Stort containerskib stødt på grund i fynsk farvand
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Et større containerskib er tidligt mandag morgen stødt på grund nord for Æbelø ud for Bogense. Her ligger det fortsat, mens skaderne undersøges.
Det knap 148 meter lange containerskib Mito Strait stødte natten til mandag på grund nord for Bogense. Der er umiddelbart ikke fare for olieudslip. Det oplyser Forsvarets Operationscenter.
Skibet var på vej fra Hamborg til Fredericia, da det omkring klokken fem mandag morgen stødte på havbunden tre-fire kilometer nord for Æbelø.
Her ligger skibet endnu mandag eftermiddag.
- Skibet er blevet tilbageholdt, for at de har kunnet lavet forskellige undersøgelser, blandt andet dykkerundersøgelser, af skibet og skroget. Der skulle ifølge mine oplysninger ikke være sket et olieudslip ved grundstødningen, og der er ikke fare for hverken folk i nærheden eller havets fisk. Men jeg ved, at de arbejder på sagen, fortæller Claus Elberth, der er vagtholdsleder i Forsvarets Operationscenter.
To skibe kollideret i Storebælt
Et containerskib og et handelsskib er tirsdag morgen kollideret i Storebælt nordøst for Kerteminde, og der har været en kortvarig brand på det ene skib.
Det oplyser Forsvarets Operationscenter.
Der er ikke kommet nogen til skade eller sket nogen forurening ved kollisionen, fortæller vagtholdsleder Klaus Rasmussen.
- Klokken halv syv i morges får vi en melding om, at der er to skibe, der er kollideret nord for Romsø. På det ene er der udbrudt brand om bord.
Container i brand
- Der er faldet to containere over på handelsskibet fra containerskibet, og der er udbrudt brand i den ene container, siger vagtholdslederen.
Begge skibe har efterfølgende kastet anker.
- Nu skal vi have helt styr på situationen. Vi skal sikre, at de er så sødygtige, at de kan forlægge til et andet område, siger Klaus Rasmussen.
Skibene er begge udenlandsk registreret. Der er tale om et liberiansk handelskab kaldet BBC Neptune og containerskibet Delphis Gdansk fra Hong Kong.
Der er hul i begge skibe, men hullerne er over vandlinjen. I alt syv containere er ifølge TV 2's oplysninger faldet i vandet.
Forsvarets Operationscenter ved endnu ikke, hvordan ulykken kunne ske.
Flyttes med slæbebåde
Containerskibet vil efter gennemgangen blive flyttet til Fredericia, hvor det skal undersøges yderligere. Skibet vil blive flyttet ved hjælp af slæbebåde.
- Før man kan frigive den, skal man være helt sikker på, at den ikke lækker, hvis den begynder at sejle. Og når der er tale om bundberøring, vil rederiet gerne have den til havn, så de kan få den undersøgt. Det er helt almindelig rutine og procedure, siger Claus Elberth.
Det 148 meter lange og knap 14.000 ton tunge containerskib er indregistreret i det caribiske land Antigua og Barbuda og er bygget i 2006.
Efter kollision: Containere til fare for andre skibe i Storebælt
Handelsskibet BBC Neptune og containerskibet Delphis Gdansk fra Hong Kong stødte tirsdag morgen omkring klokken halv syv sammen ud for Romsø nordøst for Kerteminde.
Ved kollisionen faldt syv containere over bord fra containerskibet. To af dem faldt over på BBC Neptune, de andre faldt i vandet.
Fordi containerne ligger i vandoverfladen forstyrrer de den trafikken i Storebælt, dade øvrige skibes radarer ikke kan registrere containerne. Derfor arbejder Forsvarets Operationscenter tirsdag formiddag på at få containerne op af vandet.
Syv containere
Vagtholdsleder Ole Theill Sørensen oplyser kort før klokken 11 til Ritzau, at der ledes efter i alt syv containere.
- Der er faldet syv containere over bord. Nogle af dem er faldet i vandet. Vi har også oplysninger om, at to muligvis ligger på det andet skib, siger vagtholdslederen til Ritzau.
Forsvaret har tirsdag flere skibe på stedet - blandt andet patruljefartøjet Rota, som leder indsatsen.
Desuden hjælper Marinehjemmeværnet, som er sejlet ud fra Kerteminde med fartøjet MHV 801 Aldebaran, der har ni frivillige om bord.
Det er endnu uvist, hvad der forårsagede kollisionen, men ifølge Ole Thiell Sørensen er et af skibene drejet før tid.