44-årige Henrik Uhrenholt fra Bramming lider af nærsynethed. En fejl i øjet, der blev opdaget, da han var 12 år gammel.

- Jeg var ved sundhedsplejersken i skolen, og der kunne jeg ikke se så godt, som jeg skulle - og så skulle jeg selvfølgelig have briller.

Han havde dengang styrke tre, men styrken voksede og voksede uden, at han fik yderligere behandling.

Et gardin for øjet

En dag blev Henrik Uhrenholts ubehandlede øje pludselig et fysisk problem.

- Det var som om, at der var trukket et gardin skråt ned på det venstre øje.

Derfor ringede han straks til øjenlægen.

- Han siger til mig, at jeg skal tage det roligt. Jeg har jeg fået nethindeløsning og skal afsted til Odense Universitetshospital med det samme, undersøges og opereres i morgen.

Det mørke gardin var en direkte konsekvens af øjets manglende behandling.

- Min styrke var blevet for høj, så øjet blev for langt, så nethinden ikke kunne holde mere og sprang, fortæller han og fortsætter:

- Det er rigtig, rigtig vigtigt at få fanget det i tide, så man kan nå at gøre noget ved det. Der er en meget stor risiko for, at man kan blive blind, hvis ikke man får det fanget i tide.

I dag bruger ingeniøren fra Bramming minus to i brillestyrke. Henrik Uhrenholt har arvet nærsynetheden fra hans far - og samtidig har to ud af hans tre døtre allerede udviklet forskellige grader af nærsynethed.

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at det ikke går så galt, som det gjorde ved mig, fortæller han.

900 skolebørn skal hjælpe

At fange det i tide er lige præcis, hvad øjenlæge Marianne Juul-Dam på Sygehus Lillebælt i Vejle vil gøre.

- Vi ser, at børn bliver nærsynet på et tidligere tidspunkt i livet end før - og det betyder, at de kan ende op med at blive mere nærsynet end tidligere. Og det kan give anledning til nogle andre og mere alvorlige øjensygdomme som netop nethindeløsning og grøn stær, fortæller hun.

Hun vil blandt andet forske i, hvordan nærarbejde og udendørsaktiviteter påvirker øjet som barn - så flere ikke får samme oplevelse som Henrik Uhrenholt.

- Vi vil undersøge hvor mange børn og unge, der er nærsynet i Danmark. Og samtidig vil vi se nærmere på, hvorfor nogle børn bliver nærsynet og andre ikke.

Hele 900 skolebørn fra trekantsområdet skal være med til at gøre forskerne klogere. Den andel, som er nærsynet, skal bære en lille chip på brillen, der kortlægger deres aktiviteter.

- Når vi finder ud af, hvor stort problemet er, så kan vi bedre lave nogle anbefalinger og retningslinjer, så vi kan optimere undersøgelses- og behandlingsforløb.

Det er første gang, så stort et projekt om nærsynethed bliver udført i Danmark. Ifølge Marianne Juul-Dam er det på tide.

- Selvom nærsynethed ikke handler om liv eller død, så er det så alvorligt, at verdensorganisationen WHO har det på sin top fem-liste over tilfælde med strakstiltag.

Jakob Vestergaard har også afvist at kommentere oplysningen.

Den 50-årige toptræner kommer til Odense med et langt cv og erfaring fra både dansk og international håndbold.

Lige nu er Jakob Vestergaard i gang med sin anden sæson som cheftræner i den tyske klub Ludwigsburg, som han gjorde til tysk mester i sidste sæson og overraskende også fik i Champions League-finalen. 

Han har tidligere vundet Champions League to gange i 00’erne med Viborg, hvor han var cheftræner fra 2008 til 2011 og senere også fra 2018 til 2023, og han har en fortid som blandt andet tysk landstræner for kvinder og i flere rumænske topklubber.

I Odense skal han afløse norske Ole Gustav Gjekstad, der vender hjem til Norge for at overtage posten som norsk landstræner.

Odense er lige nu tophold i kvindeligaen med 12 sejre i 12 kampe og to point ned til rivalerne fra Team Esbjerg, der til gengæld har snuppet DM-titlen de seneste to sæsoner, efter Odense vandt guld i 2021 og 2022.

Skal finde flere ressourcer

Selvom der blev gået til stålet, kalder borgmesteren mødet med ministeren for godt.

