B1909 fik Venstres frihedspris

Boldklubben B1909 modtog lørdag eftermiddag Venstres Frihedspris 2009. Det skete under partiets landsmøde i Odense Congress Center.

Prisen blev præsenteret af formand for Region Syddanmark, Carl Holst.
- Boldklubben B1909 har gennem de senere år haft et arbejde og engagement, hvor det sociale har fyldt mere og mere. Udover at arbejde med hjernen, har man også arbejdet med hjernen og hjertet, sagde han som begrundelse for valget af prismodtageren.

I B1909 har de arbejdet med integration gennem fællesskab - klubben har eksempelvis lektiehjælp og har ifølge Venstre mange "ildsjæle".
- Foreningen tager et socialt ansvar. Det er en klub, der virkelig tager et ansvar, lød det fra Carl Holst.

Oversigt

    Oversigt