Flemming kan ikke fordrage moderne arkitektur: - Det er hæsligt og kedeligt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Foreningen Arkitekturoprøret kritiserer moderne arkitektur for at mangle tradition og æstetik. Og mener, at bygningers udseende er afgørende for menneskets livskvalitet.
De kan være høje eller lave, med takker eller flade, nye eller gamle - ja, bygninger kommer i mange former og farver. Og det er ikke alt, der falder i alles smag.
Og moderne arkitektur er ikke den slags, der falder i Arkitekturoprørets smag. Det er en forening, der kæmper imod moderne arkitektur.
De seneste dage har TV 2 Fyn i kampagnen "Fyn er fin" sat fokus på de områder på Fyn, der trænger til en kærlig hånd. Det gælder for eksempel nedrivningsparate, forladte huse, der er i forfald og farlige.
Et af medlemmerne i foreningen er Flemming Finn Hansen, og han har set sig sur på Thomas B. Thriges gade i Odense, hvor han mener, at den moderne arkitektur har overtaget den gamle æstetik.
Netop Thomas B. Thriges gade, er en af de gader i Odense, hvor kontrasterne mellem gammelt og nyt byggeri bliver malet tydeligst op. Her læner gamle, skæve og farverige middelalderbygninger sig op ad højhuse dækket af beton.
Og det er lige præcis de høje betonbygninger, som Flemming Finn Hansen definerer som "grim moderne arkitektur". Og som han mener skæmmer bybilledet og fjerner idyllen.
Ikonisk område på forladt ø forfalder - og nabo er bekymret
Overalt på Odense Havn er nye byggerier og indbydende oaser skudt frem de senere år. Men i midten af det hele står Siloøen og forfalder. Udviklingen omkring den gør bydelens naboer nervøse.
En slidt, gennembanket dør byder en skummel form for velkommen til en af Siloøens tre store bygninger.
Området er et af de mest ikoniske på Odense Havn, selvom det har været forladt i årtier. For mens det ene nybyggeri efter det andet er skudt op på havnen, så er der intet sket med de gamle industribygninger på Siloøen midt i inderhavnen. Tværtimod har bygningerne fået lov til at stå og forfalde.
TV 2 Fyn sætter med kampagnen "Fyn skal være fin" i denne uge fokus på områder på Fyn, der trænger til en kærlig hånd. Siloøen fylder noget i mange fynboers bevidsthed. Derfor er det også vores første stop.
For hvad skal der ske med Siloøen? Skal den bevares eller rives ned?
- Det kan vi ikke tillade os at gøre det forkert. Så hellere tage den tid, der skal til for at gøre tingene rigtigt end at stresse omkring det, siger Jonas Kirkeby.
Han er projektudviklingschef hos entreprenørselskabet A. Enggaard. Det er ham, der sammen med Odense Kommune og Odense Havn skal sørge for, at Siloøen finder sin renæssance. Han har inviteret TV 2 Fyn med ind i de forfaldne bygninger.
- Mulighederne er uendelige, siger han og kigger rundt inde i Muus' Pakhus. Det er den store røde bygning på øen.
- Der er lige sådan en svag duft af død fugl og fuglemøg, siger han med et lille smil, der mest af alt afslører hans eklatante underdrivelse.
Nabo vil bevare historien
Restauranter, cafeer, kulturaktiviteter og lejligheder er nogle af de muligheder, der kan blive fremtiden for Odenses Siloø.
Spørger man en af områdets naboer, Axel Lund Henriksen, er det altafgørende, at man ikke bare erstatter Siloøen med nybyggeri.
- Når man ser sådan en silo, tænker man "havnemiljø". Det synes jeg egentlig, er væsentligt i bevarelsen af historien hernede, siger han.
Emnet ligger ham meget på sinde, fordi han er formanden for Åløkkekvarterets Grundejerforening, som er en af havneområdets naboer.
Men han har også en bekymring. Og den vokser sig kun større, mens Siloøens omgivelser gør det samme.
Billeder af et ramponeret industriområde
De mest velkendte er de tre silobygninger, men der ligger også små administrationsbygninger samt en lagerhal, som knytter sig til to af siloerne.
Den ældste af bygningerne, Muus' Pakhus, er fra 1885 og står først for, når man træder igennem hegn og barrikader på Siloøen.
I 1950'erne og 1960'erne blev der behov for flere siloer og bygninger, og derfor er øen relativt tæt bebygget i dag. Men Jonas Kirkeby anslår, at de ikke har været i drift i mere end 20 år - og det kan ses.
- De har det ikke godt, bygningerne. Betonkvaliteten er dårlig. Det har den været formentlig fra starten af langt hen ad vejen. Og så resulterer det jo i, at armeringen også har taget skade, forklarer han.
Det er også særligt tydeligt inde i bygningerne, at tidens tand har bidt hårdt - og det har hele gebisset fra diverse hærværksmænd også for den sags skyld.
Overalt i bygningerne er der malet graffiti, stole og borde er blevet smidt rundt og ledninger er revet ud af væggene.
Men naturen har også meldt sin ankomst for længst med træer og græs, der skyder op overalt. På omtrent 18. etage af FAF-siloen havde en fugl også dristet sig til at placere to æg.
Men intet af det betyder noget for Axel Lund Henriksen, som gerne vil beholde de tre ikoniske siloer.
