Fyn mangler bloddonorer. Hver dag har blodbanken i Odense cirka 50 ledige tappestole. Det skal et nyt overraskende samarbejde lave om på.
En af hovedpersonerne i samarbejdet hedder Omar Al-Bayati. Han bor og arbejder netop der, hvor blodbanken virkelig gerne vil have noget blod.
Vi møder Omar Al-Bayati i Birkeparken i Vollsmose, hvor han arbejder som varmemester-assistent hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Men fremover bliver arbejdsdagen altså lidt anderledes. Omar Al-Bayati skal være bloddonor-ambassadør.
- Vi møder så mange beboere i løbet af en arbejdsdag. Mit budskab er, at de kan redde et andet menneskes liv med deres blod, siger Omar Al-Bayati.
Alle boligområder, hvor der bor mange ikke-etniske danskere er jo interessante, fordi vi mangler deres underblodtyper i blodsystemet.
Omar Al-Bayatis arbejdsgiver, Fyns Almennyttige Boligselskab, skyder i samarbejde med Bloddonorerne Odense en ny kampagne i gang, som skal få flere af selskabets mere end 20.000 lejere til at melde sig som bloddonorer.
- Vi udlejer boliger til cirka 20.000 mennesker på Fyn, og rigtig mange af dem er meget engagerede i fællesskaber, foreningsliv og beboerdemokrati. Og bloddonerne er et af de stærkeste og vigtigste fællesskaber, man kan være en del af. Og det vil vi gerne bidrage til, siger Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab.
Omar er bange for nåle
Selv kommer Omar Al-Bayati også til at rulle ærmet op i den gode sags tjeneste.
Han har bare et problem.
- Jeg er nåleskræk. Men jeg tror, man bare skal hoppe ud i det og tage det, som det kommer, siger Omar Al-Bayati med et grin.
Og hvad kunne være mere beroligende end at få filmet sin første gang? Derfor tager TV 2 Fyn med Omar i blodbanken.
Her møder vi Lone Sørensen, der er bioanalytiker.
- Det, jeg plejer at sige til folk, når de kommer herind, er, at de er levende superhelte. Det er helte, der er med til at redde liv hver evig eneste dag, siger hun, inden hun strammer båndet til om Omar Al-Bayatis arm.
- For eksempel hvis man er kræftpatient og får kemokur. Det ødelægger immunforsvaret, og der tapper vi plasma her, som kan redde deres liv, fortæller Lone Sørensen.
Ikke-etnisk blod i høj kurs
Ideen om at nå nye potentielle donorer gennem deres boligselskabet kommer fra et lignende projekt i Aalborg.
Men ud over at løse en generel mangel på især plasmadonorer: Så er der yderligere en årsag til, at blodbanken netop går på jagt blandt lejerne i et almennyttigt boligselskab.
- Alle boligområder, hvor der bor mange ikke-etniske danskere, er jo interessante, fordi vi mangler deres underblodtyper i blodsystemet for at kunne hjælpe dem, hvis de får kritiske sygdomme, siger Thomas Kaa, der er formand for Bloddonorerne Odense.
Han forklarer yderligere:
- Der findes overordnet otte blodgrupper, som er de samme, men der findes en masse undertyper, og dem mangler vi i vores bank, siger Thomas Kaa.
Vi er nået til selve stikket:
- Jeg tester hans blodtype, og jeg måler, at han ikke har smitsom leverbetændelse og HIV, fortæller Lone Sørensen.
Omar Al-Bayati fortrækker ikke en mine. Men ser alligevel synligt lettet ud, efter bioanalytikeren har udtaget to små glas mørkerødt blod.
- Jeg kunne slet ikke mærke det. Så man skal bare trække vejret og prøve det. Nåleskrækken ligger mest i hjernen, og så er de superflinke herude, siger Omar Al-Bayati.