Christian kom ind på drømmeuddannelsen:
- Jeg blev virkelig lykkelig
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Natten til onsdag fik håbefulde unge svar på, hvorvidt de var kommet ind på drømmeuddannelsen eller ej.
Med rystende hænder og hjertebanken forsøgte Christian Carlos Trzeciak, ligesom mange andre unge studiesøgende, natten til onsdag at logge på optagelse.dk for at finde ud af, om pladsen på drømmestudiet var en realitet eller ej.
- Der var simpelthen så mange i kø, så jeg opgav ligesom lidt. Da jeg vågnede her til morgen, hvor jeg havde sat vækkekuret ret tidligt, prøvede jeg så at tjekke igen, og så var jeg kommet ind, fortæller Christian Carlos Trzeciak, der er kommende fysioterapeutstuderende på UCL her i Odense.
Næsthøjeste optag nogensinde
Og Christian Carlos Trzeciak var altså ikke alene om den gode nyhed. I år blev 67.425 studerende nemlig tilbudt en studieplads på en videregående uddannelse, det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Etårig ligger døende på hospice: Nu reagerer politikere
OPDATERING
-
TV 2 Fyn har forsøgt at komme i kontakt med plejefamilien, men har fået et skriftligt svar fra Faaborg-Midtfyns Kommune. "Som vi tidligere har udtalt, var plejefamiliens ferie planlagt inden Marco kom i pleje, og der er også godkendt hos os ved aftalens indgåelse. Selvom der var skabt de rette rammer for pleje og omsorg for Marco, og plejefamilien var informeret om, at hans tilstand var stabil, og at Marco dermed ikke lå på det sidste, satte plejefamilien spørgsmålstegn ved, om ferien skulle afholdes, eller om den burde udskydes. Vi ved, hvilket ekstremt pres det er, og har været, for plejefamilien at pleje og drage omsorg for et barn med Marcos sygdom, så vi har – trods den tragiske situation – sammen med andre faglige instanser, rådet plejefamilien til at afholde ferien, så de kunne samle kræfter til at passe Marco i den kommende periode. Plejefamilien ønsker ikke henvendelser fra pressen, og ønsker heller ikke at udtale sig til pressen, da deres ressourcer er dedikeret til Marco."
Knap ét år gamle Marco Trawel har i følge lægerne ikke meget tid tilbage. Han er tvangsanbragt hos en plejefamilie, men bliver passet på et hospice i Djursland, fordi han lider af en meget sjælden nervesygdom.
Hans biologiske forældre må se ham en halv time to gange om ugen, og plejefamilien er rejst på en to og en halv uges lang ferie til Frankrig.
Derfor nævner vi, at plejefamilien er på ferie
TV 2 Fyn har valgt at fortælle, at Marcos plejefamilie er på ferie, da det er relevant i beskrivelsen af Marcos situation. Mens plejefamilien er i Frankrig, varetages Marcos pleje af den private udbyder Olivia Danmark. At der ikke er pårørende hos Marco er ét af de biologiske forældres argumenter for, hvorfor de skal have lov at se ham mere. Plejefamiliens baggrund for at tage af sted på ferie er også blevet fremlagt.
Det vækker mange reaktioner, både hos TV 2 Fyns seere og læsere, men også hos politikerne.
Karina Adsbøl der er socialordfører for Dansk Folkeparti har bedt social- og ældreminister Astrid Kragh (S) forholde sig til sagen.
- Jeg vil gerne have, at ministeren tænker over, om det er et samfund værdigt, at man som familie ikke har ret til mere samvær end to gange en halv time om ugen. Jeg synes der mangler empati og medfølelse i vores samfund.
Socialordfører Mai Mercado (K) stiller sig uforstående overfor, at Faaborg-Midtfyn Kommune ikke kan gøre mere for Marco Trawel og hans biologiske forældre.
- Jeg synes den borgmester skal gå ind i sagen, i stedet for at sende en medarbejder. Det her er helt principielt: hvordan vil Faaborg-Midtfyn Kommune kendes på deres socialpolitik?, spørger Mai Mercado og fortsætter:
- Det siger meget om kommunen, når man lader systemet gå forud for mennesket.
TV 2 Fyn har været i dialog med borgmester Hans Stavnsager, der afviser at kommentere sagen.