- Vi vil gerne bevare det her maritime miljø, det her industrielle miljø, sådan så vi husker, hvad vi kommer fra. Så vi ikke bare river det hele ned og bygger tomme glasfacader, siger han med henvisning til noget af det nybyggeri, der flankerer næsten hele Siloøen.
En reel bekymring
Udviklingen af Odense Indre Havn begyndte i 2003. Imens er der skudt lejligheder, kontorbygninger, padelbaner og meget andet op lige omkring den falmende Siloø.
Men der er en grund til, at Siloøen halter så meget efter i forhold til naboområderne, fortæller Jonas Kirkeby:
- Det skal gøres på en måde, så det her bliver en god, sammenhængende bydel.
Selvom Axel Lund Henriksen godt ved, at man skal passe på med smagsdommeri inden for arkitektur og byudvikling, mener han på ingen måde, at det er den rigtige beslutning, hvis der ender med at være flere firkantede kontor- og lejlighedsbyggerier på Siloøen.
- Det er jo en klar og reel bekymring, at det kan blive sådan. Jeg håber virkelig, man vil tænke mere langsigtet og lave noget, som giver større værdi for flere brugere, siger han.
Men inden noget som helst kan gå i gang, skal Odense Kommune have en plan på plads. Derefter sælger Odense Havn, som ejes af kommunen, Siloøen til A. Enggaard, som skal føre planerne ud i livet.
- Jeg drømmer om noget kultur dernede. En attraktion, der kan trække en masse mennesker til, ud over at der skal bo folk på havnen, og vi skal have en bydel, der fungerer, siger by- og kulturrådmand Søren Windell (K).
Rådmanden kan ikke komme noget entydigt svar på, hvornår planen eller Siloøen er færdigudviklet. Han skyder dog på, at planen for området er klar om maksimalt tre år.
Fyn skal være fin
I uge 24 sætter TV 2 Fyn fokus på de slidte, forladte og mindre kønne bygninger rundt om på Fyn. Hvad der er grimt, og hvad der er pænt, er en smagssag. Alligevel er det vores håb, at vi ved at sætte fokus på steder, der trænger til en kærlig hånd, kan være med til at gøre Fyn finere.
Thomas B. Thriges gade, der de seneste år har været genstand for en kæmpemæssig byfornyelse, ligger side om side med nogle af Odense bys ældste gader såsom Overgade, Nedergade og H.C. Andersen kvarteret. Og det er netop den kontrast, som Flemming Finn Hansen ikke bryder sig om.
- Det er betonfunktionalisme af værste slags. Det er hæsligt, simpelthen bare, jeg bliver deprimeret af det, siger Flemming Finn Hansen, mens han står og kigger tomt ind på Arbejdernes Landsbank.
- Jeg vil med meget stor glæde se det der blive revet ned, afslutter han.
Forbedrer livskvaliteten
Flemming Finn Hansen er medlem af Arkitekturoprøret for at kritisere modernismens traditionsløshed.
Han mener, at arkitektur er afgørende for menneskets velvære.
- Man bliver glad af at kigge på pænt arkitektur, det forbedrer livskvaliteten, siger Flemming Finn Hansen.
Den arkitektur, som Flemming definerer som grimt, beskriver han som mørk, stor og ensartet. Og han er bekymret for, om det kommer til at overtage bybilledet.
- Den gør mig deprimeret at kigge på. Den kan bringe mit pis i kog, siger han.
Men er det ikke op til den enkelte at definere, hvad der er pæn og grim arkitektur?
- Jo, det er det. Det her er også min subjektive holdning, det er derfor jeg sætter så mange betegnelser på, hvad det præcis er, der gør at jeg synes noget arkitektur er grimt. Det er netop høje, mørke betonbyggerier.
Bygninger har også en funktion
Simon Peter Falktoft er uenig. Han er arkitekt i firmaet Speakk i Odense. Han anerkender, at arkitektur vækker følelser i folk, og også at det kan påvirke livskvaliteten.
- Det betyder mere, end hvad vi nok selv går og regner med, men vi skal prøve at hæve os over 'synsninger', siger Simon Peter Kaltoft og fortsætter:
- Arkitekturen og kvaliteten i bygningen handler også om, hvordan funktionen er løst i bygningen. Vi kan ikke bare definere ud fra en smagssag, for bygninger har også en funktion, der skal løses.
Her snyder ejer af forladt fabrik journalist: - Hedder du ikke Finn?
I mere end 20 år har stålfabrik på Midtfyn stået tom og været i forfald. Ejeren bor i Tyskland, og vil ikke svare på spørgsmål.
Han tager telefonen med det samme.
- Ja, hallo?
- Hej Finn, det er Kristian Wraae, jeg er journalist hos TV 2 Fyn.
Men samtalen stopper kort tid efter - inden den rigtigt kommer i gang.
Vi ville gerne spørge ejeren af en forladt stålfabrik ved Aarslev på Midtfyn, hvorfor fabrikken sumper hen. Mange brugere har tippet TV 2 Fyn om fabrikken, efter vi som en del af kampagnen "Fyn skal være Fin" har bedt om eksempler på forfaldne bygninger for at sætte fokus på områder på Fyn, der trænger til en kærlig hånd.
I 2017 konkluderede forskningscenteret Vive, at der dengang var op mod 22.000 nedrivningsparate huse i Danmark. Og jo længere ud på landet - desto flere af dem. Her på Fyn er der procentvis flest nedrivningsparate huse i Assens, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Nordfyns kommuner. Historierne bag ruinerne spænder vidt.
