Grundlovsmøde bandlyst for politikere

Grundlovsdag bliver i stort omfang brugt af de politiske partier til markeringer i den aktuelle politiske debat. Men i Middelfart fejrer en flok idealister grundloven - og her er hverken partier eller politikere velkomne.

- Hvis noget skal flyttes, kommer det ikke fra politisk hold. Det er der ikke noget, der tyder på, siger Steffan Herrik, der er en af arrangørerne.

For femte år i træk havde "idealisterne" indkaldt til Grundlovsmøde på Kobakken i Kongebroskoven ved Middelfart. Og i år blev talen holdt af historikeren Maria Rytter.

Hun er leder af Godhavnsundersøgelserne og årets tale handlede om årtiers svigt af børn på statslige børnehjem.

Omkring 50 mennesker var mødt op i de idyliske omgivelser for at fejre grundloven og lytte til dagens tale.

- Jeg synes det er dejligt, at der er en anden indgangsvinkel også end den politiske, siger en af tilhørerne, Poul Kristensen fra Føns.

Oversigt

    Oversigt