Flemming kan ikke fordrage moderne arkitektur: - Det er hæsligt og kedeligt

De kan være høje eller lave, med takker eller flade, nye eller gamle - ja, bygninger kommer i mange former og farver. Og det er ikke alt, der falder i alles smag.

Og moderne arkitektur er ikke den slags, der falder i Arkitekturoprørets smag. Det er en forening, der kæmper imod moderne arkitektur.

De seneste dage har TV 2 Fyn i kampagnen "Fyn er fin" sat fokus på de områder på Fyn, der trænger til en kærlig hånd. Det gælder for eksempel nedrivningsparate, forladte huse, der er i forfald og farlige. 

Et af medlemmerne i foreningen er Flemming Finn Hansen, og han har set sig sur på Thomas B. Thriges gade i Odense, hvor han mener, at den moderne arkitektur har overtaget den gamle æstetik.

Netop Thomas B. Thriges gade, er en af de gader i Odense, hvor kontrasterne mellem gammelt og nyt byggeri bliver malet tydeligst op. Her læner gamle, skæve og farverige middelalderbygninger sig op ad højhuse dækket af beton. 

Og det er lige præcis de høje betonbygninger, som Flemming Finn Hansen definerer som "grim moderne arkitektur". Og som han mener skæmmer bybilledet og fjerner idyllen. 

Thomas B. Thriges gade, der de seneste år har været genstand for en kæmpemæssig byfornyelse, ligger side om side med nogle af Odense bys ældste gader såsom Overgade, Nedergade og H.C. Andersen kvarteret. Og det er netop den kontrast, som Flemming Finn Hansen ikke bryder sig om. 

- Det er betonfunktionalisme af værste slags. Det er hæsligt, simpelthen bare, jeg bliver deprimeret af det, siger Flemming Finn Hansen, mens han står og kigger tomt ind på Arbejdernes Landsbank. 

- Jeg vil med meget stor glæde se det der blive revet ned, afslutter han. 

Forbedrer livskvaliteten

Flemming Finn Hansen er medlem af Arkitekturoprøret for at kritisere modernismens traditionsløshed. 

Han mener, at arkitektur er afgørende for menneskets velvære. 

- Man bliver glad af at kigge på pænt arkitektur, det forbedrer livskvaliteten, siger Flemming Finn Hansen. 

Den arkitektur, som Flemming definerer som grimt, beskriver han som mørk, stor og ensartet. Og han er bekymret for, om det kommer til at overtage bybilledet. 

- Den gør mig deprimeret at kigge på. Den kan bringe mit pis i kog, siger han. 

Men er det ikke op til den enkelte at definere, hvad der er pæn og grim arkitektur?

- Jo, det er det. Det her er også min subjektive holdning, det er derfor jeg sætter så mange betegnelser på, hvad det præcis er, der gør at jeg synes noget arkitektur er grimt. Det er netop høje, mørke betonbyggerier.  

Bygninger har også en funktion

Simon Peter Falktoft er uenig. Han er arkitekt i firmaet Speakk i Odense. Han anerkender, at arkitektur vækker følelser i folk, og også at det kan påvirke livskvaliteten. 

- Det betyder mere, end hvad vi nok selv går og regner med, men vi skal prøve at hæve os over 'synsninger', siger Simon Peter Kaltoft og fortsætter: 

- Arkitekturen og kvaliteten i bygningen handler også om, hvordan funktionen er løst i bygningen. Vi kan ikke bare definere ud fra en smagssag, for bygninger har også en funktion, der skal løses.

Flemming Finn Hansen håber på, at man i fremtiden vil gå mere tilbage til den håndværksmæssige byggestil. 

- Selvom det er dyrere, så er det dejligere at se på, fastslår han.