I Sdr. Højrup ved Aarslev på Midtfyn kort før årtusindeskiftet gik Fønix Staalindustri konkurs. En fynsk forretningsmand, Finn, købte fabrikken og lejede en del af den ud. Men den anden del lod han forfalde. Til stor frustration for naboerne.
- Når det blæser, flyver tagpladerne ud over marken. Vi oplever også, at mange går på opdagelse i bygningen, selvom det er farligt. Og så skæmmer det jo landsbyen, siger Karsten Thorsen, der er nabo til Fønix Staalindustri.
Karsten Thorsen bakkes om af Yvonne Koch, som er formand for Søllinge Lokalråd.
- Vi har haft henvendt os til kommunen, og jeg taler jævnligt med formanden for Miljø- og teknikudvalget om sagen. Fabrikken skæmmer området, og den er farlig for de unge mennesker, som går ind i den, siger Yvonne Koch.
Der findes en såkaldt nedrivningspulje, hvor man som ejer kan søge om økonomisk hjælp til nedrivning af udtjente bygninger. Tilskuddet skal søges i kommunen, hvor den pågældende ejendom ligger.
For at puljen kan komme i spil kræver det dog som minimum, at der rent faktisk er en ejer - og at vedkommende har lyst til selv at bidrage til at rive sin ejendom ned.
- Det er ikke mig i hvert fald
Men det har ejeren af Fønix Staalindustri angiveligt ikke. Ifølge Karsten Thorsen har naboerne gentagne gange forsøgt at kontakte både ejeren og kommunen for at finde en løsning.
Vi forsøger også at kontakte ejeren Finn.
Vi ringer på det telefonnummer, naboerne plejer at benytte. Desuden har vi har tjekket telefonnummeret. Det står som kontaktoplysning til et selskab i Kerteminde, som altså er datterselskab til det selskab, der ejer Fønix Staalindustri-ejendommen. Begge selskabers ejer bor i Flensborg i Tyskland. Det fremgår af CVR-registret.
Men da vi får fat i ham, afviser han, at han er den person, vi søger efter - inden vi overhovedet får fortalt ham, hvad det drejer sig om.
- Jeg kender ikke... Det er ikke mig i hvert fald.
- Hedder du ikke Finn?
- Næ.
Samtalen blev overhørt af naboen Karsten Thorsen, som har talt med Finn flere gange, og han er ikke i tvivl.
- Var det ham?
- Det var det. Den stemme kan man ikke glemme sådan lige. Så det var Finn, du snakkede med.
Da TV 2 Fyn efterfølgende ringer ham op, tager han ikke telefonen.
- Kan du have det godt, min ven?
Nogle dage senere forsøger vi at kontakte Finn igen.
- Hej Finn, jeg ringer til dig for at tale med dig om det gamle Fønix Staalindustri.
Finn, som vi af hensyn til hans privatliv, kun omtaler med fornavn, er ikke meget for at bekræfte sit navn.
Han svarer:
- Fønix Staalindustri, det eksisterer overhovedet ikke mere.
Men det er dig, der ejer ejendommen, ikke?
- Kan du have det godt, min ven.
Herefter bliver røret lagt på.
Yvonne Koch forstår ikke, hvorfor stålfabrikkens ejer ikke vil være med til at rive ejendommen ned.
- Man siger, at ejendomsretten er ukrænkelig, og vi kan jo ikke tvinge ham til at rive fabrikken ned. Men omvendt så synes jeg, han krænker vores andres ejendomsret ved ikke at vedligeholde sin ejendom, siger Yvonne Koch.
Flemming Finn Hansen håber på, at man i fremtiden vil gå mere tilbage til den håndværksmæssige byggestil.
- Selvom det er dyrere, så er det dejligere at se på, fastslår han.
Fyn skal være fin
I denne uge sætter TV 2 Fyn fokus på de slidte, forladte og mindre kønne bygninger rundt om på Fyn. Hvad der er grimt, og hvad der er pænt, er en smagssag. Alligevel er det vores håb, at vi ved at sætte fokus på steder, der trænger til en kærlig hånd, kan være med til at gøre Fyn finere.
Borgmester overvejer at stoppe efter beskyldninger om løgne - sådan er opbakningen til ham
kopieret!
Langt de fleste byrådskolleger har fortsat tillid til Kertemindes borgmester Kasper Ejsing Olesens (S).
Den socialdemokratiske borgmester er gentagne gange blevet beskyldt for at lyve af sin partikollega Kristian Hald (S), men det virker ikke til at have smittet af på resten af byrådet.
TV 2 Fyn har spurgt samtlige byrådsmedlemmer, foruden Hald og Ejsing Olesen, om de har tillid til borgmesteren. To er ikke vendt tilbage.
Kun én af de resterende 21 medlemmer tilslutter sig Kristian Hald (S).
- Nej, jeg har ikke tillid til ham. Jeg var også den eneste, der ikke stemte på ham ved konstitueringen på valgnatten for tre år siden, siger Malte Jäger fra Liberal Alliance.
Forstå sagen
Sagen starter ved en vejbod hos Skovløkke Frilandsgrønt. De har længe haft et ønske om at fordoble deres areal for vejboden. Og det har politikerne ønsket at hjælpe dem med. Men loven gjorde det umuligt for kommunalpolitikerne at gøre noget. Derfor blev ministeren for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), involveret. Han ønskede dog ikke at gå ind i den konkrete sag, skriver han i en mail til Kasper Ejsing Olesen fire dage før et byrådsmøde.
