Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Foreningen Arkitekturoprøret kritiserer moderne arkitektur for at mangle tradition og æstetik. Og mener, at bygningers udseende er afgørende for menneskets livskvalitet.
De kan være høje eller lave, med takker eller flade, nye eller gamle - ja, bygninger kommer i mange former og farver. Og det er ikke alt, der falder i alles smag.
Og moderne arkitektur er ikke den slags, der falder i Arkitekturoprørets smag. Det er en forening, der kæmper imod moderne arkitektur.
De seneste dage har TV 2 Fyn i kampagnen "Fyn er fin" sat fokus på de områder på Fyn, der trænger til en kærlig hånd. Det gælder for eksempel nedrivningsparate, forladte huse, der er i forfald og farlige.
Et af medlemmerne i foreningen er Flemming Finn Hansen, og han har set sig sur på Thomas B. Thriges gade i Odense, hvor han mener, at den moderne arkitektur har overtaget den gamle æstetik.
Netop Thomas B. Thriges gade, er en af de gader i Odense, hvor kontrasterne mellem gammelt og nyt byggeri bliver malet tydeligst op. Her læner gamle, skæve og farverige middelalderbygninger sig op ad højhuse dækket af beton.
Og det er lige præcis de høje betonbygninger, som Flemming Finn Hansen definerer som "grim moderne arkitektur". Og som han mener skæmmer bybilledet og fjerner idyllen.
Ikonisk område på forladt ø forfalder - og nabo er bekymret
Overalt på Odense Havn er nye byggerier og indbydende oaser skudt frem de senere år. Men i midten af det hele står Siloøen og forfalder. Udviklingen omkring den gør bydelens naboer nervøse.
En slidt, gennembanket dør byder en skummel form for velkommen til en af Siloøens tre store bygninger.
Området er et af de mest ikoniske på Odense Havn, selvom det har været forladt i årtier. For mens det ene nybyggeri efter det andet er skudt op på havnen, så er der intet sket med de gamle industribygninger på Siloøen midt i inderhavnen. Tværtimod har bygningerne fået lov til at stå og forfalde.
TV 2 Fyn sætter med kampagnen "Fyn skal være fin" i denne uge fokus på områder på Fyn, der trænger til en kærlig hånd. Siloøen fylder noget i mange fynboers bevidsthed. Derfor er det også vores første stop.
For hvad skal der ske med Siloøen? Skal den bevares eller rives ned?
- Det kan vi ikke tillade os at gøre det forkert. Så hellere tage den tid, der skal til for at gøre tingene rigtigt end at stresse omkring det, siger Jonas Kirkeby.
Han er projektudviklingschef hos entreprenørselskabet A. Enggaard. Det er ham, der sammen med Odense Kommune og Odense Havn skal sørge for, at Siloøen finder sin renæssance. Han har inviteret TV 2 Fyn med ind i de forfaldne bygninger.
- Mulighederne er uendelige, siger han og kigger rundt inde i Muus' Pakhus. Det er den store røde bygning på øen.
- Der er lige sådan en svag duft af død fugl og fuglemøg, siger han med et lille smil, der mest af alt afslører hans eklatante underdrivelse.
Nabo vil bevare historien
Restauranter, cafeer, kulturaktiviteter og lejligheder er nogle af de muligheder, der kan blive fremtiden for Odenses Siloø.
Spørger man en af områdets naboer, Axel Lund Henriksen, er det altafgørende, at man ikke bare erstatter Siloøen med nybyggeri.
- Når man ser sådan en silo, tænker man "havnemiljø". Det synes jeg egentlig, er væsentligt i bevarelsen af historien hernede, siger han.
Emnet ligger ham meget på sinde, fordi han er formanden for Åløkkekvarterets Grundejerforening, som er en af havneområdets naboer.
Men han har også en bekymring. Og den vokser sig kun større, mens Siloøens omgivelser gør det samme.
Billeder af et ramponeret industriområde
De mest velkendte er de tre silobygninger, men der ligger også små administrationsbygninger samt en lagerhal, som knytter sig til to af siloerne.
Den ældste af bygningerne, Muus' Pakhus, er fra 1885 og står først for, når man træder igennem hegn og barrikader på Siloøen.
I 1950'erne og 1960'erne blev der behov for flere siloer og bygninger, og derfor er øen relativt tæt bebygget i dag. Men Jonas Kirkeby anslår, at de ikke har været i drift i mere end 20 år - og det kan ses.
- De har det ikke godt, bygningerne. Betonkvaliteten er dårlig. Det har den været formentlig fra starten af langt hen ad vejen. Og så resulterer det jo i, at armeringen også har taget skade, forklarer han.
