Som lille bemærkede hendes forældre noget særligt - nu går Laura efter “næsten uopnåelig” drøm
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
22-årige Laura Stærke har sat alt på ét bræt for at klare sig gennem nåleøjet på drømmeuddannelsen.
- Og 5, 6, 7, 8.
Ude fra de tomme gader runger Magasinets mure af stortromme og sangstemmer.
“Jeg vil ikke sige, at forestillinger som den her er afgørende, men de er sindssygt vigtige”
Selvom det er efterårsferie, og solen for længst har sænket sig over det odenseanske teatersted, er prøverne til årets Elite Teater-musical stadig i fuld gang.
- Det er jo en superintens periode, vi er gået ind i, fordi premieren allerede er i næste uge, fortæller Laura Stærke, der spiller en af de store roller i forestillingen Flashdance.
- Så de her dage er virkelig en vild slutspurt, og lige nu øver vi langt hen på aftenen hver dag for at nå at blive klar.
Men for den 22-årige teateraspirant er der intet at klage over - faktisk er det lige præcis aftener som denne, Laura Stærke drømmer om.
Næsten uopnåeligt
Allerede da hun var helt lille, stod det klart for hendes forældre, at Laura Stærke var vild med at performe.
Knap havde hun nemlig lært at tale, før hun begyndte at synge til sine forældre, hver gang hun for eksempel bad dem række hende saltet eller skifte kanal på fjernsynet.
Siden er teaterglæden kun blevet større, og i dag går Laura Stærke både på en selvbetalt musicalskole og laver forestillinger ved siden af.
Alt sammen med ét mål i sigte: At blive professionel musicalperformer i London.
En drøm, der ikke ligefrem er nem at opnå, fortæller den 22-årige odenseaner.
- Der er ikke særlig store odds for at komme ind på skolerne i London. Alene i Danmark på musicalakademiet er der otte, der kommer ind hvert år, så det er en lang proces, og man forbereder sig længe til optagelsesprøverne.
Derfor er Flashdance-musicalen mere end bare et hobbyprojekt for Laura Stærke.
- Jeg vil ikke sige, at forestillinger som den her er afgørende, men de er sindssygt vigtige i forhold til at have noget på sit CV, når man søger ind.
Således gælder det hårde arbejde såvel i auditionforløbet, som når rollen er i hus.
- Når man melder sig til en musical, sætter man jo sit navn på et produkt, fortæller Anna Gjerløff, der er koreografassistent på Flashdance-opsætningen.
- Og det gør bare, at man hele tiden bliver målt og vejet i, om man gør det godt nok. Man kæmper, og man lægger rigtig meget energi i noget, der bare næsten er uopnåeligt.
Laura Stærke indrømmer også, at der er dage, hvor hun vågner og synes, det er hårdt.
- Men jeg synes, man skylder sig selv at lægge alle de kræfter i det, man har, for at kunne bruge sit liv på det, man allerhelst vil.
Elite Teater
Elite Teater er en teaterforening stiftet 1. januar 2012 med fokus på kvalitet og talent, hvis ambition er at udfylde tomrummet mellem amatørteater og professionelt teater.
Således laver Elite Teater kvalitetsmæssigt stærke og konkurrencedygtige musicalproduktioner i Odense, som alternativ til den professionelle scenekunst.
Kilde: https://eliteteater.dk/
Efter 21 år som frivillig vil Rikke gøre op med "ærgerlig" tendens
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Rikke Blomgren fra Tåsinge har efter 21 år som frivillig lagt mærke til en negativ udvikling, hendes generation selv har skabt.
Plakaterne er linet op, og medaljevideoerne klikket frem, da 6.b på Tåsinge Skole myldrer tilbage i klassen fra frikvarter.
Engelsktimen er i dag byttet ud med forældreoplæg, og oplægsholderen Rikke Blomgren har en klar mission med dagens besøg.
- Jeg håber, at eleverne tager det med, at de kommer ud i frivillighedslivet.
Forælderen har nemlig bidt mærke i en særlig tendens - og den vil hun nu inspirere de unge til at gøre op med.
Sportsgrenen er underordnet
Det var ellers lidt af et tilfælde, at Rikke Blomgren endte som frivillig inden for parasporten.
Tilbage i 2003 inviterede en fysioterapeutkollega hende med til et sportsevent for udviklingshandicappede. Her mærkede hun for første gang en helt speciel følelse.
- Når man ser den glæde og mærker, at man kan løfte andre - jeg tror ikke, man kan finde en større glæde, altså hvad kan jeg egentligt selv gøre, der kan gøre mig mere lykkelig?
Derfor er det sidenhen både blevet til bestyrelsesmøder, sandwichsmøring, tøjudlevering og transportkoordinering - alt sammen frivilligt arbejde indenfor parasporten.
“At give andre vores tid - det er simpelthen det vigtigste i livet”
Men i Rikke Blomgrens øjne er det egentligt ikke vigtigt, hvilken sportsgren der er tale om.
- I virkeligheden er det lige meget, om man er frivillig inden for parasporten, fodboldklubben, eller om man går ture med nogen. Vores samfund har brug for frivillige, der kan hjælpe andre, som har det svært.
- Tid er i virkeligheden det dyrebareste, vi har. Og at give andre vores tid - det er simpelthen det vigtigste i livet.
En ærgerlig udvikling
Efter 21 år som frivillig har Rikke Blomgren dog de seneste år bemærket en ændring i måden, danskerne anskuer frivillighed på.
- Der er kommet nogle regler og normer ned over vores samfund, hvor der lige nu meget er det der med "hvad får jeg for det?".
En tendens, der tydeligt kommer til syne, når Rikke Blomgren læser frivillige ansøgninger igennem. Men spørger man hende, skal årsagen findes et andet sted end hos den unge generation.
- I dag er vi blevet så delt, altså man holder sig meget til sit eget. Og det tror jeg lige så meget skyldes min egen generation og den kultur, vi har skabt.
Og dét er en udvikling, Rikke Blomgren ville være ked af at lade fortsætte. Derfor har hun særligt et budskab med til 6.b.
- Det der med, at man siger ja til nogle ting og hjælper andre mennesker, så man ikke altid siger "nej, det gider jeg ikke, for jeg synes ikke rigtigt, jeg får noget ud af det" - det er noget fis, for det med at hjælpe andre mennesker, det bliver man altså meget gladere af.
Se i videoen oven for, om Rikke Blomgren formår vakt en interesse for frivillighed i nogen af eleverne i 6.b.