Men Kasper Ejsing Olesen (S) fortalte sine byrådskollegaer på mødet, at han netop havde modtaget mailen, så punktet derfor ikke kunne nå at komme på dagsordenen.
Partikollegaen Kristian Hald (S) søgte aktindsigt i den sag og fandt ud af, at mailen var kommet flere dage før mødet. Derfor mener Hald ikke, at borgmesteren talte sandt under byrådsmødet.
Kasper Ejsing Olesen (S) forklarede sig med, at han først ville have fat i ejerne af vejboden hos Skovløkke Frilandsgrønt, Verena og Michael Junge. inden mailen blev givet videre til byrådet. Senere har Kasper Ejsing Olesen også skrevet i en mail til Kristian Hald, at det lykkedes at få fat i Verena og Michael Junge.
Men parret fra Skovløkke Frilandsgrønt oplyser, at det ikke er sandt. De har ikke haft kontakt med borgmesteren, siden ministeren svarede byrådet.
Kasper Ejsing Olesen har siden beklaget mange gange, at han ikke har talt med Verena og Michael Junge. Han tilføjer, at han forsøgte at ringe til parret, men at den gik på telefonsvarer.
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt Kasper Ejsing Olesen (S), om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
“Usædvanlig” situation
Næsten alle byrådsmedlemmer fra Konservative henviste til gruppeformand Michael Nielsen (K).
Han fortæller, at det er usædvanligt, at en borgmester “taler usandt, uklart eller vildleder” i en sag, der ikke er større end denne.
- Når det er sagt, ønsker jeg egentlig bare, at borgmesteren kommer frem og besvarer spørgsmål og kommer videre. Sagen er ikke stor nok til at vælte en borgmester. Men derfor må vi godt som byrådsmedlemmer reagere, når der pludselig er ting, der bliver fortalt os, der ikke stemmer, siger Michael Nielsen (K).
Konservative har opfordret borgmesteren til at indkalde til et ekstraordinært byrådsmøde, hvor trådene kan blive redt ud.
Kasper Ejsing Olesen møder også støtte fra sin 1. viceborgmester, Terje Pedersen (DF):
- Jeg kan ikke se, hvad motiverne skulle være ved at sige noget forkert i denne sammenhæng. Kasper Ejsing Olesen er en af dem, der har skubbet mest på i forhold til vejboden, siger viceborgmester Terje Pedersen (DF).
Her henviser 1. viceborgmesteren til Skovløkke Frilandsgrønts vejbod, som er et af sagens omdrejningspunkter.
Borgmester overvejer stop
På sin Facebook reagerer Kasper Ejsing Olesen på de seneste dages beskyldninger.
- Jeg er ikke gået ind i politik for at skulle angribe personer, eller selv blive angrebet som person, det er jeg simpelthen ikke skabt til, og kan og ønsker ikke være i det, skriver han.
Til TV 2 Fyn fortæller borgmesteren, at han overvejer at stoppe.
Han har ikke ønsket at udtale sig mandag.
Borgmester med vild udmelding: - Jeg stopper måske
Borgmester i Kerteminde Kommune, Kasper Ejsing Olesen (S), stopper måske i politik.
Så kontant er meldingen, da TV 2 Fyn taler med borgmesteren søndag aften.
- Måske, svarer Kasper Ejsing Olesen til spørgsmålet, om han stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, siger borgmesteren.
Udmeldingen kommer på baggrund af de seneste dages virak omkring borgmesteren.
Opfordret til at trække sig
I sidste uge kom det frem, at Kasper Ejsing Olesen har talt usandt i en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod.
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren, at sagen ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget en mail fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald (S) til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Beskyldt for flere usandheder
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskylder borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handler sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
Siger stop
Sagerne har taget hårdt på borgmesteren, udtrykker han over for TV 2 Fyn. Søndag aften lagde han et facebookopslag op.
I opslaget skriver borgmesteren, at: “jeg siger STOP, ikke til der hvor angrebene kommer, for det kan jeg ikke. Men siger STOP til jer fra pressen til at kontakte mig med baggrund i flere af de angreb, som der trues med”.
- Jeg har børn, kæreste og øvrig familie, og mange af dem bor i lokalsamfundet. De bliver også konfronteret med det. Når du er borgmester, ved folk godt, hvem der er din familie, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
- De her motivsøgende påstande, der kommer, bliver de jo også mødt med - og specielt mine børn, lyder det videre.
Er dit facebookopslag rettet mod Kristian Hald eller pressen?
- Det her er mod dem, som allerede har været ude med noget personligt, og som går i pressen med det i stedet for - som jeg skriver - at gøre det ordentligt og konfrontere mig, siger Kasper Ejsing Olesen
Så hvis jeg forstår dig rigtigt, er opslaget rettet mod Kristian Hald.
- Det skal du ikke skrive, for det har jeg ikke sagt, siger borgmesteren.
Men du siger jo, at opslaget er henvendt til de personer, der går til pressen.
- Nej fordi de gør det alligevel. De gør det alligevel. Det er faktisk mere dem, der slubrer det i sig uden at reflektere over det, siger Kasper Ejsing Olesen.