Det er også særligt tydeligt inde i bygningerne, at tidens tand har bidt hårdt - og det har hele gebisset fra diverse hærværksmænd også for den sags skyld.
Overalt i bygningerne er der malet graffiti, stole og borde er blevet smidt rundt og ledninger er revet ud af væggene.
Men naturen har også meldt sin ankomst for længst med træer og græs, der skyder op overalt. På omtrent 18. etage af FAF-siloen havde en fugl også dristet sig til at placere to æg.
Men intet af det betyder noget for Axel Lund Henriksen, som gerne vil beholde de tre ikoniske siloer.
- Vi vil gerne bevare det her maritime miljø, det her industrielle miljø, sådan så vi husker, hvad vi kommer fra. Så vi ikke bare river det hele ned og bygger tomme glasfacader, siger han med henvisning til noget af det nybyggeri, der flankerer næsten hele Siloøen.
En reel bekymring
Udviklingen af Odense Indre Havn begyndte i 2003. Imens er der skudt lejligheder, kontorbygninger, padelbaner og meget andet op lige omkring den falmende Siloø.
Men der er en grund til, at Siloøen halter så meget efter i forhold til naboområderne, fortæller Jonas Kirkeby:
- Det skal gøres på en måde, så det her bliver en god, sammenhængende bydel.
Selvom Axel Lund Henriksen godt ved, at man skal passe på med smagsdommeri inden for arkitektur og byudvikling, mener han på ingen måde, at det er den rigtige beslutning, hvis der ender med at være flere firkantede kontor- og lejlighedsbyggerier på Siloøen.
- Det er jo en klar og reel bekymring, at det kan blive sådan. Jeg håber virkelig, man vil tænke mere langsigtet og lave noget, som giver større værdi for flere brugere, siger han.
Men inden noget som helst kan gå i gang, skal Odense Kommune have en plan på plads. Derefter sælger Odense Havn, som ejes af kommunen, Siloøen til A. Enggaard, som skal føre planerne ud i livet.
- Jeg drømmer om noget kultur dernede. En attraktion, der kan trække en masse mennesker til, ud over at der skal bo folk på havnen, og vi skal have en bydel, der fungerer, siger by- og kulturrådmand Søren Windell (K).
Rådmanden kan ikke komme noget entydigt svar på, hvornår planen eller Siloøen er færdigudviklet. Han skyder dog på, at planen for området er klar om maksimalt tre år.
Fyn skal være fin
I uge 24 sætter TV 2 Fyn fokus på de slidte, forladte og mindre kønne bygninger rundt om på Fyn. Hvad der er grimt, og hvad der er pænt, er en smagssag. Alligevel er det vores håb, at vi ved at sætte fokus på steder, der trænger til en kærlig hånd, kan være med til at gøre Fyn finere.
Thomas B. Thriges gade, der de seneste år har været genstand for en kæmpemæssig byfornyelse, ligger side om side med nogle af Odense bys ældste gader såsom Overgade, Nedergade og H.C. Andersen kvarteret. Og det er netop den kontrast, som Flemming Finn Hansen ikke bryder sig om.
- Det er betonfunktionalisme af værste slags. Det er hæsligt, simpelthen bare, jeg bliver deprimeret af det, siger Flemming Finn Hansen, mens han står og kigger tomt ind på Arbejdernes Landsbank.
- Jeg vil med meget stor glæde se det der blive revet ned, afslutter han.
Forbedrer livskvaliteten
Flemming Finn Hansen er medlem af Arkitekturoprøret for at kritisere modernismens traditionsløshed.
Han mener, at arkitektur er afgørende for menneskets velvære.
- Man bliver glad af at kigge på pænt arkitektur, det forbedrer livskvaliteten, siger Flemming Finn Hansen.
Den arkitektur, som Flemming definerer som grimt, beskriver han som mørk, stor og ensartet. Og han er bekymret for, om det kommer til at overtage bybilledet.
- Den gør mig deprimeret at kigge på. Den kan bringe mit pis i kog, siger han.
Men er det ikke op til den enkelte at definere, hvad der er pæn og grim arkitektur?
- Jo, det er det. Det her er også min subjektive holdning, det er derfor jeg sætter så mange betegnelser på, hvad det præcis er, der gør at jeg synes noget arkitektur er grimt. Det er netop høje, mørke betonbyggerier.
Bygninger har også en funktion
Simon Peter Falktoft er uenig. Han er arkitekt i firmaet Speakk i Odense. Han anerkender, at arkitektur vækker følelser i folk, og også at det kan påvirke livskvaliteten.
