Jeppe Kanstrup

Journalist

21. nov. 2024 kl. 12:34

Ét sted ved de allerede, hvad der kommer til at afgøre kommunalvalget

LYT
Del

På Ærø ligger et valgtema fast. Der skal debatteres færger til næste års kommunalvalg. I de øvrige fynske kommuner er det andre dagsordner, som politikerne tror på.

Ligegyldigt hvor meget de prøver at få andre emner på dagsordenen, er der et bestemt emne, som er aldeles uundgåeligt, når det gælder kommunalvalgkampen på Ærø. 

Færgerne. 

Politikere fra begge sider af det politiske landskab er helt enige om, at debatten om færgerne også til næste år bliver en vigtig del af den valgkamp, som allerede så småt er begyndt.

- Færger kommer vi ikke udenom. Det bliver en del af debatten, og det er et vilkår på Ærø. Der er en masse energi i færgediskussioner, siger Ærøs borgmester Peter Hansted (S).

Det bliver også bekræftet i den rundspørge til alle de fynske kommunalpolitikere. som TV 2 Fyn har lavet. Her har vi spurgt om, hvad det største politiske tema bliver til kommunalvalget den 18. november 2025. Og på Ærø siger alle, der har svaret, at færgerne kommer på dagsordenen.

- Der er ingen tvivl om, at et af emnerne til det kommende valg,bliver færger, siger den konservative spidskandidat Mads Boeberg Hansen (K).

Selvom færgetemaet er vigtigt og uundgåeligt i debatten, håber Peter Hansted også, at der bliver plads til andre emner. 

- Jeg synes, at vi skylder borgerne at tale om noget andet end færger også, siger Peter Hansted (S), der også håber, at børne- og ungeområdet bliver et tema.

Forskellige temaer i fynske kommuner

Mens der på den sydfynske ø er enighed om, at debatten om færger kommer til at præge valgkampen, ser det helt anderledes ud i de øvrige fynske kommuner. 

Ifølge chefredaktør Arne Ullum fra magasinet NB-Økonomi vil der være generelle temaer til det kommende valg. Men de kan let blive overhalet. 

- Ved kommunale valg slår den lokale konflikt og sag alt andet. Men under dem er der nogle temaer, som vil gå igen på tværs af landet, siger Arne Ullum.

I Nyborg mener flere af politikerne, at styring af økonomien bliver det område, som kommer til at fylde mest i valgkampen. Den diskussion kommer ovenpå indgåelsen af et budget, som var hårdt at få i hus på grund af millionbesparelser. 

I Odense peger de fleste politikere på klima, letbane eller den såkaldte mobilitetsplan, som de helt store temaer. Temaer som også blev diskuteret heftigt ved indgåelsen af budget 2025, hvor et flertal blandt andet blev enige om at sætte gang i bygning af letbanens etape 2.

I Middelfart og Assens er der flere, der mener, at havmiljø er et af de temaer, der kommer på dagsordenen. Det tema skriver sig også ind i det massive iltsvind, som blandt andet har ramt Lillebælt og flere fjorde. 

Velfærd er vigtig

Fælles for alle de fynske kommuner er, at de store velfærdsområder som børn, skoler og ældre bliver nævnt.

Netop de store velfærdsområder er vigtige, mener Arne Ullum fra NB-økonomi, der følger kommunernes økonomi og politik tæt. Udover lokale temaer kommer ifølge ham også til at blive talt rigtig meget om velfærdsområder til valgkampen næste år.

- Det vil være temaer som serviceforringelser på de store almene velfærdsområder, som børn, unge og gamle. Især folkeskole og ældre, fordi der er kommet minimumsnormeringer i dagsinstitutionerne, siger Arne Ullum.

Desuden mener Ullum også, at der kan komme pres på flere af de siddende borgmestre. Især i de kommuner, hvor der en solid kassebeholdning, men hvor kommunen ikke må bruge pengene på grund af servicerammen, der er det beløb som kommunerne må bruges på service, og som bliver forhandlet mellem Kommunernes Landsforening og regeringen.

