Nu er der tal for optag på uddannelser: Se de største her
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Hver femte ansøger er optaget på en af de store velfærdsuddannelser: pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer og socialrådgiver.
Fra midnat og de næste dage frem får tusindvis af unge svar på, om de er kommet ind på deres drømmeuddannelse eller ej.
Allerede nu har Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggjort, at 67.425 studerende er kommet ind på en videregående uddannelse - tre procent færre end sidste år, men stadig det næsthøjeste optag nogensinde.
- Det er et helvede med al den støj
Larmende unge:
- Det er et helvede med al den støj
I takt med at temperaturen stiger, er daglig larm og fest i byrummet igen blevet et problem i flere fynske byer, og det resulterer i en lang række henvendelser til politiet.
Alene siden den 1. juli har Fyns Politi modtaget 334 klager over høj musik, fordelt på hele Fyn.
- De seneste to år har der været en kraftig stigning i musik til ulempe, siger Peter Risager Haslund, politiinspektør ved Fyns Politi.
“Siger man noget til de unge mennesker, så får man et beskidt svar, eller også får man set en hvid numse”
I Nyborg er sommerstøj også et problem for flere lokale, og her er det ikke bare musik, men også badende unge, som generer beboerne på den nye marina ved Tømmergraven.
- Tryghed, det har vi altid haft her. Det har vi ikke mere, siger Lise Saxtorp, der har boet ved Tømmergraven i over tolv år og aldrig oplevet problemer før nu.
Opmærksomme på problemet
Lise Saxtorp oplever dagligt gener fra støjende unge, der benytter sig af det nye havneområde, hvor der er bænke og plateauer i forskellige højder.
- Det er et helvede med al den støj og al den larm, siger hun.
Hun er ikke alene om at være forstyret af larmen, der kan vare helt ud på natten. Hun er gået sammen med 20 andre beboer, der efterspørger handling.
- Problemet er, at man er meget højlydt. Man skriger og skråler.
Spørger man drifts- og havnechef på Nyborg havn, Jens Kimer-Jørgensen, er de allerede bevidste om problemet.
- Politiet kører ned og patruljerer, SSP har opmærksomhed på det, og havnens personale er også opmærksomme, siger han.
Politiinspektøren bekræfter, at de har holdt ekstra øje med den nye marina i Nyborg.
- Og det har så gjort, at vi ikke har set, at der er øget behov for at forsætte tilsynet dernede, siger Peter Risager Haslund.
Han har bemærket, at under corona har de fået flere henvendelser om støjgener.
- Folk er ikke ude og rejse. Der er mange flere hjemme, og så oplever de også lidt mere musik til ulempe, siger han.
Som udgangspunkt udsteder de ikke bøder eller konfiskerer de såkaldte soundsbokse, medmindre en dialog med folk ikke fører nogen steder.
Ikke alle beboer er generet
Men ifølge Lise Saxtorp har den øget opmærksomhed endnu ikke hjulpet. Hun har også forsøgt at henvende sig direkte til de larmende unge.
-Siger man noget til de unge mennesker, så får man et beskidt svar eller også får man set en hvid numse, siger hun.
Havnechefen er dog fortrøstningsfuld. Han mener, at de fleste unge mennesker opfører sig ordentligt på havnen.
- Og så er der nok få, der ikke lige gør, siger Jens Kimer-Jørgensen og tilføjer:
- Der er fokus på det. Der er også beboere i området, der ikke synes, det er så slemt, som andre synes.
Og det har han ret i. TV2 Fyn spurgte flere andre beboer i området.
Vi hører mange, der siger, at der er støj langt ud på natten. Har du bemærket det?
- Nej, og jeg bor lige herover, og det har vi overhovedet ikke hørt. Og vi har åbne vinduer hver nat. Det kan være, at vi sover for godt, siger Poul Ove Juul og griner.
- De må gerne blive ved med at komme her, så vi andre kan blive ved med at nyde livet og de glade dage, siger en anden lokal beboer, Thomas Uhre.
Uanset, så stopper kampen for Lise Saxtorp ikke foreløbig. Hun mærker i hvert fald opbakning fra flere lokale i området.
