Nyborg Kommune kunne igår præsentere et overskud på 100 millioner kroner. Og fredag kommer Middelfart også med et overskud.
I 2012 har Middelfart et driftsoverskud på 77 millioner kroner. Det er 29 millioner mere end budgetteret.
- Vi kan se på samfundet omkring os, at økonomistyring er altafgørende for vores handlemuligheder i disse år, siger borgmester Steen Dahlstrøm (A).
Middelfart har brugt pengene på anlægsaktiviteter og på bundlinjen er overskuddet derfor mere beskedent, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
- Vi har brugt 24 millioner kroner mere på vores anlægsinvesteringer i 2012, end vi vedtog i budgettet, siger Steen Dahlstrøm.
Økonomien vil også blive styret med hård i fremtiden, lyder det fra borgmesteren.
- Der vil fortsat i årene fremover være brug for stort og årvågent fokus på vores økonomistyring, siger han.