Mellem marker og kuperede landskaber tæt på landsbyen Ravnebjerg bor Marlene Pedersen. Her har hun i 51 år haft naturen helt tæt på.

- Jeg kan se råvildt, harer og fasaner fra min have, og jeg bor her, fordi jeg kan lide de grønne arealer og udsigten til Hesbjergskoven.

Men ifølge skitser til et nyt erhvervsområde vest for Odense skal et nyt erhvervsområde ligge lige syd for motorvejen og tæt på landsbyerne Brændekilde, Holmstrup og Ravnebjerg.

- Jamen, så får jeg jo industri lige klos op. Det er jeg ikke interesseret i, siger Marlene Pedersen.

Udvidelse vil skabe job

Mandag faldt købsaftalen mellem Novo Nordisk og Odense Kommune endelig på plads. Novo Nordisk køber 81 hektar grund i Tietgenbyen. 

Arealerne vest for Odense er dog også attraktive for flere fynske virksomheder. Det gælder blandt andet for logistik- og transportvirksomheden Alex Andersen Ølund, der etablerede sig syd for motorvejen for fem år siden. Virksomheden, der har 350 ansatte, vil gerne have lov til at udvide.

- Vi har faktisk kunder, som har forespurgt på lagerplads, og der har vi måttet sige, at vi ikke har plads, og det ser ikke ud til, at vi får det i nærmeste fremtid, lyder det fra Ib Andersen, der er direktør for Alex Andersen Ølund.

Flåden af lastbiler hos Alex Andersen Ølund er vokset fra 200 til 300, siden de flyttede til arealerne ved motorvejen. De transporterer varer rundt i Europa, og derfor mener direktøren, at virksomhedens placering vest for Odense er afgørende.

- Vi skal ligge ligge tæt på alt, hvad der kommer sydfra. Vi får rigtig meget ind fra Holland, og hvis vi bare kommer de 20 kilometer ud mod øst, så kan vi ikke nå det på en køreperiode. Så skal bilen holde stille inden den kommer ind til os, og det har vi ikke tid til, siger direktøren, der forudser, at en udvidelse vil skabe yderligere arbejdspladser i virksomheden.

Ufærdige planer

Kommunen har allerede planer om at udvide Tietgenbyen øst for byen med et kæmpeareal på op mod 350 nye hektarer erhvervsareal. 

Klik på linket her, for at se et kort over området

Det røde område er Novo Nordisk, det lyseblå er det område kommunen undersøger om kan blive erhvervsområde i Tietgenbyen Nord, og det gule er en skitse af Tietgenbyen Vest. Klik og zoom for at se nærmere på kortet. Stregerne er ikke 100 procent nøjagtigt angivet. Kilde: Erhvervsarealanalysen.

Men det er ikke bare Alex Andersen Ølund, der ikke mener, at de kan placere deres virksomhed i det østlige Odense. .

- Når vi taler med erhvervslivet, så ønsker mange også at placere sig i den vestlige del af byen.

- Strækningen mellem den østlige og vestlige del af byen er rigtig lang, og det kigger man også på som virksomhed, hvis man har mange biler, da der kan være kø på motorvejen. Det koster penge, siger by- og kulturrådmand Søren Windell (K) fra Odense Kommune.

Derfor har Rambøll i en erhvervsarealsanalyse undersøgt muligheden for at etablere et erhvervsområde på 260 hektar tæt på de tre små landsbyer, der er blevet kaldt Tietgenbyen Vest. Men der endnu ikke udarbejdet en kommune- eller lokalplan for, hvor præcis området skal gå, og hvor virksomhederne skal ligge og hvordan de skal se ud.

- Vi er ikke ret langt med planerne, og vi er ikke så langt, som jeg kunne ønske mig, siger rådmanden.

Beboerne har hyret arkitekt

Men selvom der kan gå nogle år, før de 1.000 beboere må dele deres natur og landskab med erhvervslivet, så er de allerede nu gået i aktion for at få indflydelse.

- Det er et meget, meget smukt område her, og som lokale borgere siger vi, skal vi nu ikke lige tænke os grundigt om, siger Poul Kirk, der har boet i Holmstrup i 25 år.

Derfor har beboerne i de tre landsbyer allieret sig med en arkitekt, der har specialiseret sig i udviklingen og sammenhængen mellem byer og landskaber.

- Jeg tror, at beboerne så et behov for at stå sammen. Så står man stærkest over for Odense, som er en kæmpe vækstmotor, siger arkitekt Knud Aarup Kappel, der mener, at landsbybeboerne har en god sag.