- Det betyder mere, end hvad vi nok selv går og regner med, men vi skal prøve at hæve os over 'synsninger', siger Simon Peter Kaltoft og fortsætter:
- Arkitekturen og kvaliteten i bygningen handler også om, hvordan funktionen er løst i bygningen. Vi kan ikke bare definere ud fra en smagssag, for bygninger har også en funktion, der skal løses.
Her snyder ejer af forladt fabrik journalist: - Hedder du ikke Finn?
I mere end 20 år har stålfabrik på Midtfyn stået tom og været i forfald. Ejeren bor i Tyskland, og vil ikke svare på spørgsmål.
Han tager telefonen med det samme.
- Ja, hallo?
- Hej Finn, det er Kristian Wraae, jeg er journalist hos TV 2 Fyn.
Men samtalen stopper kort tid efter - inden den rigtigt kommer i gang.
Vi ville gerne spørge ejeren af en forladt stålfabrik ved Aarslev på Midtfyn, hvorfor fabrikken sumper hen. Mange brugere har tippet TV 2 Fyn om fabrikken, efter vi som en del af kampagnen "Fyn skal være Fin" har bedt om eksempler på forfaldne bygninger for at sætte fokus på områder på Fyn, der trænger til en kærlig hånd.
I 2017 konkluderede forskningscenteret Vive, at der dengang var op mod 22.000 nedrivningsparate huse i Danmark. Og jo længere ud på landet - desto flere af dem. Her på Fyn er der procentvis flest nedrivningsparate huse i Assens, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Nordfyns kommuner. Historierne bag ruinerne spænder vidt.
I Sdr. Højrup ved Aarslev på Midtfyn kort før årtusindeskiftet gik Fønix Staalindustri konkurs. En fynsk forretningsmand, Finn, købte fabrikken og lejede en del af den ud. Men den anden del lod han forfalde. Til stor frustration for naboerne.
- Når det blæser, flyver tagpladerne ud over marken. Vi oplever også, at mange går på opdagelse i bygningen, selvom det er farligt. Og så skæmmer det jo landsbyen, siger Karsten Thorsen, der er nabo til Fønix Staalindustri.
Karsten Thorsen bakkes om af Yvonne Koch, som er formand for Søllinge Lokalråd.
- Vi har haft henvendt os til kommunen, og jeg taler jævnligt med formanden for Miljø- og teknikudvalget om sagen. Fabrikken skæmmer området, og den er farlig for de unge mennesker, som går ind i den, siger Yvonne Koch.
Der findes en såkaldt nedrivningspulje, hvor man som ejer kan søge om økonomisk hjælp til nedrivning af udtjente bygninger. Tilskuddet skal søges i kommunen, hvor den pågældende ejendom ligger.
For at puljen kan komme i spil kræver det dog som minimum, at der rent faktisk er en ejer - og at vedkommende har lyst til selv at bidrage til at rive sin ejendom ned.
- Det er ikke mig i hvert fald
Men det har ejeren af Fønix Staalindustri angiveligt ikke. Ifølge Karsten Thorsen har naboerne gentagne gange forsøgt at kontakte både ejeren og kommunen for at finde en løsning.
Vi forsøger også at kontakte ejeren Finn.
Vi ringer på det telefonnummer, naboerne plejer at benytte. Desuden har vi har tjekket telefonnummeret. Det står som kontaktoplysning til et selskab i Kerteminde, som altså er datterselskab til det selskab, der ejer Fønix Staalindustri-ejendommen. Begge selskabers ejer bor i Flensborg i Tyskland. Det fremgår af CVR-registret.
Men da vi får fat i ham, afviser han, at han er den person, vi søger efter - inden vi overhovedet får fortalt ham, hvad det drejer sig om.
- Jeg kender ikke... Det er ikke mig i hvert fald.
- Hedder du ikke Finn?
- Næ.
Samtalen blev overhørt af naboen Karsten Thorsen, som har talt med Finn flere gange, og han er ikke i tvivl.
- Var det ham?
- Det var det. Den stemme kan man ikke glemme sådan lige. Så det var Finn, du snakkede med.
Da TV 2 Fyn efterfølgende ringer ham op, tager han ikke telefonen.
- Kan du have det godt, min ven?
Nogle dage senere forsøger vi at kontakte Finn igen.
- Hej Finn, jeg ringer til dig for at tale med dig om det gamle Fønix Staalindustri.
Finn, som vi af hensyn til hans privatliv, kun omtaler med fornavn, er ikke meget for at bekræfte sit navn.
Han svarer:
- Fønix Staalindustri, det eksisterer overhovedet ikke mere.
Men det er dig, der ejer ejendommen, ikke?
- Kan du have det godt, min ven.