- Hun forventer, at vi får løst vores opgave i Langeland Kommune. Og det sagde jeg til ministeren, at naturligvis går jeg tilbage og gør mit ypperste for at løse det, jeg skal løse, siger Tonni Hansen, der efter mødet tager tilbage til Langeland og skal finde flere ressourcer til familieafdelingen.

- Vi må konstatere, at den sagsmængde, vi har i øjeblikket, er steget mere, end det vi kan levere, med det personale vi har. Så der er ikke andet at gøre, end at vi i kommunalbestyrelsen skal drøfte, hvordan finder vi ekstra ressourcer.

Borgmesteren fik også et tilbud om hjælp fra ministeriet til særligt komplicerede sager og en opfordring til at benytte sig af muligheden for at samarbejde med andre kommuner om sagsbehandlingen på børneområdet. Alt sammen noget han nu vil vende med kommunalbestyrelsen.

Bekymring for børn

Ministeren indkaldte borgmesteren til mødet, efter hun i december var i samråd om netop udviklingen i Langeland Kommunes familieafdeling.

I et notat, der også kom frem i december, gjorde den statslige taskforce - der skal hjælpe familieafdelingen på rette spor - det klart, at der ikke er sket mærkbare forandringer i kvaliteten af sagsbehandlingen.

Desuden var taskforcen bekymret for, hvorvidt børn, unge og familier får den nødvendige og rette hjælp og støtte.

Konflikter om blebukser og baderegler

Mandag var folketingspolitikeren sammen med lokalpolitikere på besøg i Nyborg Svømme- og Badeland, der gennem en periode har været plaget af gæster, der skaber uro.

Konflikterne kan eksempelvis udspringe af gæster, der ikke vil vaske sig, før de går i vandet. Eller ikke vil rette ind efter reglerne om særlige badebukser til babyer i vandet. Problemet går igen i Friluftsbadet og Svømmehallen Klosterbakken i Odense Kommune.

- Det har været verbale trusler om vold. Det er selvfølgelig langt, langt over grænsen for både vores ansatte, men også for øvrige gæster, at man skal høre på det, når man er i svømmehallen, siger Keld Arentoft, der er leder af Nyborg Svømme- og Badeland.

Som tidligere beskrevet drejer det sig ofte om store grupper af mænd eller familier af anden etnisk herkomst. Løsningen blev igennem sidste halvår af 2024 at hyre eksterne tryghedsvagter ind, så to vagter var til stede både lørdag og søndag.

Men det udfordrede i den grad den privatejede svømmehals budget.

Har kostet en million kroner

Derfor gik Keld Arentoft til de lokale politikere i byrådet, som endte med at give en ekstraordinær bevilling på 392.000 kroner til at betale for tryghedsvagterne.

Men borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), er kritisk over for en udvikling, hvor kommunale kroner skal bruges på tryghedsvagter.

- Og løsningen er ikke bare at tage den hurtige og betale os ud af det med vagter, for det er simpelthen ikke rimeligt. Det er noget svineri, at hele omverdenen skal indrette sig efter få. Det burde jo være modsat, siger Kenneth Muhs.

Da den økonomiske hjælp fra kommunen var en ekstraordinær bevilling i 2024, har svømmehallen i Nyborg fra årsskiftet ikke længere haft tryghedsvagter tilknyttet.

I Odense har det også kostet kommunekassen dyrt at håndtere utryghedsskabende badegæster. Her brugte kommunen i 2024 omkring 677.000 kroner på tryghedsskabende medarbejdere, som ifølge kommunen har haft en præventiv virkning.

Samlet blev der altså brugt mere end en million kroner på tryghedsvagter i de to kommuner sidste år.

Foreslår generelt adgangsforbud

Det er helt urimeligt, lyder det fra den fynske folketingspolitiker Bjørn Brandenborg (S), der først og fremmest ser problemet som en opgave for politiet.

- Lige nu arbejder vi på en tryghedspakke, og der vil vi se på, om ikke der er nogle flere initiativer, vi kan tage fat på, som kan hjælpe her i svømmehallen, siger retsordføreren.

I dag kan den enkelte svømmehal udelukke uromagere fra adgang. Men der er behov for at sikre, at problemet ikke bare flytter rundt til nye steder, mener han.

- Jeg mener, at vi er nødt til at kigge på, om man kan bortvise de her folk fra overhovedet at være i vores svømmehaller eller andre steder i vores foreningsliv, hvor de skaber problemer, siger Bjørn Brandenborg.

I Odense er by- og kulturrådmanden glad for opmærksomheden på problemet. Han så også, at kommunerne fik støtte til udgifterne til vagter.

