Indsamling til FilmFyn næsten i mål

Langelands-indsamlingen til FilmFyn er nu nået 93.745 kroner.

Langeland Kommune har af sparehensyn besluttet at droppe de 594.000 kroner, som det koster kommunen at være med i filmsamarbejdet.

Men en gruppe borgere er utilfredse med at Langeland vil forlade FilmFyn, og de har derfor iværksat en indsamling.

Og nu går Rudkøbings handelsstand også ind i indsamlingen.

Den 3. juni er der premiere på melodramaet "Rudkøbing ser rødt", når byens handelsstand ruller den røde løber ud og inviterer til "Sommer by night" med uddeling af balloner i alverdens farver.

Pris pr ballon er 20 kroner, og overskuddet går direkte til FilmFyn- indsamlingen.

- Realistisk set tror vi på 15.000-20.000 kroner, og jeg håber på stor opbakning, siger handelsstandens formand John Morville Larsen til Fyns Amtsavis.

Oversigt

    Oversigt