Herefter bliver røret lagt på.
Yvonne Koch forstår ikke, hvorfor stålfabrikkens ejer ikke vil være med til at rive ejendommen ned.
- Man siger, at ejendomsretten er ukrænkelig, og vi kan jo ikke tvinge ham til at rive fabrikken ned. Men omvendt så synes jeg, han krænker vores andres ejendomsret ved ikke at vedligeholde sin ejendom, siger Yvonne Koch.
Flemming Finn Hansen håber på, at man i fremtiden vil gå mere tilbage til den håndværksmæssige byggestil.
- Selvom det er dyrere, så er det dejligere at se på, fastslår han.
Fyn skal være fin
I denne uge sætter TV 2 Fyn fokus på de slidte, forladte og mindre kønne bygninger rundt om på Fyn. Hvad der er grimt, og hvad der er pænt, er en smagssag. Alligevel er det vores håb, at vi ved at sætte fokus på steder, der trænger til en kærlig hånd, kan være med til at gøre Fyn finere.
kopieret!
Villads kom på OUH den 25. oktober efter at have overlevet en voldsom trafikulykke. I Tommerup-tragedien mistede tre af hans venner - alle meget unge mænd - livet.
Siden Villads’ indlæggelse har hans forældre kritiseret hospitalets manglende krisehjælp. Blandt andet har Sidsel Nordbo gjort opmærksom på, at der gik flere dage, fra hendes søn var vågnet, til han kunne få en samtale med en psykolog.
OUH har tidligere udtalt, at der findes krisehjælp på hospitalet - både den fra et konkret støtteberedskab, der kan tilkaldes, og den der ligger i den omsorg, personalet udviser.
Men støtteberedskabet blev ikke tilkaldt under Villads’ hospitaltophold, mener Sidsel Nordbo.
- Jeg har svært ved at se, at det findes, når det ikke bliver aktiveret i en situation som vores.
På baggrund af tragedien valgte det konservative regionsrådsmedlem Roya Moore at stille forslag om at oprette et helt nyt beredskab i Region Syddanmark.
Det forslag blev mandag stemt ned.
Et ‘ærgerligt’ resultat
Det er en skuffet Roya Moore, der må erkende sit nederlag i regionsrådet.
- Jeg finder det rigtig ærgerligt. Jeg anerkender, at hele regionsrådet ikke bakker op om forslaget, men jeg finder det meget ærgerligt. Jeg mener stadigvæk, der er brug akut kriseberedskab, der kan tilbydes til borgere og patienter, lyder det fra politikeren.
Familie følte sig svigtet i tragedie - de fik hjælp, siger OUH
Da 17-årige Villads forrige fredag forulykkede i en bil med tre af sine venner, var der ikke nogen krisehjælp at få efterfølgende.
Sådan oplevede Villads' far og mor timerne efter ulykken, hvor de selv måtte overbringe deres søn den forfærdelige besked om, at hans tre venner alle var omkommet i ulykken.
I følge cheflægen på intensivafdelingen på OUH, Jørgen Fisker, er det selvfølgelig beklageligt, at familien ikke føler sig grebet.
Men han forklarer samtidig, at familien rent faktisk har fået krisehjælp på sygehuset.
- Den får man faktisk automatisk, uden at man måske egentlig som patient eller pårørende er opmærksom på det.
- Det er sådan, at alle vores medarbejdere på anæstesiafdelingen og intensivafdelingen har meget stor erfaring i at håndtere både patienter og pårørende i krise.
Jørgen Fisker fortæller også, at afdelingen er indstillet på at se på, om den kunne have gjort noget bedre.
Der findes ifølge cheflægen på OUHs intensivafdeling allerede krisehjælp. Er det ikke effektivt nok?
- Jeg anerkender, at vi har dygtigt sundhedspersonale, som gør deres bedste hver dag. Forslaget handler overhovedet ikke om at tale om, at de ikke er dygtige. Det handler om, at vi har en eksisterende beredskabsplan, der ikke lever op til de udfordringer, som patienter og pårørende oplever.
Ifølge politikeren har hun fået flere henvendelser fra folk, som har oplevet samme manglende hjælp som Sidsel Nordbo og hendes familie.
Derfor har hun heller ikke tænkt sig at slippe sagen.
- Jeg vil tage sagen op i social- og psykiatriudvalget, som jeg er medlem af.
Og det håber Sidsel Nordbo, der kommer noget ud af.
- Lige nu er det utroligt skuffende, for det er vores store håb, at andre ikke skal opleve det, vi gjorde. Det er den eneste grund til, at vi stiller op i medierne - vi vil gerne sætte fokus på problemet.
kopieret!