- Jeg udtaler mig på en masse menneskers vegne. Mange er generet. De begejstrede over, at nogen tager hul på det. Vi bliver nødt til at tage det her i opløbet, siger hun.
Tallene glæder Uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S):
- Det er dejligt, at der fortsat er en rigtig stor lyst og vilje til at uddanne sig i Danmark, siger hun.
Sidste år blev rekordmange optaget på de danske uddannelser på grund af coronakrisen. I år er antallet af pladser en smule lavere og søgningen mere tilbage til det normale - og det er helt naturligt, forklarer ministeren.
Fire ud af fem studerende har fået deres førsteprioritet opfyldt, mens knap 12.188 har fået afslag.
Herunder kan du se de 25 uddannelser, som har optaget flest studerende i år.
| Uddannelse | Antal optagne |
|---|---|
| Pædagog | 4.781 |
| Sygeplejerske | 4.112 |
| Diplomingeniør | 3.169 |
| Civilingeniør | 3.164 |
| Erhvervsøkonomi HA almen | 2.648 |
| Folkeskolelærer | 2.556 |
| Markedsføringsøkonom | 2.297 |
| Socialrådgiver | 2.226 |
| Finansøkonom | 1.939 |
| Medicin | 1.796 |
| Jura | 1.603 |
| Bygningskonstruktør | 1.491 |
| Professionsbachelor i finans | 1.156 |
| Fysioterapeut | 1.143 |
| Multimediedesigner | 1.060 |
| Serviceøkonom | 1.007 |
| Datamatiker | 975 |
| Psykologi | 814 |
| Maskinmester | 752 |
| Statskundskab | 683 |
| Økonomi | 646 |
| Designteknolog | 628 |
| Ergoterapeut | 577 |
| Ervhvervsøkonomi-erhvervsret, HA (jur.) | 567 |
| Humanistisk bacheloruddannelse | 514 |
Velfærdsfag topper listen
Velfærdsuddannelserne er fortsat blandt de største uddannelser i Danmark, og i år har mere end hver femte ansøger fået plads på en af de fire store velfærdsuddannelser, som er pædagog, sygeplejerske, folkeskolelærer og socialrådgiver.
Etårig ligger døende på hospice: Nu reagerer politikere
OPDATERING
-
TV 2 Fyn har forsøgt at komme i kontakt med plejefamilien, men har fået et skriftligt svar fra Faaborg-Midtfyns Kommune. "Som vi tidligere har udtalt, var plejefamiliens ferie planlagt inden Marco kom i pleje, og der er også godkendt hos os ved aftalens indgåelse. Selvom der var skabt de rette rammer for pleje og omsorg for Marco, og plejefamilien var informeret om, at hans tilstand var stabil, og at Marco dermed ikke lå på det sidste, satte plejefamilien spørgsmålstegn ved, om ferien skulle afholdes, eller om den burde udskydes. Vi ved, hvilket ekstremt pres det er, og har været, for plejefamilien at pleje og drage omsorg for et barn med Marcos sygdom, så vi har – trods den tragiske situation – sammen med andre faglige instanser, rådet plejefamilien til at afholde ferien, så de kunne samle kræfter til at passe Marco i den kommende periode. Plejefamilien ønsker ikke henvendelser fra pressen, og ønsker heller ikke at udtale sig til pressen, da deres ressourcer er dedikeret til Marco."
Knap ét år gamle Marco Trawel har i følge lægerne ikke meget tid tilbage. Han er tvangsanbragt hos en plejefamilie, men bliver passet på et hospice i Djursland, fordi han lider af en meget sjælden nervesygdom.
Hans biologiske forældre må se ham en halv time to gange om ugen, og plejefamilien er rejst på en to og en halv uges lang ferie til Frankrig.
Derfor nævner vi, at plejefamilien er på ferie
TV 2 Fyn har valgt at fortælle, at Marcos plejefamilie er på ferie, da det er relevant i beskrivelsen af Marcos situation. Mens plejefamilien er i Frankrig, varetages Marcos pleje af den private udbyder Olivia Danmark. At der ikke er pårørende hos Marco er ét af de biologiske forældres argumenter for, hvorfor de skal have lov at se ham mere. Plejefamiliens baggrund for at tage af sted på ferie er også blevet fremlagt.
