig spændt ben for hendes udsalg.

- Vi har kommet med mange forslag til forvaltningen om, hvordan man kan ændre på vejboden, så den måske kan blive lovlig. Dem har forvaltningen aldrig svaret på.

Nu håber hun altså på, at politikerne får det sidste ord i sagen.