Flere skoler i landet modtog tirsdag morgen trusselsmails.
På Fyn og de omkringliggende øer har tre uddannelsesinstitutioner modtaget truende mails. Det gælder blandt andet Tved Skole og Tåsinge Skole i Svendborg Kommune.
Skole- og Uddannelseschef i Svendborg Kommune fortæller, at de som det første kontaktede politiet for at få en vurdering af truslen.
- Vurderingen var, at det var en trussel, der ikke var rettet lokalt specifikt, og dermed var der heller ikke anledning til, at vi skulle foretage evakuering eller sætte andet i værk, siger Kathrine Vestergaard Hyttel.
Ifølge Skole- og Uddannelseschef Kathrine Vestergaard Hyttel kan man være helt tryg ved at sende sine børn i skole i morgen.
Flere fynske skoler har modtaget trusselsmail
Opdatering 14.00 med navn på to af skolerne.
Flere skoler i landet har tirsdag modtaget trusselsmails. Det skriver Ritzau.
Det gælder også på Fyn og de omkringliggende øer, hvor Fyns Politi på X nu oplyser, at tre uddannelsesinstitutioner har modtaget truende mails.
Både Tved Skole i Svendborg og Tåsinge Skole er blandt de berørte, oplyser kommunen til TV 2 Fyn.
- Vi følger situationen og samarbejder med øvrige politikredse, skriver Fyns Politi.
Derudover oplyser Fyns Politi, at der "umiddelbart" ikke er grund til bekymring.
- Vi beder om, at man anmelder, hvis man har modtaget mailen, skriver politikredsen.
Tidligere sagde kommunikationsrådgiver ved Fyns Politi Mads Boel, at der var tale om én institution.
- Vi har modtaget én anmeldelse fra en uddannelsesinstitution. Vi har en god dialog med uddannelsesinstitutionen, og vi er blevet enige om, at det vil skabe mere panik at sende en patrulje. Der er ingen grund til panik, og alle skal forholde sig, som de plejer, siger Mads Boel.
Henviser til anden politikreds
Ifølge B.T. er der tale om en bombetrussel, der ikke er rettet mod de enkelte skoler. Derfor anbefaler Rigspolitiet heller ikke de pågældende skoler til at evakuere.
Mads Boel har ikke yderligere og henviser til Østjylland Politi, der har overtaget den samlede efterforskning.
Hverken Rigspolitiet eller Østjylland Politi oplyser, hvor mange der har modtaget den enslydende mail.
Nordjyllands Politi skriver på X lidt efter klokken 10 tirsdag, at kredsen ikke har modtaget anmeldelser i sagen. Det samme gælder Bornholms Politi.
kopieret!
Tirsdag kunne Odenses politikere sole sig i lyset fra en forladt HA-rockerborg.
Men kampen mod den organiserede kriminalitet er langt fra slut.
Nu skal der kigges nærmere på nogle af Fyns mest kriminelle - og mest udgiftstunge - familier.
Pengene, der fosser ud af kommunekassen, og kriminaliteten, der blomstrer i Odense, skal være slut.
For borgmester Peter Rahbæk Juel (S) har tirsdag erklæret krig.
/- Nu skifter vi benhårdt fokus med en krigserklæring imod de multikriminelle familier, så vi følger kriminaliteten og bekæmper de strukturer, den bor i, siger han.
Ifølge flere kilder med kendskab til det kriminelle miljø, er nogle af de otte mest kriminelle familier enten indirekte eller direkte involveret i bandeaktiviteter i Odense. Til sammen har de fra 2009 til 2024 kostet kommunekassen i Odense 226,8 millioner kroner.
Voldsom kriminalitet
TV 2 Fyn erfarede sidste år, at de otte familier i alt udgør 48 personer.
Seks af familierne har ikke vestlig baggrund, mens en enkelt har blandet baggrund, og den sidste er af etnisk dansk ophav.
Ud over skyderier, pengeafpresning, knivstikkeri og indsmugling og salg af hård narkotika er der, ifølge TV 2 Fyns oplysninger, også tale om familier, hvor nogle medlemmer enten er eller har været direkte involveret i voldelige overfald, bedrageri, ulovlig våbenbesiddelse, tyveri, hæleri og æresrelaterede forbrydelser.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger er der i flere tilfælde også tale om familier, hvor sønner og døtre indgår ægteskaber på tværs af familierne for at sikre ro og stabilitet i bandemiljøet. Ægteskaberne sikrer desuden de involverede familier adgang til hinandens narkomarkeder og geografiske territorier i byen.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger lever familierne officielt af offentlige ydelser. Mændene er typisk på kontanthjælp, mens kvinderne ofte er på førtidspension eller ansøgere til førtidspension. Enkelte er helt uden for systemet og er hverken i beskæftigelse eller modtager offentlig forsørgelse.