Det vækker mange reaktioner, både hos TV 2 Fyns seere og læsere, men også hos politikerne.
Karina Adsbøl der er socialordfører for Dansk Folkeparti har bedt social- og ældreminister Astrid Kragh (S) forholde sig til sagen.
- Jeg vil gerne have, at ministeren tænker over, om det er et samfund værdigt, at man som familie ikke har ret til mere samvær end to gange en halv time om ugen. Jeg synes der mangler empati og medfølelse i vores samfund.
Socialordfører Mai Mercado (K) stiller sig uforstående overfor, at Faaborg-Midtfyn Kommune ikke kan gøre mere for Marco Trawel og hans biologiske forældre.
- Jeg synes den borgmester skal gå ind i sagen, i stedet for at sende en medarbejder. Det her er helt principielt: hvordan vil Faaborg-Midtfyn Kommune kendes på deres socialpolitik?, spørger Mai Mercado og fortsætter:
- Det siger meget om kommunen, når man lader systemet gå forud for mennesket.
TV 2 Fyn har været i dialog med borgmester Hans Stavnsager, der afviser at kommentere sagen.
Kommunen kan ikke være det bekendt
Mai Mercado vil ikke forholde sig konkret til noget af det, som mange af TV 2 Fyns brugere på Facebook har kommenteret på, at plejefamilien er taget på ferie i en kritisk tid.
- Jeg synes, det er svært at gøre sig til dommer over. Jeg har ikke indblik i, hvordan deres liv er skruet sammen. Men jeg synes ikke kommunen kan være bekendt at gemme sig bag nogle paragraffer, siger hun.
Folketingsmedlemmet Mette Thiesen, socialordfører for Nye Borgerlige, er rystet:
- Jeg synes, det er forfærdeligt, at lille Marco ligger dødssyg på hospice, mens plejefamilien er rejst på ferie til Frankrig, og hans biologiske forældre Bo og Heidi kun må besøge ham en time om ugen, skriver Mette Thiesen til TV 2 Fyn.
Mai Mercado mener helt overordnet set, at det er positivt, at der er nogen, som vil være plejefamilie, da det i de fleste kommuner er en mangelvare.
- Som tidligere minister har jeg mødt rigtig mange plejefamilier. Og de er familier som alle andre, der har påtaget sig en særlig opgave. Det ligger ikke til mig at punke dem. Jeg løftede selv et øjenbryn, det skal jeg gerne medgive, siger Mai Mercado.
Et kapløb mod tiden
Marco Trawels læger anslog for fem måneder siden, at han har omtrent seks måneder tilbage at leve i. I takt med at hans tilstand er forværret, er Faaborg-Midtfyn Kommune gået med til at hæve de biologiske forældres tid med Marco fra en time hver tredje uge til en halv time to gange om ugen.
Men det mener hverken brugerne på TV 2 Fyns Facebook eller politikerne er nok.
- Når Marco får al den professionelle pleje på hospice, som han har brug for, og Ankestyrelsen vurderer, at Heidi og Bo har de bedste intentioner for ham, og at de er kærlige og nænsomme over for ham, skriger mit hjerte, at de bør få mere tid sammen, så de kan berolige deres elskede dreng og være der for ham i den sidste tid, skriver Mette Thiesen.
Karina Adsbøl undrer sig over, om det overhovedet kan være værdigt.
- Den her sag, den rejser så mange spørgsmål. Det er også derfor, jeg har rettet henvendelse til ministeren om, om det er rimeligt. Men det rejser også et principielt spørgsmål i forhold til den her sag, når man har et meget sygt barn, hvor der ikke er mere samvær.
- Det er et kapløb mod tiden. Det værste er, hvis alle er på ferie. Nogen skal tage teten på det her. Det viser bagsiden af et velfærdssamfund, hvor det handler mere om regler end medmenneskelighed. Kunne vi måske bruge vores sunde fornuft i stedet?, siger Mai Mercado.
Mai Mercado mener ikke, at der er noget i lovgivningen, der forhindrer Faaborg-Midtfyns Kommune i at lave en særlig forældre indsats.
