Vendepunktet med Tine Høgh: - Jeg havde ikke troet, at jeg ville være her i dag

- Vi var egentlig der i livet, hvor vi gerne ville være. Med voksne børn, børnebørn og også tid til os selv.

Men livet tog en uventet og uønsket drejning for Lars og Tine Høgh. Efter 3,5 års barskt sygdomsforløb med kræft, døde den kendte, fynske familiefar og målmand i december 2021.

- Jeg har mistet ham, der kendt mig allerbedst. Det har været vanvittigt hårdt at se det menneske, jeg elsker så højt være så syg. Jeg har været så ked af det, og jeg har grædt og grædt.   

Svært at bede om hjælp

For at komme igennem først sygdomsperioden og derefter sorgen over tabet af Lars var venner og familie uvurderlige. Om end det var svært for Tine Høgh at sætte ord på sine behov. 

-  Jeg havde brug for, at man gjorde noget af sig selv uden at spørge mig først. For jeg vidste ikke selv, hvad jeg havde brug for. Jeg var i krise. Men det var godt at få et kram, og at nogen sagde: Jeg passer på dig. Jeg havde en veninde, som ringede hver dag. Nogen gange tog jeg den, andre gange ikke. Men bare det, at hun ringede, betød meget for mig. Så vidste jeg, at hun var der for mig.

En afgørende støtte fra professionel side kom fra Kræftens Bekæmpelses Kræftrådgivning på OUH, hvor Tine Høgh har haft sin faste gang gennem både sygdomsforløbet og bagefter.

- Det har været en kæmpe hjælp, og jeg har haft den - for mig - bedste rådgiver, Lisa Mortensen. Jeg var ikke kommet igennem det uden hende. 

Set her fra hvor Tine Høgh står i dag, bliver det også klart for hende, at selvom venner og familie er helt uundværlige, så er sorgprocessen hendes eget ansvar.

- I bund og grund var det min egen opgave at komme igennem. Andre kan give omsorg og praktisk hjælp, men rent følelsesmæssigt er det kun mig selv, der kan komme igennem sådan en livssituation. 

At stoppe behandlingen i tide

Det var barskt for Tine Høgh at se sin mand være kræftsyg og i hård behandling gennem flere år. Hun gør sig i dag tanker om, at han ikke skulle skulle have haft behandling til det sidste.

- Måske skal man turde sige, at nu er der ikke mere behandling, vi kan ikke hjælpe dig mere. Nyd i stedet den sidste tid, du har tilbage. Det har vi talt meget om i min sorggruppe, hvor vi alle havde ægtefæller, der var  meget syge både af sygdommen og behandlingen. 

Det mørkeste hul

Lars Høgh fik fred den 8. december 2021 med Tine og børnene ved sin side. Forinden havde han nået at udgive bogen "Der er antal på alt", hvor han beskriver sit liv og sit sygdomsforløb. Han var ukuelig optimist hele vejen igennem, mens Tine havde sværere ved at se håbet om helbredelse. Desværre fik hun ret, og månederne efter var fyldt med vrede, sorg og savn.

- Jeg kunne ingenting. Jeg var så ked af det og bare græd og græd. Den eneste, jeg ville trøstes af, var Lars, og det kunne han jo ikke. Jeg havde bare lyst til at følge efter ham, men det skulle jeg jo ikke. Det vidste jeg godt. Så der var meget, der skulle på plads. Jeg skulle have grædt ud og lære at sove og trække vejret igen.

Lyset vender tilbage

- Sorgen har fyldt rigtigt meget, og det vil den altid gøre. Men jeg ved, at Lars ønskede, at jeg skulle få så meget ud af livet som muligt. Der er antal på alt, som Lars sagde. Det er jeg blevet mere bevidst om. Og hvis jeg skal nyde livet, skal sorgen ikke fylde mere, end jeg også kan mærke livet.

At sprækker af lys igen ville åbne sig, havde Tine Høgh ikke selv regnet med.

- Jeg havde ikke troet, at jeg ville stå her i dag. Men det gør jeg. Jeg kan se solopgangen og tænke: Hvor er den smuk. Det har den jo været hele tiden, men jeg har ikke kunne se det i fem år, fordi alt handlede om sygdom og overlevelse. Men nu ser jeg den igen. Og jeg mærker taknemmeligheden over og kærligheden til mine venner og familie og især mine fantastiske børn, svigerbørn og børn. Jeg er meget priviligeret.

Se Vendepunktet hver mandag 19.30 på  TV 2 Fyn, eller se det på www.tv2fyn.dk/play.