Peter Rahbæk Juel har ikke uddybet, hvordan Odense Kommune konkret vil komme den familiedrevne kriminalitet til livs.
Fremtidens OB bliver uden Alasana Manneh. Spilleren skifter til skotske Hibernian F.C.
- Alasana har været hos os i 2,5 år og har i skiftende omfang været stamspiller. Særligt i den igangværende sæson i NordicBet Ligaen har han bidraget med godt pasningsspil og gode dødbolde, siger Troels Bech, der er sportsdirektør i OB, inden han fortsætter:
- Vi har med fem måneder tilbage af kontrakten modtaget et tilbud, vi har accepteret.
Den 26- årige gambiske landsholdsspiller har spillet 60 kampe i blå og hvide striber,
- Det er ikke nemt at tage herfra, men det er en spændende mulighed for at prøve noget nyt, og jeg er glad for det her skifte, lyder det fra hovedpersonen selv.
“Elon Sucks” og “I bought this before Elon went crazy”. To eksempler på klistermærker, som har været at finde på flere Tesla-biler siden Elon Musk erklærede sin kærlighed til den amerikanske præsident, Donald Trump tilbage i efteråret.
Ifølge tal fra Bilbasen.dk er der også færre og færre, der søger på Teslas biler på brugtbils-hjemmesiden.
Men Tesla-ejer Allan Corfitsen tager sig ikke af virakken og den efterhånden omstridte ejer af gigant-virksomheden, Elon Musk.
- Jeg har ikke gjort mig de store tanker om det, jeg købte min Tesla før al den her virak, siger Allan Corfitsen, da TV 2 Fyn møder ham ved en ladestander uden for Odense.
Han fortæller, at den seneste tids udvikling, hvor Elon Musk har været i vælten som tro støtte for den amerikanske præsident, ikke har fået ham til at skifte holdning til bilen.
- Jeg går op i hvad den kan, hvor langt den kan køre og hvordan den er. Jeg er rigtig glad for den.
TV 2 Fyn møder også Nanna Overgaard, der holder og oplader sin Tesla ved Rosengårdscentret tirsdag eftermiddag.
- Det er ikke helt lige så cool som i starten. Der er lidt et budskab, som man nu kører rundt i, som jeg ikke helt vil associeres med. Men det er lidt ambivalent, siger hun, da hun bliver spurgt om hun har ændret holdning til sin bil på det seneste.
Hun skammer sig dog ikke over sin bil.
- Jeg skammer mig ikke, jeg bruger ikke Teslas værksteder og prøver lidt at komme uden om selskabet på den måde.
Færre søgninger
Ikke desto mindre kører debatten flere steder - bør man skamme sig over sin Tesla? Der bliver solgt klistermærker med blandt andet skriften “Elon Sucks”, som Tesla-ejere så kan sætte på deres bil. Et klistermærke som den kendte tegner Anders Morgenthaler har solgt fra sin hjemmeside.
Andre har sågar givet udtryk for at ville sælge deres Tesla, fordi de ikke vil støtte Elon Musk.
Ifølge tal som TV 2 Fyn har fået brugtbils-hjemmesiden Bilbasen.dk til at trække, er Tesla’er stadig populære. Dog i mindre grad end tidligere, hvad angår søgninger på bilerne.
| Antal søgninger på Bilbasen |
|---|
| Tesla Model Y: |
| 2023: 167.000 |
| 2024: 151.000 |
| Tesla Model 3: |
| 2023: 161.000 |
| 2024: 144.000 |
Tabellen fortæller ikke, hvorfor der bliver søgt mindre på Tesla end tidligere. Samtidig viser tallene fra Bilbasen.dk, at der er også er færre Tesla’er til salg end tidligere.
- Det er i høj grad fordi priserne i 2023 blev sænket så meget, at de fik et helt vildt salg. I 2024 og 2025 er der dog kommet så mange alternativer, at folk begynder at vælge andre mærker, siger Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom og chefkonsulent hos FDM.
Han peger dog også på, det, han kalder Elon Musk-effekten, som en faktor.
- Vi hører det i vores rådgivning, hvor folk vil have råd og vejledning til hvilken elbil, der passer til dem - bare der ikke peges på en Tesla, lyder det fra Ilyas Dogru, der understreger, at FDM rådgiver neutralt ud fra folks behov og ønsker.
Tilbage hos Allan Corfitsen er der ingen Tesla-skam eller Elon Musk-effekt.