- Et opholdsforbud kan gøre noget. Men der skal også være nogen til at håndhæve det opholdsforbud, siger Søren Windell (K).

Kun én af de resterende 21 medlemmer tilslutter sig Kristian Hald (S).

- Nej, jeg har ikke tillid til ham. Jeg var også den eneste, der ikke stemte på ham ved konstitueringen på valgnatten for tre år siden, siger Malte Jäger fra Liberal Alliance.

“Usædvanlig” situation

Næsten alle byrådsmedlemmer fra Konservative henviste til gruppeformand Michael Nielsen (K).

Han fortæller, at det er usædvanligt, at en borgmester “taler usandt, uklart eller vildleder” i en sag, der ikke er større end denne.

- Når det er sagt, ønsker jeg egentlig bare, at borgmesteren kommer frem og besvarer spørgsmål og kommer videre. Sagen er ikke stor nok til at vælte en borgmester. Men derfor må vi godt som byrådsmedlemmer reagere, når der pludselig er ting, der bliver fortalt os, der ikke stemmer, siger Michael Nielsen (K).

Konservative har opfordret borgmesteren til at indkalde til et ekstraordinært byrådsmøde, hvor trådene kan blive redt ud.

Kasper Ejsing Olesen møder også støtte fra sin 1. viceborgmester, Terje Pedersen (DF):

- Jeg kan ikke se, hvad motiverne skulle være ved at sige noget forkert i denne sammenhæng. Kasper Ejsing Olesen er en af dem, der har skubbet mest på i forhold til vejboden, siger viceborgmester Terje Pedersen (DF).

Her henviser 1. viceborgmesteren til Skovløkke Frilandsgrønts vejbod, som er et af sagens omdrejningspunkter.

Borgmester overvejer stop

På sin Facebook reagerer Kasper Ejsing Olesen på de seneste dages beskyldninger.

- Jeg er ikke gået ind i politik for at skulle angribe personer, eller selv blive angrebet som person, det er jeg simpelthen ikke skabt til, og kan og ønsker ikke være i det, skriver han.

Til TV 2 Fyn fortæller borgmesteren, at han overvejer at stoppe.

Han har ikke ønsket at udtale sig mandag.

- Vi sov ikke så meget den nat. Vi håber på, det var et engangstilfælde, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Ida Rye har selv delt et opslag på Facebook, hvor hun oplyser og advarer om, at en hest i Stenstrup er blevet skamferet. Opslaget er på bare 12 timer delt 500 gange og dermed blevet set af tusindvis af danskere.

Forfærdeligt og frygteligt

Episoden har også sat tanker i gang om, hvordan Ida Rye og hendes mand kan sikre deres heste bedre.

- Første tanke herhjemme var, om det var os næste gang, fordi vi bor rigtigt tæt på. Næste tanke var, at vi skal have kameraer op, for det kommer pludselig ret tæt på, siger hun og fortsætter:

- Det er forfærdeligt og frygteligt. Det kan jo også ske hos os. Vores heste går udenfor hele tiden, og vi har otte hektar, så det er et stort område.

Ikke første gang

Ida Rye fortæller videre, at der er masser af teorier i lokalsamfundet om, hvem der kan stå bag, men at snakken ikke går på bestemte personer.

Det er ikke første gang, at en hest på Fyn bliver udsat for lignende mishandling, som skete i Stenstrup mandag aften. I februar kunne vi på TV 2 Fyn fortælle, at Maja Vita Nannberg og Pernille Nannberg Brandts hest Eydis aldrig kom sig over den skamfering, som hesten var udsat for.

33-årige Ida Rye har haft heste “hele sit liv”, men hun har aldrig selv oplevet, at en af hendes heste var udsat for skamfering.

Pony forsvandt

Men siden hun flyttede til Stenstrup for tre og et halvt år siden, har hun haft en yderst mærkværdig oplevelse:

- Vi havde en episode for et par måneder siden, hvor vores ene pony forsvandt. Nogen havde simpelthen taget den og afleveret den et sted, hvor man absolut ikke havde travlt med at aflevere, fortæller hun.

Ifølge Ida Rye bekymrer det hende ikke i hverdagen, om en af hendes heste udsættes for mishandling, men når der dukker en historie op om det, så ændrer det sig.

- Så fylder det rigtig meget i lang tid bagefter. Man holder øje med mange detaljer, og man bruger tid på at tænke over, hvad man skal gøre, hvis der pludselig står en her, der er ved at skamfere en hest, slutter hun.