Kathrine Thyrri Jørgensen og Kasper Hansen købte hus på Ankergade 5 i Skibhuskvarteret i Odense i januar i år. Planen var at rive det gamle hus ned og bygge nyt til deres familie.
Men midt i nedrivningen fik de pludselig en opringning fra en medarbejder i Odense Kommune.
- Han siger, at de ikke kan se, at vi står som ejere af ejendommen, og det er i den forbindelse, vi finder ud af, at der ligger en servitut på ejendommen, forklarer Kasper Hansen.
Da de kontakter sælgerens mægler, får de endnu en nedslående besked.
- Han fortæller, at han har undersøgt sagen, og han er ked af at meddele, at han lavet en fejl, fortæller Kathrine.
Kan ramme mange husejere
Alle parter i hushandlen havde overset, at der på ejendommen var knyttet en 80 år gammel betingelse, der giver skibsreder A.P. Møller forkøbsret til grunden. Det betød, at de ikke kunne bygge nyt hus på Ankergade 5.
- Kasper og Kathrine kunne reelt være havnet i en situation, hvor de skulle betale for at fjerne et nybyggeri og reetablere et gammelt hus. Det kunne sagtens være løbet op i millioner, siger Christian Grevelund, der er ekspert i behandling af gamle servitutter.
Og udover Kasper og Kathrine kan mange andre husejere i Møllers Villaby, uden at de ved det, have samme klausul på deres ejendom.
- Så er man reelt stavnsbundet, hvis man ikke får løst det problem, siger Christian Grevelund.
Arbejder fik huse og grunde med rabat
For at forstå, hvordan husejere i 2023 risikerer at miste både hus og formuer ved salg eller køb, skal vi mere end 100 år tilbage i Odenses historie.
I 1918 besluttede Arnold Peter Møller – som var Mærsk McKinney Møllers far – at anlægge et helt nyt skibsværft ved Odense Kanal. Den gang var der bolignød og for at tiltrække arbejdere til værftet opkøbte skibsrederen store områder med marker, hvor hans arbejdere med favorable priser kunne bygge deres eget hus.
- Da værftet blev anlagt for over 100 år siden, var der bolignød i Odense, og det var vigtigt for A.P. Møller at tiltrække specialiseret arbejdskraft til at starte et helt ny stålskibsværft til byen, fortæller Jens Toftgaard, der er historiker og museumsinspektør og har skrevet en bog om A.P. Møller og Lindøværftets historie på Fyn.
Derfor opkøbte skibsrederen ikke bare areal til sin virksomhed, men også store områder med marker nord for Skibhuskvarteret. A.P. Møller solgte jorden til sine medarbejdere til 3,25 kroner per kvadratmeter i modsætning til markedsprisen, der dengang var på 4,25 kroner per kvadratmeter. Samtidig tilbød skibsrederen favorable lån, så hans medarbejdere kunne komme i gang med at bygge deres egne huse.
- Det var en stor ting på det tidspunkt. Det var noget, der var forbeholdt en højere social klasse, men nu kunne arbejdere også komme til at bygge deres egen villa.
Men for at forhindre, at hans ansatte solgte husene i løbet af kort tid, betingede skibsrederen sig, at der blev indsat en særlig betingelse - eller en servitut, som det hedder - ind på alle skøder, der gav ham forkøbsret, hvis hans ansatte ville sælge deres huse.
- A.P. Møller ville ikke være til grin for sine egne penge, så for at den rabat ikke bare blev omsat med det samme, når nogen solgte huset, så lagde han en servitut ind med, at værftet i 10 år havde en forkøbsret, siger Jens Toftgaard.
I første omgang var servitutten gældende i 10 år, men da mange af de nye husejere fik økonomiske problemer under og efter besættelsen, hjalp A.P. Møller igen sine ansatte. Modydelsen var denne gang, at servitutterne blev uden udløbsdato.
Værdifuldt aktiv
Og indtil i dag har denne servitut ligget på blandt andet ejendommen for Ankergade 5. Men først da Kasper og Kathrine købte huset, voldte den for alvor problemer.
- I starten troede vi, at der kunne findes en hurtig løsning. Men efter stykke tid løb vi ind i en mur, hvor vi godt kunne mærke, at alle parter, der var involveret i det her, var på total bar bund.
- Da det går op for os, at det er der, vi er, og vi ligesom er dem, der skal ud at tage en kamp på mange andres vegne, der tænkte jeg: Det ved jeg simpelthen ikke, om vi kan, siger Kathrine Thyrri Jørgensen.
En forkøbsret kan være et værdifuldt aktiv, og derfor ville Tinglysningsretten ikke bare fjerne den, uden at boet efter A.P. Møller og Mærsk McKinney Møller blev genåbnet af skifteretten.
Skifteretten åbner dog kun et lukket bo, hvis der er meget gode argumenter, der har betydning i nutiden.
Derfor gik Christian Grevelund i gang med at undersøge tingbøgerne for næsten 500 ejendomme i Møllers Villaby.
- Ved at gennemgå tingbøgerne for alle disse ejendomme har vi kunnet påvise, at der stadig er en hel del ejendomme, hvor der er en aktiv forkøbsret til A.P. Møller eller til Odense Stålskibsværft, som kan komme ind og forstyrre ved fremtidige handler, forklarer Christian Grevelund.
Undersøgelsen viste, at der var 14 ejendomme, hvor A.P. Møller eller Odense Staalskibsværft havde forkøbsret, mens der var yderligere 40 ejendomme, hvor skibsrederen har påtaleret i forbindelse med bebyggelse og benyttelse.
Undersøgelsen fik skifteretten til at genåbne boet, så de indsatte bobestyrere efter Mærsk i september kunne aflyse servitutten om forkøbsret.
Det betød, at Kasper og Kathrine efter otte måneder i uvished endelig kunne komme videre med at bygge nyt hus på Ankergade 5.
- Det er en meget stor lettelse og dejligt, at vi kan kigge fremad og sige: Ja, det har været et bump på vejen, et stort bump, men nu kan vi komme videre med det, vi vil, siger Kasper Hansen.
Kathrine og Kasper har indgået forlig med sælgers mægler og har fået erstatning for de udgifter, de har haft i forbindelse med sagen og forsinkelsen. Deres egen rådgiver ved handlen har ikke krævet regning for det udførte arbejde i forbindelse med købet.
Boet efter Mærsk McKinney Møller lukker igen i august 2024.