- I de kommuner, hvor man har stor kassebeholdning, kan der komme diskussion og kritik af, at borgmesteren har været med til at indgå aftale om servicerammen, som ikke giver lov at bruge pengene i kassen på velfærd, siger Arne Ullum. 

Kampen om færgerne

På Ærø, hvor færgerne bliver vigtigt valgtema, blev støtten da også trukket for kort tid siden til et stort anlagt elfærgeprojekt.


Derfor skal der nu findes andre færgeløsninger.

- I Socialdemokratiet går vi efter en løsning med el-færger mellem Ærøskøbing og Svendborg, som den sociale hovedrute, den som kommunen er ansvarlig for at drive på næsten alle tider af døgnet. Hvis færgerne bliver mindre, ser vi nok frem mod og skal lave løsning, hvor der bliver sejlet med fragt mellem Faaborg og Søby, siger Peter Hansted (S). 

Hos Konservative er spidskandidat Mads Boeberg Hansen også klar til tale færge. Både nu og i en kommende valgkamp. 

- Selvom vi har sagt nej til det projekt, der var sat i søen, er det ikke, fordi vi ikke har tænkt os at gå videre med et nyt projekt. Så jeg håber, at vi kan være med til at lægge grundstenene til et nyt færgeprojekt, siger Mads Boeberg Hansen.

Kommunalvalget næste år bliver afholdt den 18. november. 

18. nov. 2024 kl. 14:00
Fyn

Anja og Hans genopstiller ikke: Træt af at ligne en idiot

LYT
Del

Demokratiet i kommunerne er udfordret på særligt to områder. Det mener to kommunalpolitikere, der på hver deres måde helt frivilligt har valgt at vinke farvel til deres position i lokaldemokratiet.

For Hans Stavnsager er det ret simpelt.

Han er træt.

Træt af at ligne en idiot. Og træt af afbryde sine ferier. 

Alt sammen på grund af usikkerhed om den kommunale økonomi, der ifølge borgmesteren i Faaborg-Midtfyn Kommune kun bliver større og større år for år på grund af beslutninger, der kommer fra Christiansborg. 

- Altså man kommer hurtigt til at stå som en idiot overfor sine medarbejdere og borgere som borgmester, fordi man en uge tror noget, og så lige pludselig er der noget, der ændrer sig inde på Christiansborg, og så næste uge er det en helt anden økonomi, man har.

- Det, synes jeg, tærer på min motivation og lysten til at gå på arbejde, siger Hans Stavnsager, der af samme grund har valgt ikke at genopstille som Socialdemokratiets borgmesterkandidat til kommunalvalget om et år.

Sidste år fik borgmesteren for eksempel først besked om, at kommunens ejendomsskat-indtægter var reduceret med 25 millioner kroner, da han allerede var langt inde i forhandlingerne om kommunens budget.

Et tal der i år var vokset til 40 millioner kroner på grund af forfejlede ejendomsvurderinger.  

- Det har jeg så brugt størstedelen af min sommer på at prøve at overbevise regeringen og Finansministeriet om, at vi rent faktisk skulle have de 40 millioner kroner. 

Noget der i sidste øjeblik lykkedes, men problemet er ikke løst. Næste år regner borgmesteren med at få endnu et ukendt millionminus ind af døren i sidste øjeblik.

- Det betyder, at vi kommer til at træffe nogle beslutninger, som ikke er så gode, som de burde være.

- Det frustrerer mig helt vildt.

Hans politiske kollega fra Venstre i Nordfyn Kommune stemmer i.

- Tit kan det være rigtig svært at være lokalpolitiker. Fordi vi skal prioritere fra den økonomi og lovgivning, der bliver lavet på Christiansborg, og nogle gange kan er det bare rigtig svært at få økonomien til at hænge sammen med det, der forventes af os, siger Anja Lund.

- Det får mig til at bande lidt

Anja Lund og Hans Stavnsager er ikke de eneste, der ser statens hårde greb om kommunerne, som en udfordring for udfoldelsen af demokratiet i kommunerne.

