Det lyder egentligt smart nok, men er tilsyneladende en tand for smart i forhold til den gældende lovgivning.
Siden 2005 har lejerne i boligforeningen Kristiansdals 4.908 lejemål haft mulighed for at låne penge af boligafdelingen, hvis de gerne ville lave forbedringer af deres bolig og for eksempel have et splinternyt køkken eller badeværelse.
Men nu er den såkaldte Kristiansdals-model definitivt lagt i graven.
Begrundelse: Det kommunale tilsyn med almene boliger har efter 18 år pludseligt opdaget, at Kristiansdalsmodellen er ulovlig.
Tilsynet i Odense Kommune begyndte tidligere på året at stille spørgsmål til modellen, efter at kommunen i starten af juni modtog en klage fra formanden for en afdelingsbestyrelse hos Kristiansdal. Bestyrelsen var blandt andet træt af, at afdelingerne stod tilbage med udgiften til vedligeholdelsen, når en enkelt lejer eksempelvis havde lånt penge til at få lavet et nyt køkken med opvaskemaskine, der gik i stykker.
Om artiklen
Det fik Odense Kommune til at undersøge selve udlånsmodellen og bede både revisionsfirmaet BDO og rådgiverfirmaet Kromann Reumert til at vurdere ordningen. Og her lød vurderingen altså, at hele modellen var ulovlig, fordi almene boligforeninger ikke må låne penge ud på den måde, det er sket.
- Odense Kommune har som tilsynsmyndighed meddelt boligforeningen Kristiansdal påbud om standsning af Kristiansdal-modellen, da vores eksterne rådgiver har vurderet, at der ikke findes hjemmel i almenboliglovgivningen til Kristiansdal-modellen, og derfor er modellen ulovlig, lyder det i en mail til Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn fra kontorchef Lars-Bo Lund Johansen fra Odense Kommune.
Boligsikring i fare?
Kort fortalt har Kristiansdalsmodellen fungeret på den måde, at en lejer har kunnet låne penge til en meget lav rente og betale beløbet tilbage over huslejen i en periode på 10 år. Lånene har dermed fulgt de enkelte lejemål, der i den 10-årige periode har haft en højere husleje.
Og det rejser et helt nyt problem, som fortsat ikke er afklaret. Huslejens størrelse har nemlig betydning for de lejere, der har modtaget boligstøtte. Sagt med andre ord kan et ukendt antal lejere altså have fået udbetalt for meget i boligstøtte, fordi huslejen har været højere på grund af de ulovlige lån.
Undersøger fortsat sagen
Ifølge Lars-Bo Lund Johansen er kommunen endnu ikke færdig med at undersøge Kristiansdals-modellen, der igennem de 18 år er blevet brugt 2117 gange og hvor der fortsat er 699 aktive udlån med en samlet restgæld på 23,7 millioner kroner.
- Vi er endnu i gang med undersøgelsen af Kristiansdal-modellen, og derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at fastslå, om det får konsekvenser eller i så fald hvilke konsekvenser, at ordningen kan have. Hverken for lejere eller boligorganisationen. Odense Kommune har dog ikke kompetence til at undersøge spørgsmålet om boligsikring, lyder det fra kontorchefen.
Kristiansdal-modellen har eksisteret i 18 år. Hvordan kan det være, at det kommunale tilsyn først nu opdager, at modellen er ulovlig?
- Almene boligorganisationer har en lang række ind- og udlån. Det fremgår derfor ikke klart af boligforening Kristiansdals regnskab, at modellen har været ulovlig. Det er heller ikke Odense Kommunes opgave som tilsynsmyndighed aktivt at finde ulovlige forhold hos almene boligorganisationer, lyder det fra Lars-Bo Lund Johansen.
Populære lån
Det er den tidligere direktør for Boligforeningen Kristiansdal, Erik Thomsen, der har haft dialogen med Odense Kommune og valgte at stoppe låneordningen, efter at kommunen kom frem til, at den var ulovlig.
Han er for ganske nylig gået på pension og blevet erstattet af Claus Krag, der først og fremmest peger på, at boligforeningen stoppede ordningen, så snart at kommunen vurderede, at den var ulovlig.
- Vi har haft en opfattelse af, at det var inden for lovens rammer og har haft rigtigt mange lejere, der har haft glæde af lånene. Når det er sagt, kan vi selvfølgelig ikke udbyde nogle lån, der er ulovlige, så modellen er stoppet 100 procent. Det er først og fremmest ærgerligt for lejerne, men vi kigger i øjeblikket på, hvad vi så kan gøre i stedet. Det er også derfor, at vi endnu ikke har meldt noget ud til lejerne, siger Claus Krag, der dog peger på, at det i sidste ende vil blive dyrere for lejerne, hvis de gerne vil have et nyt køkken, badeværelse eller få lavet andre forbedringer af deres bolig:
- Lånene igennem Kristiansdals-modellen var jo med en meget lav rente, som hverken bank- eller realkreditlån kan konkurrere med.
- Skriger til himlen
Byrådsmedlem Claus Skjoldborg (S) har igennem forløbet stillet flere spørgsmål til det kommunale tilsyn. Han anerkender, at Kristiansdalsmodellen har været populær blandt lejerne. Samtidigt mener han dog, at ordningen skaber en skævhed i boligforeningen, hvor nogle boliger får nye køkkener og badeværelser, mens andre lejere må nøjes.
Han havde derfor hellere set, at de mange millioner i stedet var blevet brugt på mere generelle renoveringer og vedligehold.
- Helt grundlæggende synes jeg, at det skriger til himlen, at det er lejeren, der låner penge til renovering af boligforeningens lejemål og selv skal betale, hvis du står med en lejlighed, der har brug for et nyt køkken eller badeværelse. Det burde jo være boligforeningen, der betalte for det, siger Claus Skjoldborg.
Claus Krag afviser dog, at Kristiansdalsmodellen har haft betydning for det mere generelle vedligehold af lejeboligerne.
- Nej, overhovedet ikke. Pengene kommer jo tilbage igen i og med, at der er tale om lån. Det har bare været en måde, at de her penge har kunnet kommet ud og arbejde i stedet for, at de bare har stået i banken. Det har ikke begrænset det almindelige vedligehold eller renovering i afdelingerne. De to ting hænger ikke sammen, siger Claus Krag.
Samme vurdering har man i Odense Kommune.
- Vi har som tilsynsmyndighed vurderet, at Kristiansdal-modellen ikke har haft betydning for de øvrige boliger. De lider ikke forfald, og derfor har vi ikke vurderet dette efter, at vi blev opmærksomme på modellen. Der har stadig været midler til almindelig fornyelse og vedligehold, skriver Lars-Bo Lund Johansen.
Hvad nu?
Tilbage står, at boligforeningen Kristiansdal igennem 18 år har udbudt lån, som nu er erklæret ulovlige og at der fortsat findes knap 700 lån med en restgæld på 23,7 millioner kroner.
Hvad der skal ske med de lån, står dog foreløbigt hen i det uvisse.
- Vi er fortsat i dialog med kommune om, hvordan vi håndterer de lån, der endnu ikke er tilbagebetalt. Det er jeg sikker på, at vi finder en fornuftig løsning på, siger Claus Krag.