Millioner på kontoen og dyre biler: Far og søn tjente kassen på kvinder i krise – skatteborgerne betalte
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det var en yderst favorabel forretning for Morten Lohmann Lauritzen at åbne krisecentret TimeOut Fyn. Her tjente han og hans søn store penge, mens de kørte rundt i dyre biler betalt af skatteborgerne.
Det kan give både millioner på bankkontoen og dyre biler i garagen at åbne et socialt tilbud i Danmark.
En aktindsigt, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende er i besiddelse af, viser, at den tidligere dørmand Morten Lohmann Lauritzen og hans søn har tjent millioner på at drive det nu tvangslukkede krisecenter TimeOut Fyn. Samtidig har de begge kørt i milliondyre luksusbiler leaset gennem krisecentret.
- Den her sag lyder helt grotesk i mine ører, siger næstformand i FOA, Thomas Enghausen.
Dokumentationen bag de vilde beløb
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har gennem Socialtilsyn Syd fået aktindsigt i direktør Morten Lohmann Lauritzens lønseddel fra maj 2023. Herudover har vi fået indsigt i Nikki Lohmann Lauritzens lønsedler for henholdsvis november 2022 og maj 2023.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har også fået indsigt i de indgåede flexleasingkontrakter på henholdsvis en Mercedes S500 Cabriolet og en Audi SQ7.
Kontrakterne viser, at den leasede Mercedes kostede 200.000 kroner i førstegangsydelse, og at der var en månedlig leasingydelse på knap 10.000 kroner. Bilen har altså sammenlagt kostet skatteyderne næsten 320.000 kroner inklusiv moms i løbet af de 12 måneder, kontrakten løb over.
Også Audien var en dyr affære. Den kostede 175.000 kroner i førstegangsydelse, og der var en månedlig leasingydelse på knap 4300 kroner.
Den kostede altså knap 227.000 kroner inklusiv moms i de 12 måneder, som kontrakten løb over.
Af lønsedler fra TimeOut Fyn fremgår det, at Morten Lohmann Lauritzen fra januar til maj 2023 havde en skattepligtig indtægt på 572.000 kroner som direktør - svarende til 114.000 kroner om måneden i gennemsnit. Omregnet til en årsindtægt svarer det til knap 1,4 millioner kroner.
Også sønnen Nikki Lohmann Lauritzen tjente gode penge på farens krisecenter. Af hans lønsedler fremgår det, at han fra januar til november 2022 havde en skattepligtig indkomst på 1,27 millioner kroner. Det svarer til et månedligt beløb på over 115.000 kroner.
Dermed havde far og søn sig hver især en indtægt der nærmede sig vederlaget til flere af landets ministre.
Krisecentret blev lukket af Socialtilsyn Syd i oktober 2023, efter direktøren havde indgået en ti år lang uopsigelig kontrakt med sønnens vagtfirma. En aftale, der kunne koste op mod 162 millioner skattekroner.
Milliondyre firmabiler
Det var dog ikke kun de tårnhøje lønninger på krisecentret, som far og søn kunne nyde godt af. TimeOut Fyn havde leasingkontrakter på flere biler, hvoraf far og søn havde hver deres firmabil.
Blandt andet leasede far og søn en Mercedes S500 Cabriolet og en Audi SQ7. To biler, der fra ny begge koster over en million kroner.
Spørger man næstformand i FOA, Thomas Enghausen, er det decideret "grotesk", at Morten Lohmann Lauritzen og hans søn har fået udbetalt så høje lønninger og har kørt rundt i milliondyre luksusbiler for offentlige midler.
- Det er hverken første eller sidste gang, jeg hører om sådan en sag, og det her viser præcis, hvad der er galt på området. Det virker overdrevet, at man skal have de lønninger og de biler på et krisecenter af den størrelse. Så er man altså velbetalt, mener han.
FOA foreslår, at eventuelle overskud på bosteder, krisecentre og lignende i fremtiden ikke skal kunne trækkes ud af ejerne.
Alt sammen for at beholde pengene der, hvor de skal bruges.