- Det har ikke fået mig til at ændre holdning til bilen. Jeg skammer mig ikke. Jeg giver det ikke nogen synderlige tanker, siger han.
Nanna Overgaard er heller ikke færdig med Tesla, når hendes nuværende en dag skal pensioneres.
- Skulle jeg købe en ny, ny bil ville jeg ikke vælge Tesla og støtte firmaet direkte. Så ville jeg købe brugt, ligesom jeg har gjort med den, jeg har nu, siger hun.
Elon Musk-effekt eller ej, så var Tesla Model Y den bedst sælgende bil i Danmark 2024 med langt ned til Skoda Enyaq på andenpladsen.
Da en række nu anholdte og tiltalte personer forsøgte at sprænge en opgang i Odense i luften, havde det rod i konflikter mellem enkeltpersoner i det kriminelle miljø i byen. Det skriver Ritzau.
Det er dog ikke politiets opfattelse, at sprængstoffet blev placeret som led i en egentlig bandekonflikt.
Hele otte mennesker har ifølge Fyns Politi medvirket i sagen fra 30. december 2023, og tirsdag blev fire af dem anholdt i en storstilet politiaktion i Odense og Esbjerg.
Men politiet har også måttet kigge ud over landegrænserne, for blandt de tiltalte er en 18-årig svensker. Ifølge Ritzau er det politiets opfattelse, at han blev hyret til at bringe sprængstoffet fra Sverige til Danmark.
kopieret!
Fyns Politi har i dag anholdt fire personer i alderen 19, 19, 21 og 22 år i en koordineret aktion. Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
De er alle anholdt i en sag, hvor flere personer i slutningen af 2023 forsøgte at sprænge ca. 4,4 kg plastisk sprængstof i en opgang til en ejendom på Nyborgvej i Odense.
En bombe af en størrelse, der kunne have haft fatale konsekvenser.
- På det pågældende tidspunkt opholdt sig 25 personer i lejlighederne i opgangen, hvorfor en sprængning ville medføre, at deres liv blev udsat for alvorlig fare, skriver Fyns Politi.
To af de anholdte personer i alderen 19 år og 22 år sigtes for medvirken til forsøg på sprængning, mens de øvrige to anholdte i alderen 19 år og 21 år sigtes for medvirken til besiddelse af sprængstoffet.
Alle de anholdte vurderes at have relation til bandemiljøet i Odense, skriver politiet. Fire andre personer er allerede tiltalt.
Bag de mange anholdelser ligger et stort politiarbejde.
Politiet har ledt efter gerningsmændene
Det har ikke været lige til at få anholdt de formodede gerningsmænd.
Fyns Politi har samarbejdet med en række specielenheder og Syd- og Sønderjyllands Politi, og der er foretaget ransagning af en række adresser i Odense og Esbjerg.
- Det er gerningsmænd, vi har ledt efter, og som vi nu har fundet, siger specialanklager Daniel Dokkedahl til TV 2 Fyn.
I pressemeddelelsen sætter politiet også ord på, hvordan situationen blev afværget.
- Det lykkedes ikke for de fire unge mænd at komme ind i opgangen, og i stedet blev sprængstoffet klargjort til sprængning ved montering af et kanonslag ude foran opgangen. Sprængning mislykkedes dog, idet de tiltalte blev opdaget og forstyrret af en politibil, der ankom til adressen, hvorfor de forlod stedet.
De to anholdte personer i alderen 19 år og 22 år fremstilles i grundlovsforhør onsdag den 29. januar 2025.
Odense Kommune har i årevis kæmpet for at få lukket rockerborge, og nu er det lykkedes den at få lukket helt ned for Hells Angels' klubhus på Petersmindevej.
Men kriminaliteten forsvinder ikke alene af den grund, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
- I Odense er den i høj grad flyttet ind i de her multikriminelle familier.
Derfor vil han nu sætte hårdt ind mod netop den gruppe.
- Nu skifter vi benhårdt fokus med en krigserklæring imod de multikriminelle familier, så vi følger kriminaliteten og bekæmper de strukturer, den bor i, siger han.
I sagen mod HA-rockerborgen på Petersmindevej har kommunens fremgangsmåde inspireret andre kommuner.
Odense Kommune brugte en paragraf i lovgivningen, der forbyder, at ejendomme bruges som samlingssteder for særlige grupper. HA klagede over kommunens forbud, men Odense Kommune fik i juni sidste år medhold i Planklagenævnet.
I krig mod kriminaliteten
Med kommunens fremgangsmåde er der ikke længere rockerborge eller bandeklubhuse i Odense Kommune.
Skubber man ikke bare problemet over i nogle andre fynske kommuner?