Kommunen kan ikke være det bekendt
Mai Mercado vil ikke forholde sig konkret til noget af det, som mange af TV 2 Fyns brugere på Facebook har kommenteret på, at plejefamilien er taget på ferie i en kritisk tid.
- Jeg synes, det er svært at gøre sig til dommer over. Jeg har ikke indblik i, hvordan deres liv er skruet sammen. Men jeg synes ikke kommunen kan være bekendt at gemme sig bag nogle paragraffer, siger hun.
Folketingsmedlemmet Mette Thiesen, socialordfører for Nye Borgerlige, er rystet:
- Jeg synes, det er forfærdeligt, at lille Marco ligger dødssyg på hospice, mens plejefamilien er rejst på ferie til Frankrig, og hans biologiske forældre Bo og Heidi kun må besøge ham en time om ugen, skriver Mette Thiesen til TV 2 Fyn.
Mai Mercado mener helt overordnet set, at det er positivt, at der er nogen, som vil være plejefamilie, da det i de fleste kommuner er en mangelvare.
- Som tidligere minister har jeg mødt rigtig mange plejefamilier. Og de er familier som alle andre, der har påtaget sig en særlig opgave. Det ligger ikke til mig at punke dem. Jeg løftede selv et øjenbryn, det skal jeg gerne medgive, siger Mai Mercado.
Et kapløb mod tiden
Marco Trawels læger anslog for fem måneder siden, at han har omtrent seks måneder tilbage at leve i. I takt med at hans tilstand er forværret, er Faaborg-Midtfyn Kommune gået med til at hæve de biologiske forældres tid med Marco fra en time hver tredje uge til en halv time to gange om ugen.
Men det mener hverken brugerne på TV 2 Fyns Facebook eller politikerne er nok.
- Når Marco får al den professionelle pleje på hospice, som han har brug for, og Ankestyrelsen vurderer, at Heidi og Bo har de bedste intentioner for ham, og at de er kærlige og nænsomme over for ham, skriger mit hjerte, at de bør få mere tid sammen, så de kan berolige deres elskede dreng og være der for ham i den sidste tid, skriver Mette Thiesen.
Karina Adsbøl undrer sig over, om det overhovedet kan være værdigt.
- Den her sag, den rejser så mange spørgsmål. Det er også derfor, jeg har rettet henvendelse til ministeren om, om det er rimeligt. Men det rejser også et principielt spørgsmål i forhold til den her sag, når man har et meget sygt barn, hvor der ikke er mere samvær.
- Det er et kapløb mod tiden. Det værste er, hvis alle er på ferie. Nogen skal tage teten på det her. Det viser bagsiden af et velfærdssamfund, hvor det handler mere om regler end medmenneskelighed. Kunne vi måske bruge vores sunde fornuft i stedet?, siger Mai Mercado.
Mai Mercado mener ikke, at der er noget i lovgivningen, der forhindrer Faaborg-Midtfyns Kommune i at lave en særlig forældre indsats.
- Jeg synes, der mangler et menneskeligt aspekt. Det ændrer ikke på, at selvom forældrene ikke er egnede, så er han er jo på et hospice på Djursland, så det at kunne lave en særlig indsats, hvor forældrene eventuelt har mulighed for at være sammen med deres dreng, det må være mere menneskeligt, siger Mai Mercado.
Også Karina Adsbøl mener, at der bør være mulighed for at give mere tid til de biologiske forældre.
- Jeg bider jo mærke i, at familien har samvær. Så jeg har svært ved at se, hvad de tungtvejende grunde er for at de ikke skal have mere samvær.
Selvom dét tal er tre procent færre end sidste år, så er det stadig det næsthøjeste optag nogensinde, og for Christian er glæden særlig stor.
- Jeg havde faktisk ikke regnet med at komme ind. Sidste år søgte jeg kvote 1, hvor jeg ikke kom ind. Så i år søgte jeg kvote 2, hvor jeg skrev en lang ansøgning, og så håbede jeg bare på det bedste. Det var jo godt nok, kan man sige, fordi nu er jeg kommet ind, fortæller Christian.
“Det har sandsynligvis påvirket nogles mulighed for at komme ind”
Karakterkrav skal hjælpe med forventningsafstemning
Fire ud af fem studerende har fået deres førsteprioritet opfyldt, mens knap 12.188 har fået afslag på deres ansøgning.