- Man må gerne lease en bil, og man skal selvfølgelig have løn. Men tingene skal jo hænge sammen. De offentlige midler skal jo som udgangspunkt gå til borgerne, i det her tilfælde kvinderne, for at hjælpe dem i den situation, de står i, siger Thomas Enghausen.
Hvorfor bringer vi historien?
I serien "bostedsbossernes tag-selv-bord" undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.
TimeOut Fyn i Søndersø:
Dyr aftale mellem far og søn: Stod til at tjene op mod 162 millioner på krisecenter
Isabella måtte tørre opkast og afføring op efter andre beboere på krisecenter
Halvnøgne kvinder overvåget døgnet rundt i Big Brother-villa
Den Lille Gård i Bogense:
Fem påbud fra Socialtilsyn til omstridt bosted: Manglende faglighed og rod i regnskaberne
19-årig beboer står frem om omsorgssvigt: Sendt alene i taxa efter alvorlig selvskade
Ejer af omstridt bosted hev over 1 million ud i løn: Vi har styr på tingene
Odense Kommune vil stoppe samarbejdet med bosted efter afsløringer
18-årig beboer død efter psykose – blev efterladt af personalet op til sin død
Psykiatrien udskrev psykotisk beboer: Tre dage senere var hun død
Efter 18-årig beboers dødsfald: Pedel passede på selvmordtruede unge
Omsorgssvigt, dødsfald og kritik fra tilsynet: Nu lukker bostedet Den Lille Gård
Bekymret mor: Odense Kommune har stadig min plejesøn anbragt på omstridt bosted
Odense Kommune kendte til svigt på bosted i månedsvis før dødsfald
Mellemstoppet i Odense:
Ung kvinde om omsorgssvigt på endnu et fynsk bosted: Jeg var blot til opbevaring
Ekspert målløs over overskud på over 6 millioner på omstridt bosted
Trods millionoverskud: Medarbejdere på bosted fik sløjfet løn under sygdom
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.
Ingen kommentarer
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har ad flere omgange forsøgt at få en kommentar fra Morten Lohmann Lauritzen og Nikki Lohmann Lauritzen.
De er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Vi har også forsøgt at få en kommentar fra den daværende daglige leder.
Hun oplyser, at hun ikke sad med til bestyrelsesmøderne, og at hun ikke havde nogen indflydelse på stedets økonomi - herunder lønninger og leasing af biler.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende kunne for nylig fortælle, at Morten Lohmann Lauritzen og hans søn efter tvangslukningen af TimeOut Fyn startede en ny virksomhed i samme selskab - nemlig det erotiske overvågningskoncept "Mansion Voyeur".
Halvnøgne kvinder overvåget døgnet rundt i Big Brother-villa
Kan man det ene øjeblik tjene penge på at huse voldsramte kvinder på et krisecenter - for det andet øjeblik at lukrere på at lade folk belure kvinder via overvågningskameraer i samme selskab? Finten er lovlig, men møder kritik fra kønsforsker og de kvinder, der har boet på krisecentret selv.
Kameraer der filmer kvinder, mens de går på toilettet, træner, går rundt i undertøj og bor under ét og samme tag - mens betalende kunder i den anden ende følger med minut for minut i et form for Big Brother-koncept.
En millionvilla lidt udenfor Kruså har de seneste måneder været hjemsted for et koncept, der involverer letpåklædte kvinder, overvågningskameraer og angiveligt millioner af kroner.
For efter det kuldsejlede kvindekrisecenter TimeOut Fyn blev tvangslukket af socialtilsynet sidste år, har den tidligere direktør Morten Lohmann Lauritzen kastet sig ud i et radikalt karriereskifte og byttet voldsramte kvinder og børn ud med halvnøgne porno- og instragrammodeller i sin forretningsmodel.
For TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende kan nu afsløre, at Morten Lohmann Lauritzen kort efter krisecentret blev tvangslukket startede konceptet ”Mansion Voyeur” i samme selskab. Her har kunder mod betaling kunnet livestreame nøgne eller letpåklædte kvinder fra en luksusvilla i Kruså, hvor der i alle rum var installeret 24 timers videoovervågning.
