I et indslag på TV 2/Fyn i går fremgik det, at Nyborg og Nordfyns kommuner på forhånd afviser at sætte prisen ned, men det er ikke korrekt.
I Nyborg afventer man som mange andre kommuner, at skolereformen forhandles færdig, før man tager stilling.
Dog afviser formand for Skole- og Dagtilbudsudvalget Thomas Laursen, at kortere tid i SFO principielt bør føre til lavere forældrebetaling.
I Nordfyns kommune har man allerede længere skoledag for de små klasser, og her har det ikke ført til lavere SFO-priser.
Odense og Svendborg har også længere skoledage, og mens Odenses priser faktisk er steget, så valgte Svendborg at sænke prisen med 700 kroner.