- Vi taler jo ind i en dagsorden som Odense Kommune selv har formuleret med aktiv borgerinddragelse, Danmarks grønneste storby, Danmarks bedste cykelby og et omvendt mobilitetsbegreb, hvor cykler og let trafik kommer før biler, fortsætter han.

Selvom beboerne er bekymrede, så understreger de, at de er klar til at gå i dialog med Odense Kommune om en udvikling af deres område.

- Vi er jo ikke imod en udvikling af vores område. Vi er heller ikke imod industri, men vi er imod, at man placerer nogle kæmpestore kasser, og ødelægger landskabet her, siger Poul Kirk.

Skrækscenariet i Højme

Skrækscenariet for beboerne i Ravnebjerg, Holmstrup og Brændekilde er, at deres landsbyer skal blive opslugt af industri, som de mener, det er sket i nabobyen Højme i det sydvestlige Odense.

- Højme er et skræmmeeksempel på, hvor galt det kan gå, og vi ønsker under ingen omstændigheder at ende i en ny Højme-sag, hvor man langsomt uden at have tænkt sig om, har påført den ene industribygning efter den anden uden at have en overordnet plan, lyder det fra Poul Kirk.

Men ifølge rådmanden er kommunen klar til at tage hensyn til både natur, vand, landskab og beboerne i de omkringliggende landsbyer.

- Det er jo et område, der er bakket, og det skal vi have tænkt ind i forhold til både vand og kloakker, Vi har en respekt for området derude, både i forhold til naturen, områdets beskaffenhed og beboerne derude.

- Men vi har også nogle interesser i at få udbygget nogle arealer for at skabe nogle arbejdspladser. Det er også det, der driver en by, så vi skal hele tiden afveje det, siger Søren Windell.

Analyse frarådede planen

Erhvervsarealanalysen fra Rambøll endte dog med at anbefale, at kommunen satser på erhvervsområder andre steder end i vest, da det udpegede areal har landskabelige værdier, vandindvindingsinteresser og vil kræve store investeringer i veje og en ny motorvejsafkørsel.

- Da vi så Rambøll-rapporten og konklusionerne, der sagde vi yes, der er nogle faglige folk, der har set vores områdes særpræg med landskabet, siger Poul Kirk.

Men beboerne glædede sig for tidligt. For Odense Kommune udarbejdede et appendiks til erhvervsarealanalysen, hvor de erklærede sig uenige i Rambølls anbefaling af at se bort fra et erhvervsområde i vest.

- Man har givet over en halv million for den Rambøll-rapport og alligevel virker det som om, at man slet ikke kigger i den, det kan jeg ikke forstå, siger Marlene Pedersen.

Ifølge kommunen er dog en god forklaring på, at anbefalingen fra Rambøll ikke er blevet fulgt.

- Rapporten blev lavet, før vi solgte stort set alt hvad vi har ude i Tietgenbyen til Novo Nordisk. Så det har jo ændret situationen gevaldigt, når vi kigger på Tietgenbyen. Og det gør, at vi som politikere skal forberede os på at gøre nye erhvervsområder klar til virksomheder.

Men det ændrer vel ikke på, at der stadig er landskabelige værdier og vandindvindingsinteresser i området. Skal I ikke tage hensyn til det?

- Jo, det skal vi også, og vi har også været ude at besigtige området, og vi kan se, at det er et bakket område, og der er også noget med kloakker og vand, vi skal have tænkt ind. Derfor tager det meget lang tid, lyder svaret fra Søren Windell.

Arbejdspladser eller natur

Hos Alex Andersen Ølund håber de på en hurtig afklaring. Hvis virksomheden ikke meget snart får besked på, om den kan få lov at udvide med de 150.000 ekstra kvadratmeter, som de allerede har lagt billet ind på, kan det få konsekvenser.

- Så bliver vi nødt til at se på, hvad vi ellers kan gøre og hvor det næste ligger henne.

Altså flytte væk?

- Det håber vi ikke, men vi bliver nødt til at følge de muligheder der er, siger direktør Ib Andersen.

Beboerne i landsbyerne er indstillede på, at der kommer til at ske forandringer i deres nærområde, men de håber, at der også bliver taget hensyn til landskabet og deres interesser.

- Alle vil jo udvide, og hvis vi skal passe på den her grønne jord, så tror jeg også, at vi en gang imellem skal slå bremsen i, og sige, er det ikke godt nok det vi har, siger Marlene Pedersen.