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har været i kontakt med to af de voldsramte kvinder, der tidligere har boet på TimeOut Fyn, der ønsker at være anonyme af hensyn til deres sikkerhed.
Begge kvinder mener, at det er foruroligende og ubehageligt, at Morten Lohmann Lauritzen efter lukningen af krisecentret har kastet sig over erotisk overvågning af kvinder.
- Jeg synes, det er decideret ulækkert, at det er den vej, de er gået. Det skriger til himlen, at de udnytter systemet og udnytter de svageste, lyder det fra én af kvinderne, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har været i kontakt med.
Og spørger man kønsforsker, forfatter og antropolog Christian Groes, er det forståeligt, at det er den oplevelse, kvinderne sidder tilbage med:
- Jeg er meget forbløffet over, at en, der har været leder af et krisecenter, hvor der har været udsatte kvinder, vælger at starte noget op, der handler om at livestreame kvinder i forskellige erotiske situationer og tjene penge på det, og forsætter:
- I virkeligheden må det opleves som en stor hån for de kvinder, der har været på krisecentret, siger han.
Hvorfor fortæller vi historien?
Sammen undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.
Fem påbud fra Socialtilsyn til omstridt bosted: Manglende faglighed og rod i regnskaberne
19-årig beboer står frem om omsorgssvigt: Sendt alene i taxa efter alvorlig selvskade
Ejer af omstridt bosted hev over 1 million ud i løn: Vi har styr på tingene
Odense Kommune vil stoppe samarbejdet med bosted efter afsløringer
18-årig beboer død efter psykose – blev efterladt af personalet op til sin død
Psykiatrien udskrev psykotisk beboer: Tre dage senere var hun død
Efter 18-årig beboers dødsfald: Pedel passede på selvmordtruede unge
Omsorgssvigt, dødsfald og kritik fra tilsynet: Nu lukker bostedet Den Lille Gård
Bekymret mor: Odense Kommune har stadig min plejesøn anbragt på omstridt bosted
Odense Kommune kendte til svigt på bosted i månedsvis før dødsfald
Ung kvinde om omsorgssvigt på endnu et fynsk bosted: Jeg var blot til opbevaring
Ekspert målløs over overskud på over 6 millioner på omstridt bosted
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.
Lovligt at bruge krisecenterpenge på nøgenstreaming
Indtil oktober sidste år stod Morten Lohmann Lauritzen bag det udskældte krisecenter TimeOut Fyn.
Flere af de kvinder, som havde boet på krisecentret, stod sidste år frem og fortalte til Fyens Stiftstidende, at de havde været udsat for social kontrol, trusler om udsmidning og overvågning fra personalet. Blandt andet blev kvinderne sat til at gøre rent efter opkast og afføring fra en anden familie, efter de havde haft omgangssyge.
- Jeg havde følelsen af, at jeg lige så godt kunne have været gået tilbage til min voldsudøver, fortalte en af de voldsramte tidligere beboere til Fyens Stifstidende i den forbindelse.
Stedet blev tvangslukket af Socialtilsyn Syd da det stod klart, at Morten Lohmann Lauritzen havde indgået en 10 år lang uopsigelig kontrakt med sin søns vagtfirma, der beløb sig til op mod 162 millioner kroner.
Selskabet bag krisecentret blev dog aldrig opløst, og i februar i år skiftede TimeOut Fyn navn til Phoenix Partners, der altså står bag konceptet ”Mansion Voyeur”.
Det forløb vidner om, at der er tale om en direktør, der ser kvinder som en handelsvare, mener kønsforsker Christian Groes:
- Den her forretningsmand lader til ikke helt at have den store empati for de kvinder, som hans selskab tidligere har forsøgt at hjælpe. Det lader til, at der er et meget gammeldags kvindesyn om, at kvinder er nogen, man kan bruge - hvad enten det er til ens forretning på et krisecenter, eller det er til at lave en erotisk forretning, siger han til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende.