- Jeg synes, der mangler et menneskeligt aspekt. Det ændrer ikke på, at selvom forældrene ikke er egnede, så er han er jo på et hospice på Djursland, så det at kunne lave en særlig indsats, hvor forældrene eventuelt har mulighed for at være sammen med deres dreng, det må være mere menneskeligt, siger Mai Mercado.
Også Karina Adsbøl mener, at der bør være mulighed for at give mere tid til de biologiske forældre.
- Jeg bider jo mærke i, at familien har samvær. Så jeg har svært ved at se, hvad de tungtvejende grunde er for at de ikke skal have mere samvær.
Samtidig er det de uddannelser, som flest unge har søgt ind på, og det valg beundrer uddannelsesministeren:
- Til dem vil jeg sige: I gør en forskel for danskerne hver dag, og jeg har kæmpe respekt for jeres uddannelsesvalg. Et valg, som jeg vedvarende arbejder for at endnu flere skal tage, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Pædagoguddannelsen har med et optag på 4781 sammenlagt optaget allerflest studerende fordelt på de 23 uddannelsessteder rundt om i landet. På sygeplejerskeuddannelsen optager man med 4112 næstflest.
Færre ansøgere i år
Antallet af optagne i år hænger fint sammen med antallet af ansøgere, der også var lidt lavere end i 2020. I år søgte 93.388 ind på en videregående uddannelse - et fald på 1 procent sammenlignet med året før.
Nyt bosted til unge: Drømme hjulpet på vej af Christian Eriksen
Allerede for tre år siden startede snakken mellem Pia Becker, der er projektleder for "Det gode liv", og fodboldstjernen Christian Eriksen.
Nu er det så officielt, at fodboldspilleren fra Middelfart sammen med konen Sabrina Kvist Jensen donerer penge til opførelsen af et aktivitets- og bosted for unge med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse.
“Det er meget vigtigt for os, der kommer nogle tilbud for de her unge. Et tilbud, hvor de ligesom har et liv og ikke bare en placering”
Det skaber stor begejstring hos projektleder Pia Becker, der træner samme målgruppe i fodboldklubben MG & BK i Middelfart. Selvsamme fodboldklub, hvor Eriksen startede sin spæde fodboldkarriere.
- Det betyder rigtig meget, fordi han vil rigtig gerne den her målgruppe. Han er en ven af folket, og han glemmer ikke sine venner, siger Pia Becker, der er overbevist om, at når bostedet står færdigt, vil det også afføde et visit eller to fra fodboldstjernen.
- Jeg er helt sikker på, at han vil komme og kigge, når han kan og har tid, siger hun.
- Det skal larme af livskvalitet
Projektet skal ikke blot være et sted, hvor unge med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse skal bo.
Det skal danne ramme for et liv med mening, og hvor de unge i alderen 18-30 år kan hjælpe til med madlavning, havearbejde, indkøb og andre daglige gøremål. Noget, Pia Becker ikke mener, findes i dag.
- Det skal larme af livskvalitet, siger projektleder Pia Becker, der selv har en søn med Down Syndrom.
Hun har oplevet, at i tiden under corona, hvor sønnen har boet hjemme, har han levet et mere aktivt liv. Og netop et aktivt liv danner grobund for idéen, der allerede har seks forældrepar bag sig, som har mødtes det seneste halvandet år og sparet om projektet.
- Det er meget vigtigt for os, der kommer nogle tilbud for de her unge. Et tilbud, hvor de ligesom har et liv og ikke bare en placering, siger hun.
Efter snakken med Christian Eriksen og hans kone Sabina Kvist Jensen om projektet, begyndte Pia Becker nemlig at sprede budskabet og ønsket blandt de lokale i Middelfart.
- Og så fik jeg henvendelser fra andre forældre, som havde de samme ønsker for deres unge mennesker, siger hun.
Store planer tæt på bylivet
Pia Becker har store planer for projektet. Planer, der både rummer boliger, aktivitetshus, vandrehjem, hundepension og urtehave.
Hvis alle planerne skal blive en realitet, løber projektet op i 50 millioner. Derfor er Pia Becker endnu på udkig efter flere investorer, ellers må projektet tilpasses.