Beskidt spil
Borgmesteren påpeger, at han “ikke er en robot, men et menneske med en familie, der lever i et lokalsamfund”.
- Min datter ligger syg i dag, men fordi I hele tiden hiver efter mig, og jeg er nødsaget til at svare, kan jeg ikke engang være der som far for hende. Jeg skal hele tiden forholde mig til noget nyt, siger han.
- Jeg er ikke mentalt til stede, når der kører personangreb, og at I som presse hiver efter mig, og det forstår jeg godt, at I gør. Det er ikke sådan, jeg ønsker at leve mit liv, lyder det videre.
Det lyder som om, at det hele er blevet lidt for meget i de her dage. At det kommer både det ene, det andet og det tredje sted fra.
- Det er jo ikke bare i de her dage. Det er en udvikling, vi har set igennem længere tid, synes jeg, siger borgmesteren.
Er politik blevet et mere beskidt spil?
- Ja det synes jeg. Det har bevæget sig fra ideologi til politiske kampe, og nu er det så at gå efter personer. Det gjorde man jo ikke førhen, siger Kasper Ejsing Olesen.
Risikerer livstid: Fire unge mænd ville sprænge ejendom med 4,4 kilo sprængstof
kopieret!
Fyns Politi har rejst tiltale mod fire mænd i alderen 18 til 20 år i forbindelse med forsøg på at sprænge 4,4 kg sprængstof i en opgang på Nyborgvej i Odense den 30. december 2023. Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Strafferammen er fængsel på livstid. De fire tiltalte er unge mænd på hhv. 18, 19, 20 og 20 år.
Alle fire er tiltalt for at have forsøgt en sprængning under omstændigheder, hvor andres liv har været i overhængende fare, idet der i lejlighederne omkring opgangen befandt sig 25 mennesker.
Det lykkedes ikke for de fire mænd at gennemføre sprængningen, da de blev forstyrret af politiet.
Alle fire mænd er tiltalt for at have været involveret i transporten af sprængstoffet.
Bekymret nabo efter voldsom heste-skamfering: - Er det os næste gang?
kopieret!
Opmærksomheden blev tirsdag i sidste uge rettet mod Stationsbyen Stenstrup på Sydfyn oven på nyheden om, at en hest på en gård i byen havde været udsat for skamfering.
Hesten var blevet skåret i nærheden af kønsorganerne, oplyste Fyns Politi til TV 2 Fyn.
Ida Rye bor ikke ret lang fra den ejendom, hvor den omtalte hest hører til. Hun har selv ti heste på sin landejendom, og derfor blev hun meget bekymret, da hun hørte om episoden mandag aften.
- Vi sov ikke så meget den nat. Vi håber på, det var et engangstilfælde, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Ida Rye har selv delt et opslag på Facebook, hvor hun oplyser og advarer om, at en hest i Stenstrup er blevet skamferet. Opslaget er på bare 12 timer delt 500 gange og dermed blevet set af tusindvis af danskere.
Forfærdeligt og frygteligt
Episoden har også sat tanker i gang om, hvordan Ida Rye og hendes mand kan sikre deres heste bedre.
- Første tanke herhjemme var, om det var os næste gang, fordi vi bor rigtigt tæt på. Næste tanke var, at vi skal have kameraer op, for det kommer pludselig ret tæt på, siger hun og fortsætter:
- Det er forfærdeligt og frygteligt. Det kan jo også ske hos os. Vores heste går udenfor hele tiden, og vi har otte hektar, så det er et stort område.
Ikke første gang
Ida Rye fortæller videre, at der er masser af teorier i lokalsamfundet om, hvem der kan stå bag, men at snakken ikke går på bestemte personer.
Det er ikke første gang, at en hest på Fyn bliver udsat for lignende mishandling, som skete i Stenstrup mandag aften. I februar kunne vi på TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts hest Eydis aldrig kom sig over den skamfering, som hesten var udsat for.
33-årige Ida Rye har haft heste “hele sit liv”, men hun har aldrig selv oplevet, at en af hendes heste var udsat for skamfering.
Pernilles hest døde efter grov mishandling - panisk og skrækslagen efter nyt tilfælde
Fyn er igen ramt af hesteskamfering.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede, og noget lignende oplevede Pernille Nannberg Brandts hest Eydis for et år siden.
- Det er så forfærdeligt. Jeg bliver panisk og skrækslagen og får ondt i maven. Tænk, hvis der kommer én og skærer i en af mine hopper igen. Jeg er klar til at lægge mig over og sove hos hestene, siger Pernille Nannberg Brandt.
Hoppen måtte dengang aflives.
Dybt uretfærdigt
Pernille Nannberg Brandt har i dag fire heste på gården i Voldtofte, hvor der er i alt otte heste.
Hun er dybt påvirket af det seneste tilfælde af hesteskamfering i Stenstrup, der fandt sted mandag aften. Det vækker minder om en periode, som hun beskriver som “psykologisk terror”.
- Eydis er meget savnet. Det er dybt uretfærdigt, at jeg skal aflive min hest, fordi der er nogen, der har skåret i hende. Jeg har så ondt af ejeren og hesten, siger Pernille Nannberg Brandt.
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejeren af den skamferede hest i Stenstrup. Ejeren bekræfter episoden, men ønsker ikke at udtale sig lige nu.
Ét godt råd
Pernille Nannberg Brandt har en række gode råd til ejerne. De skal - for at undgå lignende tilfælde - blandt andet sørge for at få ændret i deres rutiner i stalden, ændre fodretider, stå op og lukke af på forskellige tidspunkter og holde øje med mennesker i området.