Forbundet til anden omstridt bostedsboss
Inden Morten Lohmann Lauritzen kastede sig over krisecenter og pikant underholdning, prøvede han kræfter med en anden gruppe udsatte mennesker.
For sammen med den nu skandaleramte bostedsejer Peter Stausgaard stiftede Morten Lohmann Lauritzen det omstridte bosted Den Lille Gård tilbage i 2017.
Et bosted, Peter Stausgaard nu har valgt at lukke, efter tidligere medarbejdere og beboere stod frem og fortalte om omsorgssvigt af de selvskadende beboere, hvoraf en døde af en overdosis i juli i år, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende kunne afsløre i august.
Peter Stausgaard var også medstifter af det omstridte krisecenter TimeOut Fyn, som blev tvangslukket i 2023.
Dog skiltes deres veje allerede i 2020, da Peter Stausgaard overtog driften og ejerskabet af Den Lille Gård, mens TimeOut Fyn overgik til Morten Lohmann Lauritzen.
I et opslag på Instagram har Mansion Voyeur selv skrevet, at "Mansion Voyeur er et projekt i den tocifrede millionklasse, hvor pengene er investeret innovativt i udvikling og luksus."
Og på den nu lukkede instagramprofil kan ses en video, hvor en kvinde kommer kørende op ad luksusvillaen i Kruså i en Mercedes S500 Cabriolet - samme type bil, som Morten Lohmann Lauritzen har leaset i krisecentret TimeOut Fyn.
Af tidligere årsrapporter fremgår det, at TimeOut Fyn har haft overskud alle årene. I 2021 havde de et overskud på 1,15 millioner efter skat og i 2022 havde de et overskud på knap 1,3 millioner efter skat og en egenkapital på knap 2.8 millioner.
Skulle der være et overskud fra driften af TimeOut Fyn ville direktøren helt lovligt kunne bruge dette til at starte konceptet "Mansion Voyeur".
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn ville gerne have undersøgt, hvorvidt der er et eventuelt overskud fra driften af TimeOut Fyn, som Phoenix Partners kan have brugt til at starte og drive Mansion Voyeur.
Men Phoenix Partners har ikke indsendt årsrapport for 2023, hvorfor det ikke er muligt at se, hvad TimeOut Fyn har haft i overskud og egenkapital sidste år.
Selskabet er nu under konkursbehandling.
Direktør som sunket i jorden
TV2 Fyn og Fyens Stiftstidende har forsøgt at kontakte direktør Morten Lohmann Lauritzen adskillige gange både på sms, mail og telefon for at foreholde ham kritikpunkterne. Herudover ville vi gerne have spurgt ind til, om der er blevet brugt penge fra krisecenterdriften til at drive Mansion Voyeur.
Han er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Heller ikke kurator i konkursboet, Mark Søtrup, der er partner ved Ventus Advokater, har haft held med at få Morten Lohmann Lauritzen i tale, ligesom han mangler at få indblik i en række relevante oplysninger om selskabet og dets aktiver. Han ved blot, at selskabet har lejet sig ind på to adresser, hvoraf en af dem er luksusvillaen i Kruså.
- Og så ved jeg, at der har været leaset nogle biler, men jeg ved ikke, hvor de befinder sig henne, fortæller han.
Mark Søtrup fortæller, at Morten Lohmann Lauritzen heller ikke mødte i skifteretten i sidste uge, da sagen blev behandlet.
- På et tidspunkt kan jeg blive nødt til at konstatere, at jeg ikke finder noget her, og så vil jeg nok indstille til, at direktøren får en konkurskarantæne, siger Mark Søtrup.
Derfor holdt dronning Margrethes kronebil pludselig midt i gågaden
kopieret!
Folk i gågaden i Odense fik sig mandag et overraskende syn, hvis de befandt sig omkring Brandts Kunstmuseum ved middagstid.
For pludselig kom dronning Magrethes Bentley Bentayga Hybrid kørende op foran Brandts Kunstmuseum, og var man lidt heldig fik man også dronningen at se.
