Fuld 15-årig kørte i fars bil

Mens de fleste andre teenagere sov i deres senge, valgte en 15-årig dreng en anden løsning. Han stjal fars bilnøgler og kørte fuld rundt sammen med tre venner.

Klokken 2.30 natten til tirsdag stoppede politiet en bil på Rubinvej i Tarup i Odense NV. Bag rattet sad en 15-årig dreng fra Odense S - i sagens natur uden kørekort. Tilmed målte politiet en promille på 1,25.

To passagerer lykkedes med at stikke af fra politiet. Men en 15-årig passager blev anholdt sammen med den unge bilist.

Den 15-årige passager sigtes for brugstyveri, mens føreren sigtes for spirituskørsel, brugstyveri af bil samt kørsel uden førerret.

Oversigt

    Oversigt