Et råd topper dog dem alle.
- Få sat kamera op, siger Pernille Nannberg Brandt.
I Voldtofte stod mishandlingen på i flere måneder, men her var kameraerne en særlig hjælp.
Har I oplevet noget lignende, siden I satte kamera op?
- Der har været helt ro på hos os. 7-9-13, siger Pernille Nannberg Brandt, der får en alarm på telefonen, når der er bevægelser på gårdens kameraer.
Aldrig opklaret af politiet
Sagen om de skamferede heste i Voldtofte er dog aldrig opklaret.
- Jeg fik at vide af politiet, at sagen var afsluttet, da de ikke kan komme videre. Sker der noget, er den åben. Politiet kan ikke gøre noget. Det er de sværeste sager at opklare, siger Pernille Nannberg Brandt.
På gården i Voldtofte er der nu sat ekstra hegn op. Der er overvågningskameraer flere steder i stalden og på folden, og der er vildtkamera samt ekstra tråd ved ledåbninger.
- Det er dyrt at lave ekstra hegn og købe kameraer. Det har været nogle dyre år, men det giver os en sikkerhed. Selvfølgelig kan det stadig ske, erkender Pernille Nannberg Brandt.
Der er set flere lignende tilfælde det seneste år i Jylland og på Sjællænd, hvor to heste er døde som følge af grov mishandling. Nu er mishandlingen igen kommet til Fyn.
- Der må være nogen, der må vide noget. Der må have været nogen, der har set en mærkelig bil eller noget. Det er vanvittigt. Det sker hvert eneste år. Med de tendenser og lyster tænker jeg, det må hænge sammen. Det er uhyggeligt, hvis vi har så mange mennesker, der har sådan en hobby, siger hun.
Frygten skal bearbejdes
Hun er dog glad for, at sagerne om de mishandlede heste får stor medieomtale, og TV 2 Fyn lavede sidste år dokumentaren “De skamferede heste”.
- Vi bliver nødt til at gøre noget og tale om det, så vi kan få det stoppet, siger Pernille Nannberg Brandt.
- Ejerne skal snakke om det med nogen, for man får en frygt for at gå på fold. Det er noget, der tager lang tid at bearbejde. De er velkomne til at ringe eller skrive til os.
Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48. Politiet vil gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet kan fanges på telefon 114.
TV 2 FYN PLAY | De skamferede heste
2024 January 17, 2024
Serie: De skamferede heste (trailer)
Pony forsvandt
Men siden hun flyttede til Stenstrup for tre og et halvt år siden, har hun haft en yderst mærkværdig oplevelse:
- Vi havde en episode for et par måneder siden, hvor vores ene pony forsvandt. Nogen havde simpelthen taget den og afleveret den et sted, hvor man absolut ikke havde travlt med at aflevere, fortæller hun.
Ifølge Ida Rye bekymrer det hende ikke i hverdagen, om en af hendes heste udsættes for mishandling, men når der dukker en historie op om det, så ændrer det sig.
- Så fylder det rigtig meget i lang tid bagefter. Man holder øje med mange detaljer, og man bruger tid på at tænke over, hvad man skal gøre, hvis der pludselig står en her, der er ved at skamfere en hest, slutter hun.
Ny trend - flere ejere dropper hunden og sender den på internat
kopieret!
Dyrenes Beskyttelses internater har haft travlt i 2024, hvor de i perioder har været presset på pladsen.
I en pressemeddelelse oplyser Dyrenes Beskyttelse, at de på landsplan har fundet et nyt hjem til 8.214 dyr i 2024 - på Fyns Internat er det tal 1.580.
For Fyns Internat er det det højeste tal siden 2021 og det næsthøjeste i seks år.
Internatchef hos Dyrenes Beskyttelse, Karina Fisker, fortæller, at hun er stolt over, at det er lykkedes at finde nye hjem til så mange dyr, men noterer sig også, at der i 2024 var en stigende interesse for at komme af med hunde.
Samtidig var det sværere at finde nye hjem til hundene.
- Derfor har vi i perioder haft ventelister for indlevering af hunde, så hundene ikke kommer til at være for lang tid på internaterne, forklarer Karina Fisker.
Dyrenes Beskyttelse skriver, at de mange hunde, de får ind, kan være et tegn på, at “markedet for hunde er mættet.”
De indleverede hunde har dog også en anden ting til fælles, som kan forklare tallene. Dyreinternaterne melder, at flere af de indleverede hunde har “adfærdsproblemer” af den ene eller anden type. De tager typisk også længere tid at sende videre til en nyt hjem.
Ikonisk badehotel solgt efter turbulent periode
kopieret!
Det har stået tomt i tre år, men nu vil de to nye ejere Jesper Hybert Andersen og Line Kia Andersen tænde lysene og genoplive det 115 år gamle badehotel i Lohals på Langeland.
Det skriver EDC i en pressemeddelelse. Parret har købt ejendommen, der byder på syv bygninger og et samlet boligareal i omegnen af 3.000 kvadratmeter.
I slutningen af 1800-tallet valfartede det bedre borgerskab i form af kunstnere, malere, skuespillere og forfattere til Lohals, når de skulle på ferie.
