Derfor var Servicestyrelsen og Krisecenter Odense i dag værter for et seminar, hvor formålet var at give lærere og pædagoger fra Syddanmark værktøjer til at spotte tegnene på, at et barn bliver udsat for vold. Det kan nemlig være svært at finde signalerne på vold, og mange børn ved heller ikke, at det er forbudt for voksne at slå børn.
- Ved at klæde folk på, så tænker vi, at vi kan få budskabet ud til både elever og forældre, siger Jacob Knudsen, projektleder for skoletjenesten hos Krisecenter Odense.
Seminaret er del af kampagnen "Vores ansvar - nej til vold mod børn". Som led i kampagnen er der udarbejdet en liste over ting, der kan være tegn på, at et barn har været udsat for vold:
o Fysiske symptomer, fx blå mærker, sår på kroppen, o.l.
o Aggressivitet, vrede og tilsyneladende ubegrundede raseriudbrud
o Voldelig adfærd og vanskeligheder med at håndtere konflikter
o Megen sygefravær i fx børnehaven eller skolen
o Angst for at gå hjem eller løber hjemmefra
o Indesluttethed og mistænksomhed hos barnet
o Undvigende eller afvisende opførsel over for voksne
o Overfladisk relation til venner og legekammerater
o Somatiske reaktioner som ondt i maven, ondt i hovedet
o Nervøs og angstpræget opførsel
Du kan læse mere om kampagnen på linket til venstre.