Gav 20 kroner til tigger - men så snuppede han hele pungen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
En kvinde blev udsat for tyveri, da hun kiggede på tøj i en butik i Middelfart. Det skete da en ikke-dansktalende mand kom hen til hende.
Hun troede, manden var tigger, og tilbød ham 20 kroner, som han tog imod. Da manden ikke forsvandt, tilbød hun ham yderligere 6 kroner, men dem ville han ikke have.
Til politiet har kvinden oplyst, at hun kort efter pludselig mærkede noget bagfra, og da hun ville tage sin pung i tasken, var den væk. I pungen var der kort og kontanter.
Herefter forsvandt manden, som hun beskriver som cirka 60 år, omkring 150-160 centimeter høj og udlænding.