I de senere år har badehotellet levet en omtumlet tilværelse. I 2018 blev hotellet solgt efter to runder på tvangsauktion, og det samme var ved at gentage sig i 2023, da kommunen krævede badehotellet på tvangsauktion.
Professor: Dét kan Trump-indsættelsen betyde for fynboerne
kopieret!
Når Donald Trump i dag indsættes som USA’s 47. præsident, kan det gå hen og få stor betydning for fynboerne. Det mener Jørn Brøndal, professor og leder af Center for Amerikanske studier på SDU:
- Det kan få enorm betydning, hvis han gør alvor af sine trusler og indfører høje toldsatser til danske eksportvirksomheder. Det er noget, som enhver fynbo vil kunne mærke, hvis det sker.
Selvom det ikke vil være første gang, at et amerikansk præsidentskift påvirker Danmark, påpeger Jørn Brøndal alligevel, at denne gang er anderledes:
- Jeg vil sige det på den måde, at vi for en gangs skyld har at gøre med en præsident, der virkelig ser ud til at være interesseret i noget, der har med Danmark at gøre.
Mobilepay indfører gebyr for at redde sig ud af underskud
kopieret!
Når en privatperson i fremtiden bruger Mobilepay til at sende mere end 4.000 kroner til en anden privat bruger, vil der blive pålagt et gebyr. Det skriver Finans.
Private brugere kan fortsat sende op mod 4.000 kroner kvit og frit, men så snart det daglige beløb overstiger 4.000 kroner, tillægges der et gebyr på 1 procent.
Ifølge Jeanette Hertzum, der er landechef for Mobilepay i Danmark, handler det om at få balance i regnskabet for betalingstjenesten.
Mobilepay har endnu ikke givet overskud, siden appen blev lanceret i 2013. Men forventningen er, at gebyrerne vil medføre overskud enkelte måneder i år, samt at man får overskud for hele 2026.
Gebyret kommer til at gælde fra og med 24. marts.
Ny strømafbrydelse i Middelfart
kopieret!
Mandag formiddag er Middelfart igen ramt at en uventet strømafbrydelse. Det skriver Trefor El-net i et opslag på X.
Elselskabet nævner ikke, hvad nedbruddet skyldes, men skriver, at cirka 1150 kunder er omfattet af afbrydelsen.
Trefor El-Net forventer, at forsyningen vil være tilbage til normalen omkring klokken 12:30, og beklager de gener, strømafbrydelsen har måttet medføre.
Det er ikke mere end fire dage siden, at hele Middelfart var uden strøm i en time på grund af en fejl fra samme elselskab.
Eks-OB'er med stor succes i udlandet
kopieret!
21-årige Jakob Breum er brandvarm og bomber i Holland.
Den tidligere OB-spiller har i de seneste syv kampe scoret syv mål og lavet tre assists. Noget der ikke er gået ubemærket hen blandt klubbens fans.
- Der er begyndt at komme flere beskeder fra fans i indbakken. Ingen tvivl om det, siger Jakob Breum.
Fra OB til Holland
Jakob Breum kom fra Næsby Boldklub til OB, da han var 15 år gammel. Som blot 17-årig blev han den tredjeyngste debutant i OB’s historie. Forventningerne var store, men i sommeren 2023 blev OB og Breum enige om at gå hver til sit.
Jakob Breum blev solgt til den hollandske klub Go Ahead Eagles, der spiller i den bedste hollandske række. Her nyder Breum nu stor succes halvandet år efter sit skifte.
- Jeg har været rigtig glad for klubskiftet. Man får en ny start og nogle friske øjne på sig. Det var den helt rigtige beslutning for mig at tage til hollandsk fodbold, fortæller den unge fynbo.
- Det sidste halve år har jeg bidt mig godt fast i startopstillingen. Jeg er ved at blive en profil på holdet, og vi ligger pænt højt oppe i rækken. Og så giver mål jo bare en masse selvtillid. Det er som en god spiral. Jo flere mål, desto mere selvtillid.
Stik imod politisk aftale: 11 fossile gasfyr installeres hver dag
kopieret!
Intet mindre end 4.200 gasfyr blev der installeret de danske hjem i 2024 - eller hvad der svarer til 11 om dagen.
Det viser en ny aktindsigt, som DR har søgt hos Sikkerhedsstyrelsen.
Antallet af nyinstallerede gasfyr er således steget med 10 procent siden 2023. Udviklingen sker, selvom et bredt politisk flertal i 2022 aftalte at udfase gasopvarmning i de danske boliger senest i 2035.
Senest har klimaminister Lars Aagaard dog åbnet op for, at der måske alligevel kan være aktive gasfyr i danskernes boliger efter 2035. Regeringens NEKST-arbejdsgruppe skønner, at der i 2035 fortsat vil være ca. 140.000 husholdninger, som opvarmer med gasfyr.
Svensker hyret til bombesprængning i Odense
kopieret!
En svensker, der i dag er 18 år, er blandt de fire tiltalte i sag om forsøg på sprængning på Nyborgvej.
Den unge svensker var efter politiets opfattelse hyret til at bringe kilovis af plastisk sprængstof fra Sverige til Danmark. Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Sagen handler om et forsøg på at sprænge 4,4 kilo plastisk sprængstof i en opgang i Odense den 30. december 2023.
I bygningen var der 25 personer, som ifølge politiet blev udsat for overhængende fare.