Drømmen er at opføre bostedet for 10-14 unge i Middelfart. Gerne tæt på liv og med mulighed for at tiltrække frivillige kræfter til diverse aktiviteter for både beboere og naboer i byen.
Projektet har været længe undervejs, men det er der en god grund til, ifølge Pia Becker.
- Det er en langsommelig proces.Vi har også været ramt af corona, så alt er blevet forsinket, siger hun.
Lige nu har Pia Becker indsendt høringssvar til byrådet i Middelfart. Det er dog endnu uvist, hvor aktivitets- og bostedet kommer til at ligge.
Becker har desuden etableret et netværk med samarbejdspartnere til både den finansielle del og den kommende drift af projektet.
- Jeg tænker, at vi fysisk kan gå i gang i 2022, siger hun.
Sidste år var der særligt mange unge, som droppede sabbatåret og søgte direkte ind på en uddannelse, fordi coronapandemien satte en stopper for blandt andet rejse- og højskoleplaner.
- Men da vi langsomt er på vej mod en mere normal hverdag, er den tendens faldet en smule, og det var fuldt forventeligt, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Selvom tallene for antallet af nye studerende er offentliggjort, venter de studerende selv stadig på at få svar på, om lige præcis de er kommet ind.
På TV2.DK kan du følge med ved midnat, når det påkrævede gennemsnit for at komme ind på hver enkelt uddannelse, bliver offentliggjort.
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Ejere har tjent millioner på ulykkesramt biogasanlæg
Det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse har været en guldgrube for de tre ejere, men anlægget har også mødt modstand i lokalsamfundet.
På bare syv år har det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse været en ubetinget økonomisk succes og en guldgrube for de tre lokale ejere.
Anlægget, der blev etableret i 2017 og siden er blevet udvidet flere gange, gav sidste år et overskud på 22 millioner kroner, og selskabets egenkapital var i det seneste regnskab på 42 millioner kroner.
De tre ejere i selskabet Jørgen Stougaard, Christian Stenskrog og Kurt Poulsen har de seneste to år hævet 12 millioner kroner i udbytte.
I et interview i Effektivt Landbrug forrige år kunne Jørgen Stougaard oplyse, at de tre partnere havde timet etableringen helt perfekt.
Han fik i 2015 ideen sammen med mælkeproducent Christian Stenskrog til at anlægge et biogasanlæg tæt op ad sin svinebedrift med et stort arealtilliggende og eget transportfirma.
Gylle er guld
Det viste sig dog hurtigt, at anlægget burde være større for at hente rationalitet og dermed økonomi i projektet, og man tog derfor kontakt til Kurt Poulsen, der driver Toftegård med fedekalve ved siden af.
Kurt Poulsen, der ejer 50 procent af Flemløse-anlægget, har et helt tilsvarende på Andekærgaard på Tåsinge.
Ideen var at anvende gylle og dybstrøelse samt frøgræs, snittet rajgræshalm, frasorterede grøntsager fra Torup Bakkegaard samt restprodukter fra DLG’s foderfabrikker.
De tre ejeres bedrifter samt lokale planteavlere kunne efterfølgende aftage den afgassede gylle, der tillige er lugtfri efter turen på 60 dage gennem biogasanlægget.
Den første biogas fra Flemløse blev leveret den 20. august i 2020.
Siden kom energikrisen og stop for russisk gas, hvilket gav endnu bedre priser for biogassen.
Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.
Blæst skaber forbud mod påhængskøretøjer over Storebælt
Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.
Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.
Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.
76 procent får det - nu vil rådmand tage et opgør med samfundsproblem
Det skal ikke kun være mennesker under 40 år, som skal kunne få tilkendt en midlertidig førtidspension. Nu bør det faktisk gælde for alle førtidspensionister.
Borgere med ikke-vestlig baggrund er stærkt overrepræsenterede på førtidspension - og særligt de ældre. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening.
I Odense er 76 procent af irakere over 50 år eksempelvis på førtidspension.
Men kan det virkelig passe, at der i de 76 procent ikke er en eneste, som kunne arbejde et par timer om ugen?
Det undrer beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) sig over.