Hun var nemlig forbi museet på privat besøg.
Det oplyser museets direktør Stine Høholt, der fortæller, at dronning Magrethe kom for at se udstillingen Nål og Tråd, hvor det seneste portræt af dronning er udstillet.
- Dronning Magrethe viste meget stor interesse for emnet og værkerne, fortæller direktøren efterfølgende.
Udstillingen “dykker ned i håndarbejdets righoldige traditioner og kunstneriske nybrud.”
Chokerede kolleger mindes afdøde Kim Brixen: - Jeg er dybt rystet og i sorg
kopieret!
Kim Brixen er pludseligt afgået ved døden i lørdags. Det har efterladt tidligere og nuværende kolleger i sorg og chok.
- Jeg er dybt rystet og i sorg. Det er bare helt uventet og et enormt tab, fortæller regionsdirektør Jane Kragelund.
Kim Brixen og Jane Kraglund nåede at arbejde sammen i mere end ti år. Frem til sin død var han lægefaglig direktør på OUH.
Hun fik besked om hans død lørdag. Samme dag, hvor han pludseligt døde i hjemmet efter at være blevet dårlig om morgenen.
Vil blive savnet
- Det er et enormt tab. Det kan jeg slet ikke sætte ord på. Jeg vil personligt savne ham helt vildt, fordi han var en fantastisk kollega, der havde blik for andre. Fagligt vil han også blive savnet vildt meget. Han var drivkraften på mange af de landvindinger og resultater, som OUH og Regionen har opnået inden for forskning, siger Jane Kraglund.
OUH-direktør er gået bort - døde pludseligt og uventet
Et dødsfald har ramt direktørgruppen på Odense Universitetshospital. Lægefaglig direktør Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.
Medarbejderne på OUH er blevet skriftligt orienteret om dødsfaldet i weekenden, og OUH bekræfter mandag formiddag over for TV 2 Fyn.
- Kim blev dårlig fra morgenstunden og døde kort tid efter. Hans hustru var ved hans side, da han gik bort, står der i mailen til de ansatte.
En hjertevarm kollega
Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH.
- Han har med stor ildhu, entusiasme og faglighed sat et meget markant og ambitiøst præg på vores fællesskab her på OUH. Det gælder ikke mindst i forhold til forskningsområdet, som havde et helt særligt sted i hans hjerte.
Kim var både en inspirerende, vidende og hjertevarm kollega og leder, og han vil blive savnet blandt mange.
Kim Brixen blev 67 år. Han efterlader sig sin kone Pernille Hermann, der er overlæge på OUH, og to døtre.
Siden 1980’erne har den nu pensionerede cheflæge Michael Hansen-Nord i perioder arbejdet sammen med Kim Brixen. Tydeligt påvirket fortæller han om sin gode kollega.
- Jeg er berørt og ked af, at Kim ikke fik mere tid. Han vil blive savnet, fortæller han.
- For pokker, han var en god kollega. Altid smilende og imødekommende.
Også fagligt var Kim Brixen en mand, der gennem tiden har sat et stort aftryk på OUH.
- Han havde en meget stor forståelse og viden omkring etablering og gennemførelse af medicinske studier. Han var kvalitetsmands af allerhøjeste grad, fortæller Michael Hansen-Nord.
Familien har endnu ikke oplyst, hvornår Kim Brixen bisættes.
Fire dage uden held - politiet leder stadig efter Poul
kopieret!
Poul Frank Andersen er væk på fjerde døgn, efter han forsvandt fra sit hjem torsdag, men trods en ihærdig eftersøgning, er han endnu ikke fundet, oplyser vagtchefen hos Fyns Politi Peter Westergaard til TV 2 Fyn mandag.
- Status er, at vores hundeleder stadig har nogle områder, hvor de mangler at komme hen og søge efter ham.
Eftersøgningen er stadig koncentreret om Pouls bopæl og nærliggende områder. Vagtchefen oplyser, at politiet ikke har nogen indikationer på, at Poul Frank Andersen er taget andre steder hen.