Mændene, der er 18, 19, 20 og 20 år, er dog alene tiltalt for forsøg på sprængning, idet de ikke kunne komme ind i den opgang, hvor angrebet ifølge politiet skulle have fundet sted.
I stedet blev sprængstoffet gjort klar til sprængning ved montering af et kanonslag foran opgangen, skriver politiet i pressemeddelelsen. Denne sprængning mislykkedes dog også, eftersom politiet nåede at ankomme.
Ikke det eneste forsøg
Tre af de fire er også tiltalt for at have forsøgt at bringe de flere kilo plastisk sprængstof til sprængning allerede dagen forinden. Her opgav de, fordi de ikke kunne få adgang til opgangen.
Alle fire er tiltalt for at have været involveret i transporten af sprængstoffet. Politiet mener, at sprængstoffet blev fragtet fra Sverige til Danmark den 28. december 2023, hvorefter det blev opbevaret flere forskellige steder på Fyn.
Fyns Politi mener, at mændenes ageren bunder i en konflikt mellem enkeltpersoner, der færdes i bandemiljøet i Odense. Det er dog ikke politiets opfattelse, at sprængstoffet blev placeret som led i en egentlig bandekonflikt.
Sagen mod de fire mænd indledes efter planen ved Retten i Odense den 24. februar, og der er afsat otte retsdage til sagen. Dommen ventes 4. april 2025.
Da ulykken ramte, var oplevelsen på sygehuset det sande mareridt
kopieret!
Hanne Hougaard har altid været en rigtig hestepige. I dag er hun foldansvarlig i en rideklub, hvor hun bruger utallige timer på at tage sig af klubbens heste.
Men den 20. september sidste år gik det galt med føllet Zena.
- Hun løber lidt ind foran mig, og jeg kommer ud i græsset, hvor der er ujævnt. Og så laver jeg nærmest sådan en maveplasker med armen oppe i luften, imens jeg holder fast i hesten.
Hendes venstre skulder gik af led, så hendes datter måtte ringe efter blå blink.
- Jeg blev nødt til at lægge mig ned igen, for jeg blev simpelthen så dårlig. Jeg har født to børn, men jeg siger dig, det her er på niveau - det var fuldstændig sindssygt.
- Det var en virkelig forfærdelig oplevelse
Selvom smerten var ulidelig ved ulykken, så blev det endnu værre for Hanne Hougaard, da hun blev modtaget på akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital.
- Jeg får noget stesolid og morfin, som gør, at jeg kan få sat skulderen på plads. Det prøver lægen at gøre, men konstaterer så, at han ikke kan.
Hjælp patienter som Hanne Hougaard via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Den smertestillende medicin, som hun fik sprøjtet ind gennem en kanyle, havde ikke stærk nok effekt.
- Det bliver en dårlig oplevelse, fordi man har ondt så mange timer - og man ved ikke, hvornår den næste læge kommer og gør noget. Og der går mange timer, for jeg får først en blokade klokken 16 - og ulykken skete klokken 12. Det er mange timer at have ekstremt ondt.
I alt endte Hanne Hougaards smertefulde besøg på akutmodtagelsen med at tage otte timer.
Frygter du, hvis du skulle være uheldig igen, at du skal tilbage til samme oplevelse?
- Ja, det gør jeg, fordi det gjorde så ondt, og det var så mange timer. Det var virkelig en forfærdelig oplevelse, fortæller Hanne Hougaard fra Odense.
Ud med kanyle, ind med næsespray
Den behandling, som Hanne Hougaard fik på sygehuset, er standardprocedure.
- Proceduren er, at man kommer ind i et rum, bliver lagt på et leje, og så vil vi give noget smertestillende direkte i blodåren med indsprøjtninger, fortæller læge og forsker Sophie Sværke på Odense Universitetshospital.
Men det vil Sophie Sværke ændre for fremtidige patienter. Hun mener nemlig ikke, at den nuværende fremgangsmåde er optimal.
- Den nuværende smertebehandling har bivirkninger, og ofte må vi smertebehandle to eller tre gange før, det hjælper.
Hendes forskningsprojekt “Smertestillende næsespray” er et af fem forskningsprojekter, der i denne uge kæmper om penge i konkurrencen “Et Sundere Syddanmark”. Region Syddanmark udlodder to millioner kroner til forskning blandt de fem projekter. Vinderen får en million kroner. Andenpladsen får 600.000 og tredjepladsen 400.000 kroner. Det hele afgøres af en afstemning, som du også kan deltage i ved at trykke her.
Stem på din favorit - send en SMS
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster alm. SMS-takst.
Hun vil derfor forske i at give den smertestillende medicin gennem næsespray, da det vil give en lettere og mere behagelig oplevelse.
- Vi er tæt på hjernen, så transportvejen er rigtig kort, og effekten kommer rimelig hurtigt, forklarer hendes kollega, professor Mikkel Brabrand, der også er en del af undersøgelsen.
Målgruppen for forskningsprojektet er i første omgang voksne med en skulder, der er gået af led, et brækket håndled eller en brækket ankel.
Skulle den smertestillende næsespray blive implementeret, har det helt klare fordele.
- Vi håber, at næsesprayen kan reducere indlæggelsestiden i skadestuen for de patienter, der kommer ind med de skader. Så i stedet for, at vi skal have dem til observation som nu, fordi de har fået flere doser smertestillende, så kan de hurtigere blive udskrevet til eget hjem eller til en anden afdeling, fortæller Sophie Sværke.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her