- Det kan simpelthen ikke passe, at så stor en del mennesker af en samlet gruppe ikke kan arbejde. Hvis det er tilfældet, så har vi jo fejlet som samfund.
Han udviser forståelse for, at man som flygtning kan være udfordret af krigstraumer eller andet fra sit hjemland. Men antallet kommer alligevel bag på ham, og det synes han kræver handling.
I oktober foreslog Lilleholt, at førtidspensionister under 40 år bør kunne gives en midlertidig pension, som betyder, at man løbende revurderer sagen med henblik på, om den enkelte er blevet arbejdsdygtig siden sidst.
Men nu synes han, at det tilbud bør gælde for alle førtidspensionister - og han foreslår, at man starter med at undersøge dem, som er overrepræsenterede i tallene.
Forstå mig ret...
Og det skal forstås som en invitation, en kærlig hånd og en tro på vores borgere, understreger politikeren.
- Vi kan ikke være bekendt at parkere dem for livet ved at give dem en permanent førtidspension. Hvis bare nogle kan komme ud igen, så vil det jo være en kæmpe gevinst for dem selv - men også for samfundet.
Men sidste måned mødte forslaget kritik blandt andre fra den fynske beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, som udtrykte bekymring for, hvad en tilbagevendende revurdering kan betyde for førtidspensionisterne:
- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år?
Christoffer Lilleholt (V) understreger dog, at der ikke skal graves i de sager, hvor der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den enkeltes tilstand.
- I nogle sager vil man hurtigt kunne vurdere, at det her menneske selvfølgelig skal være på førtidspension - og så skal man selvfølgelig ikke belaste dem yderligere.
Det handler for Lilleholt i højere grad om at gribe dem, som har fået forsørgelse i over 20 år eller har været i længere behandling for deres udfordringer - som måske kunne være friske nok til et par arbejdstimer om ugen. De skal i hvert fald have muligheden.
- Men hvis der er en berettiget mistanke fra os om, at du faktisk godt kan arbejde, så ser jeg gerne at man tager en samtale om, hvordan det går, og hvad der sker i ens liv, får en ny vurdering med lægen og begynder at snakke om, om en tre-timers praktikuge kunne være en mulighed.
For at gå videre med forslaget mangler der ifølge rådmanden bare grønt lys fra Folketinget.
Menneskelig eller økonomisk gevinst
Kommer det ikke til at koste mange penge at skulle sætte så stort et system og apparat i gang?
- Det er også dyrt for samfundet at have folk på førtidspension, så hvis bare en lille gruppe kommer i arbejde igen, så er det en gevinst for samfundet.
Men kunne man ikke godt forestille sig, at udgifterne for den her opskalering bliver større end den egentlige gevinst?
- Det er jeg ikke bange for. Lykkes vi bare med at få nogle enkelte ud, så er det en gevinst. Hvis ikke økonomisk, så i hvert fald menneskeligt.
Fjernvarme Fyn afbryder varme i Odense-bydel
Hvis du befinder dig i Odense N, kan det være, at du skal finde tophuen frem torsdag.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Allesø-Norden, Allesøvej, Beldringevej, Fredskovvej, Korsgade, Mellemgyden, Odensegyden, Parkgyden, Søhusvej, Søkildevej, Æbleskivegyden.
Afbrydelsen sker fra klokken 12.30 til klokken cirka 14.30, fremgår af selskabets hjemmeside.
Politiets frit lejde-aktion sætter rekord
Der er stadig nogle dage at løbe på, hvis man vil af med et våben uden at blive straffet.
Politiets frit lejde-aktion løber resten af november, men allerede nu kan politiet sige, at der er blevet indleveret rekordmange ting.
24.766 effekter er blevet indleveret fra 1. november til og med 26. november, oplyser Rigspolitiet onsdag i en pressemeddelelse.
Dermed er den hidtidige rekord fra frit lejde-aktionen i 2017 på 24.546 effekter blevet slået.
- Vi sætter virkelig stor pris på den høje tilslutning til frit lejde-aktionen, som vi har oplevet fra borgerne indtil videre, siger politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel i en pressemeddelelse.
Der er blandt blevet indleveret geværer, rifler, knive, sabler og pistoler. Men også andre våben som peberspray har politiet fået.