Fyns Politi vil dog stadig meget gerne høre fra folk på 114, hvis man har set Poul Frank Andersen, der var iført en sort eller grå kedeldragt ved sin forsvinden.
Rekordår hos Møllekroen – stor efterspørgsel på bestemte retter
kopieret!
Flere vælger fortsat at bestille nytårsmenuen udefra. Det mærker de også hos Møllekroen i Agedrup.
Med 3500 menuer slår de rekord igen i år. Siden sidste år er antallet af ordrer steget med 10 til 12 procent. Men bestillingerne har over tid ændret sig.
- Der er meget mere behov for specialkost i forhold til allergener og den måde, folk har valgt at leve på. Der er stor efterspørgsel på veganske- og vegetariske menuer, siger Søren Pontoppidan Grønning, der er indehaver af Møllekroen.
Møllekroen kunne allerede søndag melde udsolgt.
Toiletrum sprængt i stykker - flere anmeldelser om fyrværkeri-hærværk
kopieret!
Flere postkasser, et toiletrum og en dør er de seneste dage sprængt i stykket af fyrværkeri.
Den fremgår af Fyns Politis døgnrapport.
På Skolevej i Ebberup blev en rude i døren til et toiletrum i et klubhub knust, hvorefter et kanonslag blev kastet ind. En del af inventaret blev ødelagt. Hærværket er sket mellem den 27. og 28. december, hvor det blev anmeldt til politiet.
Et par dage før gik det ud over en dør til et skraldespandsskur i Aarup. Her havde en ukendt person lagt fyrværkeri ved døren og fyret det af. Døren gik i stykker og lægterne sprængt af, men der skete derudover ikke yderligere skade. Det skete mellem den 25. og 27. december.
Lovligt at købe - ulovligt at fyre af
Derudover har flere anmeldt hærværk på postkasser - også begået med fyrværkeri.
I Otterup blev en postkasse, der var placeret ved offentlig vej på Norup Høje, ødelagt. Det skete mellem den 27. og 28. december. Den 29. december gik det ud over en postkasse på Old Gyde i Glamsbjerg.
Det har været lovligt at købe fyrværkeri siden den 15. december. Det er dog først tilladt at fyre af den 31. december og 1. januar.
OUH-direktør er gået bort - døde pludseligt og uventet
kopieret!
Et dødsfald har ramt direktørgruppen på Odense Universitetshospital. Lægefaglig direktør Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.
Medarbejderne på OUH er blevet skriftligt orienteret om dødsfaldet i weekenden, og OUH bekræfter mandag formiddag over for TV 2 Fyn.
- Kim blev dårlig fra morgenstunden og døde kort tid efter. Hans hustru var ved hans side, da han gik bort, står der i mailen til de ansatte.
En hjertevarm kollega
Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH.
- Han har med stor ildhu, entusiasme og faglighed sat et meget markant og ambitiøst præg på vores fællesskab her på OUH. Det gælder ikke mindst i forhold til forskningsområdet, som havde et helt særligt sted i hans hjerte.
Kim var både en inspirerende, vidende og hjertevarm kollega og leder, og han vil blive savnet blandt mange.
Kim Brixen blev 67 år. Han efterlader sig sin kone Pernille Hermann, der er overlæge på OUH, og to døtre.
Maskeret røver truede medarbejdere i Rema 1000
kopieret!
Med et tørklæde eller halsedisse trukket op over næsen og hætten trukket over hovedet, truede en røver sig til kontanter i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby med en lommekniv.
Han fik udleveret et ukendt kontantbeløb i en Rema 1000-pose og løb fra stedet.
Røveriet fandt stedet klokken 20.23, og røveren beskrives som en hvid mand i alderen 18-25 år. 180-185 centimeter høj og spinkel af bygning. Han talte dansk.
Under røveriet var han iført sort jakke med hvidt mærke på venstre skulder og mindre hvidt logo på venstre bryst. Han havde mørk hættetrøje under jakken. Han var iført lyseblå jeans og mørkeblå kondisko. Han maskerede sig med tørklæde eller halsedisse og bar mørke handsker.
