"I sælger jeres sjæl og familie på grund af sådan en kælling, der har leget med jeres lille hjerner".
"Kefa Abu Ras udnytter det offentlige system og tjener flere penge for at købe ejendom i Jordan, hvor hun kommer fra".
Det her er et par af de hadefulde kommentarer Kefa Abu Ras er tagget i eller som florerer om hende på sociale medier.
Hun undgår normalt at læse de værste, og derfor rammer det maven, da hun læser de hadske beskeder højt for TV 2 Fyn.
Hun havde forventet en hård tone, fordi hun som stifter af foreningen "Søstre mod vold og kontrol" stiller sig op som debattør og meningsdanner helt fremme i frontlinjen.
- Jeg vidste godt, at prisen er høj, når man står frem som både minoritet og kvinde og taler om kvindeundertrykkelse. Særligt når man ikke er bange for at påpege undertrykkelse, der foregår i religionens navn. Alligevel er jeg rystet over, hvilken slagmark jeg befinder mig på – særligt på sociale medier, hvor nogen mennesker uden ansvar og dokumentation beskylder mig og foreningen, for alverdens absurde ting, fortæller Kefa Abu Ras.
Hun er ikke alene. En ny undersøgelse viser, at det især er indvandrere, der bliver ramt af hadefulde ytringer på sociale medier. Herefter følger kvinder og politikere.
Et spark til debatten
Sarah Steinitz, partner i Analyse og Tal, der står bag undersøgelsen, håber på, at resultaterne kan være med til at sparke til debatten og føre til, at flere griber ind over for den grove tone på nettet.
- Vi griber ofte ikke ind over for hinanden i forhold til en grov tone på for eksempel Facebook. Måske fordi vi ikke har en fælles definition af, hvad der er hadefuld tale, funderer Sarah Steinitz.
For hende blev det en øjenåbner at sidde med undersøgelsen - og ikke mindst at læse de mange grove kommentarer.
- Vi har snakket om en grov tone længe. Nu ville vi have tal på det. Jeg var overrasket over, hvor hårdt der bliver skrevet. Og det er ikke kun anonyme kommentarer, de kommer også fra personlige profiler, hvor de står frem med eget navn, fortæller Sarah Steinitz.
Hos Analyse og Tal er de nu i gang med at udvikle, den algoritme, de har brugt til undersøgelsen, så medier, organisationer, foreninger og andre forhåbentlig fremover kan bruge den til at moderere debatten online og stoppe had på deres egne sider på sociale medier.
Jeg var overrasket over, hvor hårdt der bliver skrevet. Og det er ikke kun anonyme kommentarer, men også fra personlige profiler.
Hun har sin egen strategi
Kefa Abu Ras har sin egen strategi for, hvordan hun håndterer beskeder og angreb, der ikke lægger op til til en saglig debat i en ordentlig tone.
- Jeg svarer dem ikke. Jeg vil ikke bære brænde til det bål. De mennesker vil ikke dialogen, slår hun fast.
Det ved hun af erfaring. Et par gange har hun uden held forsøgt at tage til genmæle og sågar at invitere på kaffe.
Hun har har dog, på trods af trusler mod hende og hendes familie, taget en beslutning om at blive i rampelyset som frivillighedschef og talskvinde for foreningen og deltage i den offentlige debat.
- Jeg bliver ved med at kæmpe. Jeg ser så mange kvinder, der lever med vold og negativ og social kontrol, siger hun.
- Det, der gør allermest ondt på mig, det er, at det går ud over vores frivillige. De kvinder, der har valgt at stille sig selv i front for at bane vejen for andre. Når de bliver udskammet og chikaneret, fordi de kæmper for kvinders frihed, gør det ondt på mig, uddyber hun.
Hun efterlyser, at magthavere og medier hjælper med at løse det problem, der har været medvirkende til, at 68 procent af danskerne i en nyere undersøgelse svarer, at de ikke har lyst til at deltage i debatten på de sociale medier, fordi tonen er for hård
- Der er brug for, at vi alle tager ansvar. Og der er særligt brug for, at magthavere og medier er deres ansvar bevidst, fordi de påvirker mange mennesker, og er med til at legitimere den slags opførsel. Når den nye undersøgelse viser, at for eksempel brune kvinder er særligt udsat i debatten, så har medierne et ansvar for at passe særligt godt på de kilder og moderere debatten, siger Kefa Abu Ras.
Indvandrere og kvinder udsat for had
Politikere klar til at gribe ind
Et panel af juridiske eksperter har nu anbefalet, at politikerne stiller krav til brugere af de sociale medier. Det kunne være, at det kun er muligt at oprette en profil på et socialt medie med NemID.
TV 2 Fyn har talt med tre retsordførere, der er enige om, at det er tid til at gribe ind. De er dog alle tre i tvivl om, hvorvidt NemID er den rigtige løsning.
- Vi er nødt til at spekulere over en løsning. Om det er NemID, ved jeg ikke endnu, men vi kan kigge på det, og vi kan også kigge på at stille krav til techgiganterne om ikke at belønne hadefuldt indhold, så det bliver spredt endnu mere, siger Karina Lorentzen (SF).
Også i Venstre er der et ønske om, at der sker noget nu, for det skal være muligt at retsforfølge dem, der krænker andre på nettet, mener Preben Bang Henriksen (V).
- Man skal ikke finde sig i trusler, det står i vores straffelov. Og skal politiet have mulighed for at agere i det her, skal der være mulighed for at identificere afsenderen, siger han.
Jeppe Bruus (S) fortæller, at regeringen er på vej med et udspil, der skal være med til at fremme en bedre tone. NemID er ikke et element i det udspil, men han er åben for at diskutere nye krav til både techgiganter og brugere af de sociale medier.
- Debatten er blevet ekstremt forrået og på nogle områder stødende og racistisk. NemId er ikke en del af vores udspil, men det er noget af det, vi må diskutere med hinanden. Vi er åbne for en debat om det, siger Jeppe Bruus (S).
De tre retsordførere er opmærksomme på, at nye regler og retningslinjer ikke må koster i forhold til ytringsfriheden og behovet for anonymt at kunne gøre andre opmærksomme på kritisable forhold. Derfor er det en delikat diskussion, der venter dem.