- Vi efterforsker et mistænkeligt forhold
Stor politiaktion i villakvarter:
- Vi efterforsker et mistænkeligt forhold
OPDATERING
En ellers fredelig villavej blev over formiddagen forvandlet til noget, der mindede om et gerningssted. Det var på Travbanevej i Odense, at historien udspillede sig.
- Vi kan bekræfte, at vi er derude, mere kan jeg ikke sige, siger vagtchefen Henrik Strauss fra Fyns Politi.
Og mere ved vi ikke i skrivende stund. TV 2 Fyn var på villavejen, som var afspærret og fyldt med politibiler og kriminalteknikere, men ingen oplysninger kom ud af besøget på adressen.
Siden tirsdag middag har vi været til stede på en adresse i Sanderum i det sydlige Odense. Vi er nu færdige på stedet. Vi efterforsker et mistænkeligt forhold og kan pt. ikke oplyse yderligere. Mvh. Vagtchefen #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) July 27, 2021
- Jeg har talt med nogle naboer, og de kan fortælle, at politiet har været massivt tilstede, fortæller TV 2 Fyns journalist Anne-Luise Skov, der var på adressen.
Mand blev spottet i ambulance
Selvom at Fyns Politi ikke kunne fortælle, hvad grunden til den store aktion var, så ville nogle af naboerne på vejen gerne fortælle, hvad de havde set.
- De så, at en mand blev afhentet i en ambulance. De kunne se, at han var ved bevidsthed, da han blev hentet, fortæller journalist Anne-Luise Skov, som snakkede med naboerne på vejen.
TV 2 Fyn følger sagen løbende.
Et af de steder, hvor der har været hårdere kamp om pladserne, det var på SDU, hvor man som noget nyt har indført karakterkrav på alle bachelor - og diplomingeniøruddannelser.
- Vi har gerne ville sikre os, at dem, der ønskede at søge udelukkende kvote 1, kunne se på vores krav, hvad det er, vi forventer af dem, og også hvilke krav vi stiller, sådan at vi ikke står med ansøgere, som bliver skuffede eller frustrerede over, at når de kommer ind, så er der faktisk en række faglige krav, som de bliver mødt med. Og det gør de faktisk fra dag ét, fortæller studiechef på Syddansk Universitet, Annette Lund.
- Vi kan kalde det en forventningsafstemning, hvis du søger gennem kvote 1.
Har ikke påvirket ansøgertallet
Selvom man på SDU har indført karakterkrav, så er det ikke umiddelbart noget, der har påvirket antallet af ansøgere i år.
- Vi er rigtig glade for alle de ansøgninger, vi har fået, og der har været rigtig mange af dem. Så det har ikke påvirket ansøgerantallet, fortæller studiechef på Syddansk Universitet, Annette Lund.
Nu er der tal for optag på uddannelser: Se de største her
Fra midnat og de næste dage frem får tusindvis af unge svar på, om de er kommet ind på deres drømmeuddannelse eller ej.
Allerede nu har Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggjort, at 67.425 studerende er kommet ind på en videregående uddannelse - tre procent færre end sidste år, men stadig det næsthøjeste optag nogensinde.
Tallene glæder Uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S):
- Det er dejligt, at der fortsat er en rigtig stor lyst og vilje til at uddanne sig i Danmark, siger hun.
Sidste år blev rekordmange optaget på de danske uddannelser på grund af coronakrisen. I år er antallet af pladser en smule lavere og søgningen mere tilbage til det normale - og det er helt naturligt, forklarer ministeren.
Fire ud af fem studerende har fået deres førsteprioritet opfyldt, mens knap 12.188 har fået afslag.
Herunder kan du se de 25 uddannelser, som har optaget flest studerende i år.
| Uddannelse | Antal optagne |
|---|---|
| Pædagog | 4.781 |
| Sygeplejerske | 4.112 |
| Diplomingeniør | 3.169 |
| Civilingeniør | 3.164 |
| Erhvervsøkonomi HA almen | 2.648 |
| Folkeskolelærer | 2.556 |
| Markedsføringsøkonom | 2.297 |
| Socialrådgiver | 2.226 |
| Finansøkonom | 1.939 |
| Medicin | 1.796 |
| Jura | 1.603 |
| Bygningskonstruktør | 1.491 |
| Professionsbachelor i finans | 1.156 |
| Fysioterapeut | 1.143 |
| Multimediedesigner | 1.060 |
| Serviceøkonom | 1.007 |
| Datamatiker | 975 |
| Psykologi | 814 |
| Maskinmester | 752 |
| Statskundskab | 683 |
| Økonomi | 646 |
| Designteknolog | 628 |
| Ergoterapeut | 577 |
| Ervhvervsøkonomi-erhvervsret, HA (jur.) | 567 |
| Humanistisk bacheloruddannelse | 514 |
Velfærdsfag topper listen
Velfærdsuddannelserne er fortsat blandt de største uddannelser i Danmark, og i år har mere end hver femte ansøger fået plads på en af de fire store velfærdsuddannelser, som er pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer og socialrådgiver.
