Gratis bus til valget

Vælgere i Svendborg får mulighed for at køre gratis med bus til valgstedet på valgdagen d. 15. september.

Eneste krav er, at man fremviser sit valgkort til chaufføren.

Han udsteder en returbillet, som er gyldig i to timer.

Svendborg Kommune og FynBus håber, at tilbuddet bliver til gavn for vælgerne - ikke mindst gangbesværede og vælgere, der har langt til stemmeboxen.

- Samtidig giver det en højere stemmeprocent, mener Svendborgs borgmester, Curt Sørensen.

Vil man hellere brevstemme kan det ske på bibliotekerne i Gudme og Vester Skerninge samt Borgerservice i Svendborg, som holder ekstraordinært åbent lørdag.

Oversigt

    Oversigt