I en spørgeskemaundersøgelse fortaget af TV 2 Fyn svarer over halvdelen af kommunalpolitikerne på Fyn, at de har overvejet ikke at genopstille til kommunalvalget næste år. 

Og heraf angiver en markant andel på 20 procent de dårlige økonomiske rammevilkår fra Christiansborg som årsagen.

Sådan har vi gjort

TV 2 Fyn har udsendt et spørgeskema til samtlige politiske medlemmer i de fynske kommuner.

Af de 244 kommunalpolitikere på Fyn og øerne har 167 besvaret spørgeskemaet. Svarende til 68 procent.

Da vi besøgte Hans Stavnsager en almindelig onsdag i november, var den da også gal igen.

- I går eftermiddags fik vi lige pludselig en indkaldelse til et virtuelt møde med indenrigsministeren klokken halv ni i aftes. Og der fik vi så at vide, at de i dag onsdag fremsætter et lovforslag om selvbudgettering, der har potentiale til at flytte milliarder rundt mellem landets kommuner.

- Det er bare ét eksempel på, at der kommer sådan pludselige ændringer ovenfra engang imellem, som er enormt svære at nå at forholde sig til, men som potentielt har enormt store konsekvenser for landets kommuner. 

 Slår du så i bordet derhjemme?

- Nej, men jeg sidder engang imellem og bander lidt. Jeg har selvfølgelig slået mikrofonen fra, lyder det fra borgmesteren.

To dødstrusler på ét år

Statens hårde styring af kommunerne er dog ikke den eneste ulempe ved at være lokalpolitiker. 

Også hvad han kalder "en forråelse af samfundet" får ham gladeligt til at give borgmesterkæden videre.

- Inden for et år oplevede jeg to dødstrusler, som jeg var nødt til at politianmelde.

Og selvom det ikke er årsagen til, at Hans Stavnsager smider borgmesterkæden, så har det fyldt.

- Jeg vil sige, at der er lige nogle nætter, hvor der er en eller anden lyd ude for haven af, hvor man alligevel tænker en ekstra gang over det. 

Godt 13 procent af de fynske politikere, der i TV 2 Fyns spørgeskemaundersøgelse svarer, at de har overvejet at stoppe i politik, har angivet chikane som årsagen.

Faaborg-Midtfyns borgmester peger på, at forråelsen også er en del af svaret på, hvorfor det er svært at finde nye kandidater til partiernes opstillingslister ved kommunalvalget.

Den oplevelse kan mangeårig repræsentant i Nordfyns kommunalbestyrelse Anja Lund også nikke genkendende til.

Efter 12 år siger hun tak for nu til kommunalpolitik. I stedet satser hun på regionen og Christiansborg. 

Og selvom det ikke er årsagen til, at hun stopper, så har hun også oplevet chikane af den værste slags.

 - Jeg har været udsat for dødstrusler og møder ligesom næsten alle andre politikere chikane på mail dagligt, siger den fynske politiker.

Også Anja Lund mener, at chikanen spiller en central rolle i, hvorfor det er svært at få folk til at engagere sig i demokratiet. 

- Jeg tror, at der er nogle, der tænker, at det her vil jeg ikke kunne holde til, eller det vil min familie ikke kunne holde til, siger politikeren. 

Hans Stavsager oplever især, at mange kvinder ikke vil stille op.

- Fordi tonen er for hård. Og så tror jeg også bare, de er mere udsat for de hadefulde, sexistiske kommentarer.

- Og det er jo et problem, for vi vil jo gerne have så balanceret kommunalbestyrelser som muligt. Vi risikerer, at det til sidst bliver gråhårede mænd ligesom mig selv, der sidder i kommunalbestyrelserne. 

47 procent af de fynske kommunalpolitikere, der har svaret på TV 2 Fyns spørgeskema svarer, at de oplever, at det er svært at rekruttere nye kandidater til kommunalvalget i 2025. 35 procent oplever ikke, at det er svært.

Partierne har dog heldigvis lidt tid at løbe på endnu. De endelig kandidatlister til kommunalvalget, skal nemlig først være indleveret 20. september 2025. 

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her