Som barn kæmpede han sig til tops i den konkurrenceprægede ungdomselite inden for tennis. Nu jagter Emil Okkels i stedet medaljer med et padelbat i hånden.
Her er han som landsholdsspiller igen blevet en del af eliten. Denne gang har han dog et andet - og dyrtkøbt - mindset.
- Jeg nåede ikke mit mål i tennis på den måde, jeg gjorde det på. Så nu prøver jeg på en ny måde, siger Emil Okkels.
Tårnhøjt talent
Der er store forventninger til det ”odenseanske fyrtårn”, som Emil Okkels er blevet kaldt i padelkredse grundet sin højde lige over to meter.
Senest har han vundet to gange guld under Dansk Idrætsforbunds DM-uge i juni, og i slutningen af juli er han én af de otte mænd, der skal forsvare de rød-hvide farver til padel-EM i Italien.
Padel-EM 2024
- Emil er en ret komplet padelspiller. Han spiller klogt og har forstået den taktiske dybde i padel. Og så har han været god til at tage det bedste med fra tennis. Han er helt fremme ved nettet med flugtninger og skarpe smashes, fremhæver Mads Bojsen, der er turneringskonsulent i Padel Danmark under Dansk Tennisforbund.
Men noget tyder på, at de tekniske finesser ikke er det mest bemærkelsesværdige, Emil Okkels har taget med sig fra årene på tennisbanen.
Brændte sig på elitelivet
Han har mødt Holger Rune og vundet. Flere gange faktisk.
Godt nok var de børn, og godt nok var stortalentet Rune to år yngre. Men alligevel. Dengang var Emil Okkels en af de bedste inden for tennis.
Drømmen var at blive nummer ét. At rejse rundt og vinde trofæer på alverdens tennisbaner - og leve af det. Ligesom Roger Federer, som han havde set i fjernsynet.
- Tennis fyldte alt, da jeg var barn. Jeg kunne stå derhjemme og spille med en skumbold op ad væggen, når jeg kom hjem fra træning. Jeg kunne ikke få nok af det, husker han.
Emil Okkels ramte tidligt toppen af tennisranglisterne, og fra han var omkring 10 til 15 år gammel, vandt han nærmest alt, hvad han kunne komme i nærheden af.
I bagklogskabens klare lys har han overvejet, om han måske toppede for tidligt. For i takt med at han nærmede sig 18 år og dermed en ny status som seniorspiller, begyndte det at gå ned ad bakke med resultaterne. Samtidig var træningsmulighederne i hjembyen Odense ikke optimale. Pludselig fyldte frygten for at tabe mere end lysten til at vinde.
- Jeg begyndte så småt at stille spørgsmål ved, om det gav mening at give afkald på alle de ting, jeg gjorde for tennis. Det fik mig til at genoverveje det hele, siger Emil Okkels.
Farvel til barnedrømmen
I 2019 fik Emil Okkels øjnene op for padel. Det skulle vise sig at blive startskuddet til nogle store livsforandringer.
Det var svært at slippe den gamle tennisdrøm, som han havde investeret så meget i. Samtidig havde han det sjovt i det relativt nye padelmiljø, og han rykkede hurtigt op blandt de bedste i Danmark.
Derfor følte han sig nødsaget til at satse, og det endte med at blive på dén sport, hvor han vurderede, at chancerne for succes nu var størst.
- Det var svært, fordi der også var mennesker, jeg havde brugt masser af tid med, som måske havde nogle forventninger til, at jeg skulle blive ved med at spille tennis. Men dér blev jeg nødt til at tænke på mig selv, slår Emil Okkels fast.
- Skal være sjovt
I dag har Emil Okkels dedikeret sig fuldt ud til padel. Men med tiden er han også begyndt at gøre plads til andre ting.
Til interesser han ikke har dyrket, fordi tennis altid har fyldt alt.
- Jeg har erkendt, at hvis jeg skal nå min padeldrøm, så skal jeg have lyst til at spille. Det skal være sjovt. Og det betyder, at jeg måske ikke skal spille to gange om dagen, fem dage om ugen.
Størst er beslutningen om at starte på et studie efter sommerferien. Præcis hvilket har Emil Okkels endnu ikke lagt sig fast på, men han overvejer at læse historie på universitetet.
Uanset hvad, er han afklaret med, at også det vil komme til at kræve meget af hans tid.
- Jeg gør det, fordi jeg har et undertrykt behov for at blive stimuleret på en anden måde end bare at slå til bolde hele dagen lang, uddyber han.
Flere kålblade, tak
I Padel Danmark bifalder Mads Bojsen Emil Okkels' nye tilgang.
Han understreger, at elitesport kræver, at man træner, spiser og sover, som man skal. De ting kan man ikke fjerne.
Men samtidig tror han på, at de talenter, som når længst, er dem, der også formår at fylde andre positive elementer ind i deres liv.
Han taler om en slags 'kålbladsmodel', hvor sporten måske nok er hjertet, men hvor der også er forskellige andre blade rundt om. Det kan for eksempel være familie, kærester, venner, arbejde, uddannelse, kunst eller kultur.
- Det mener jeg er med til at skabe mere hele mennesker, som ikke er så stive og firkantede, når der skal træffes beslutninger - hvad enten det er på banen eller ej, mener Mads Bojsen.
Eller som Emil Okkels selv formulerer det.
- Det mest centrale er jo, at det ikke bliver alt på ét bræt. Jeg vil stadig gerne gøre mig dygtig inden for padel. Men jeg har samtidig nogle andre ting, som jeg gerne vil pleje, og som også skal til, for at jeg kan blomstre sportsligt.