Samtidig er det de uddannelser, som flest unge har søgt ind på, og det valg beundrer uddannelsesministeren:
- Til dem vil jeg sige: I gør en forskel for danskerne hver dag, og jeg har kæmpe respekt for jeres uddannelsesvalg. Et valg, som jeg vedvarende arbejder for at endnu flere skal tage, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Pædagoguddannelsen har med et optag på 4781 sammenlagt optaget allerflest studerende fordelt på de 23 uddannelsessteder rundt om i landet. På sygeplejerskeuddannelsen optager man med 4112 næstflest.
Færre ansøgere i år
Antallet af optagne i år hænger fint sammen med antallet af ansøgere, der også var lidt lavere end i 2020. I år søgte 93.388 ind på en videregående uddannelse - et fald på 1 procent sammenlignet med året før.
Sidste år var der særligt mange unge, som droppede sabbatåret og søgte direkte ind på en uddannelse, fordi coronapandemien satte en stopper for blandt andet rejse- og højskoleplaner.
- Men da vi langsomt er på vej mod en mere normal hverdag, er den tendens faldet en smule, og det var fuldt forventeligt, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Selvom tallene for antallet af nye studerende er offentliggjort, venter de studerende selv stadig på at få svar på, om lige præcis de er kommet ind.
På TV2.DK kan du følge med ved midnat, når det påkrævede gennemsnit for at komme ind på hver enkelt uddannelse, bliver offentliggjort.
- Men det har sandsynligvis påvirket nogles mulighed for at komme ind, fordi vi jo har lavet en nedre barre for, hvornår man kan entrere vores uddannelser, hvis man kun ønsker at søge gennem kvote 1. Hvis man gerne vil vurderes på andet end sit rene gennemsnit fra gymnasiet, så skal man søge gennem kvote 2.
- Jeg blev virkelig lykkelig
For Christian Carlos Trzeciak var anden gang lykkens gang, og han ser nu frem til at starte på UCL i Odense til vinter på det, som han selv kalder drømmeuddannelsen.
- Jeg blev virkelig lykkelig. Det er en uddannelse, som jeg virkelig brænder for. Jeg kan godt lide det med både at have nær kontakt med mennesker, men også det med at være fysisk aktiv. Ligesom at kunne hjælpe andre til få en bedre hverdag, hvis man har et dårlig knæ eller andet. Så det, synes jeg, er super fedt, siger han.
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Blæst giver udfordringer på flere fynske broer
Blæsende vejr fra morgenstunden udfordrer trafikken på flere broer på Fyn.
På Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at man nægter køretøjer med trailere på under 2.500 kilo passage, oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.
Også på Lillebæltsbroen og Svendborgsundbroen advares der mod kraftig blæst.
Det ventes at vinder løjer af ved middagstid. Kør forsigtigt på broer indtil da.
Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever
Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.
Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.
- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.
Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.
"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.
Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.
Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.
- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.
Digitale angreb
Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.
- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.
Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.
- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.
Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.
Medhold fra kommunen
For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.
- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Tør ikke række hånden op
Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.
Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.
- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.
- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.
Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.
Regnfuld start på dagen - men så kommer vejrskifte
Den kraftige regn fra i nat stilner af i løbet af morgenen, oplyser TV 2 Vejret.
Temperaturerne vil ligge på mellem fem og seks grader i løbet af dagen.
Vinden vil være frisk fra nordøst først på dagen, men den aftager og bliver svag fra nordvest hen mod aftenen.
Fra torsdag eftermiddag vil regnen være helt ophørt, og enkelte steder vil solen sågar bryde gennem skydækket.
I aften og i nat holder det tørt, og temperaturerne vil falde med en enkelt eller to grader.
Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.
Blæst skaber forbud mod påhængskøretøjer over Storebælt
Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.
Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.
Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.