- Der er også blevet lukket ned for dem i Nyborg, og på den måde er det jo en national kamp mod den organiserede kriminalitet, siger Peter Rahbæk Juel og tilføjer:
- Det er jo ikke sådan, at fordi vi lukker klubhuset her, at så springer HA-rockere ud på arbejdsmarkedet i morgen som lovlydige skatteborgere, det bilder jeg mig ikke ind. Men det her er et slag, der er vundet, i kampen mod den organiserede kriminalitet.
Opdateret 15.50: Driften skulle være normal fra omkring klokken 16.
Problemer ved letbanestoppet Vestrebro Station sætter letbanen ud af spil i flere timer tirsdag eftermiddag.
Det er strækningen fra Odense Idrætspark til Odense Banegård, der er påvirket, og der vil i stedet blive indsat erstatningsbusser.
- Der skal tilkaldes en svejser, så man hurtigst muligt kan genoptage driften. Det er tidligere gået hurtigt, men man skal regne med to-tre timer, måske mere, før driften er oppe at køre, lyder det fra Odense Letbanes kommunikationschef Flemming Ø. Petersen.
Brugere kan finde opdateringer på Odense Letbanes hjemmeside.
Driften mellem Hjallelse Station og Odense Banegård er normal.
Børn, der er født mere end 12 uger for tidligt, har brug for akut behandling.
Derfor glæder det Anja Klamer, der er ledende overlæge på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital på OUH, at hendes afdeling modtager fire millioner kroner til at øge og optimere intensivbehandlingen af for tidligt fødte børn.
- Den udfordring, vi havde tidligere, var, at vi var nødt til at flytte vores børn til et andet afsnit på hospitalet, og det gav nogle afbrudte patientforløb, siger hun.
Med det nye tilskud kan børnene være på neonatal-afdelingen under hele deres forløb. Samtidig sikrer beløbet, at der kan være en sygeplejerske ved siden af hvert kritisk syge barn døgnet rundt.
kopieret!
Kan man forhindre og forebygge kroniske smerter hos gigtpatienter?
I dag findes der ingen målrettede behandlinger, men lige præcis den problemstilling bliver vi måske meget klogere på i fremtiden.
Philip Rask Lage-Hansen, der er læge på Esbjerg og Grindsted Sygehus, har nemlig vundet forskningskonkurrencen Et Sundere Syddanmark 2025.
- Det var det, jeg håbede ville ske – så vi kunne sætte mere fokus på de mennesker, der har det svært, siger Philip Rask Lage-Hansen.
Sejren betyder, at han af Region Syddanmark får tildelt én million kroner til at videreudvikle sin forskning på netop dette område. Tirsdag formiddag blev han overrasket med konfettirør, blomster og den store pengecheck.
Også penge til anden- og tredjepladsen
Philip Rask Lage-Hansens forskning vil undersøge, hvorfor nogle gigtpatienter udvikler kroniske smerter som følge af en gigtdiagnose.
Og ved at følge op mod 1000 gigtpatienters sygdomsforløb vil han forsøge at finde en metode til at forebygge de kroniske smerter.
Pia er uhelbredeligt syg, men kæmper for at vinde over smerterne
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Hos Region Syddanmark var koncerndirektør, Kurt Espersen, også begejstret for at overrække en ny håbefuld forsker den store pris.
- Det er stort at få lov at overrække en million kroner til en yngre forsker. Det betyder, at vi i Region Syddanmark kan stimulere et område, som måske ikke er det område, hvor de fleste penge går hen, når vi snakker forskning, siger Kurt Espersen.
Og hos Pia Pedersen - der i projektet 'Kan kroniske smerter forhindres?' stod frem og fortalte om sin hverdag - betyder sejren også alverden.
- Jeg er virkelig glad – og så kan det være, at Folketinget får øjnene op og giver nogle flere penge til området, siger Pia Pedersen.
Hvad er Et Sundere Syddanmark?
Fem forskningsprojekter var med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemte hvilke projekter, der skulle vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen fik tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen blev kåret tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tog ud og overraskede forskeren, som fik tildelt én million kroner til sit projekt.
Du kan via linket se hvilke forskningsprojekter, der deltog i konkurrencen https://www.tvsyd.dk/ess.
På andenpladsen ender projektet 'Nærsynethed blandt danske skolebørn' på Sygehus Lillebælt i Vejle, der modtager 600.000 kroner.
Og tredjepladsen, hvor hele 400.000 kroner medfølger, går til projektet 'Nye tilgange til at forebygge og yde støtte i forløbene for selvskadende patienter i akutmodtagelsen' på Psykiatrisygehuset.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her