Fynsk attraktion slår tre rekorder på ét år
kopieret!
Der er blevet slået rekorder på stribe på Egeskov Slot i 2024.
Slottet har åbent 340 dage om året, og på de dage har 300.000 besøgende nået forbi slottet i Kværndrup. Det er flere end nogensinde før.
Det skriver Egeskov Slot i en pressemeddelelse.
Derudover har årets julemarked slået alle tidligere rekorder med over 40.000 besøgende, ligesom slottes halloween-arrangement i efterårsferien også slog rekord.
- Efter et vådt forår har sensommeren og efteråret bragt mange gæster, og vi ser en markant stigning i udenlandske besøgende, som vender tilbage, fortæller Henrik Neelmeyer, direktør på Egeskov.
I højsæsonen beskæftiger Egeskov Slot 140 medarbejdere.
Fyn har oplevet det vådeste år i minimum 14 år - sandsynligvis nogensinde
kopieret!
2024 skriver sig ind i historiebøgerne som et ekstraordinært vådt år.
Ganske vist blev det ikke til nogen ny nedbørsrekord på landsplan, men det gjorde det formentlig regionalt.
Således har 13 kommuner oplevet det vådeste år, siden kommunale opgørelser blev lavet første gang i 2011.
Med stor sandsynlighed har disse kommuner faktisk oplevet det vådeste år nogensinde, vurderer TV 2s meteorolog Andreas Nyholm.
For vejret er blevet markant vådere de seneste årtier. Og på landsplan var 2023 det klart vådeste år i Danmark – mens i år har været det næstvådeste, siden målinger begyndte i 1874.
Inden året er omme, kan yderligere fem kommuner slå rekord i målt nedbør siden 2011.
Langt over en meters nedbør
De rekordvåde kommuner befinder sig alle i det sydlige Danmark, hvor året altså har været ekstremt vådt.
Flere kommuner har i denne del af landet fået langt over en meters nedbør.
Mest ekstremt har det været i Vejen og Esbjerg Kommune. Her er der blevet registreret over 1200 millimeter nedbør, og det er første gang, at vi ser så store nedbørsmængder noget sted i Danmark.
I det hele taget er året nærmest druknet væk i Syd- og Sønderjylland, da der er kommet lidt mere end 1,1 meters nedbør på tværs af hele regionen.
Omvendt ligger nogle af de tørreste kommuner øst for Storebælt. Her har mange fået mellem 700 og 750 millimeter i løbet af året, hvilket er under landsgennemsnittet.
Næstvådeste år nogensinde
At de enkelte kommuner har fået så meget nedbør skyldes, at året som helhed har været ekstremt vådt.
Længe så det endda ud til, at 2024 kunne blive rekordvåd, men med mindre nedbør end normalt i oktober og november blev året afsporet i forhold til at nå denne rekord.
Alligevel er det blevet til hele 912 millimeter nedbør på landsplan, hvilket gør 2024 til det næstvådeste år i dansk vejrhistorie – kun overgået af 2023.
Til sammenligning falder der i gennemsnit 759 millimeter nedbør i Danmark om året. Dermed er der tale om to år, som har været meget vådere end normalt.
De våde år er noget, vi skal vænne os til i et fremtidigt varmere klima.
For når klimaet bliver varmere, kan atmosfæren indeholde mere vanddamp, og dermed kan den afgive mere nedbør.
Ifølge klimaatlasset ved Danmarks Meteorologiske Institut bliver det danske klima op til 23 procent vådere i slutningen af århundredet, hvis der sammenlignes med perioden 1981 til 2010.
Kraftig blæst påvirker brotrafik i flere dage
kopieret!
Vinden rusker allerede i landet, og det kommer til at påvirke trafikken de kommende dage.
På Rute 9 Langelandsbroen advares der mod kraftig blæst i begge retninger. Vinden forventes først aftaget i løbet af årets første dag.
Der er fortsat endnu ingen restriktioner på broen, men det kan være en god idé at orientere sig på trafikinfo.dk og desuden køre efter forholdene.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her