Havn har ikke givet tilladelse til begravelse

Odense Havn har ikke givet tilladelse til, at bronzeskulpturen af H.C. Andersen begraves i havnen.

Direktøren for Odense Havn Carsten Aa pointerer, at der er ulovligt at smide ting i havnen, hvad enten det gælder affald eller en bronze-skulpturer.

- Vi ser tiden an, men kommer skulpturen til at ligge i vejen eller er den til fare for nogen, så vil vi fjerne den igen, siger Carsten Aa.

Direktøren for Odense Havn Carsten Aa mener, at det er lidt tragikomisk, at H.C.Andersen-skulptur begraves i havnen.

- Men jeg vælger at se det fra den komiske side, og siger, at det viser at selv H. C. Andersen vil flytte på Odense Havn, siger Carsten Aa.

Kunstneren Jens Galschiøt har arrangeret begravelsen i protest mod kommunens forslag til en ny placering af den tre meter høje bronzeskulptur.

Oprindeligt skulle skulpturen have indgået i en større skulptur kaldet Fortællebrønden, men finanskrisen fik for nogle år siden Odense Kommune til at beskære sit tilskud.

Efter 5 år på Flakhaven i Odense skal H.C. Andersen-skulpturen lørdag fragtes til Odense Havn på en hestetrukken begravelsesvogn. Her vil den blive sænket i havnen, mens optoget får gravøl og skuespilleren Vigga Bro holder tale.

På eventyrdigterens fødselsdag i april til næste år vil skulpturen igen blive hevet op af havnen.

Ramt af finanskrisen

Oprindeligt skulle skulpturen have indgået i en større skulptur kaldet Fortællebrønden, men finanskrisen fik for nogle år siden Odense Kommune til at beskære sit tilskud.

- Jeg vil godt understrege, at kommunen hele tiden har sagt ja til at støtte dette projekt , og der står fortsat en million kroner til projektet, siger byrådsmedlem og medlem af By- og Kulturudvalget, Anders W. Berthelsen, Soc.dem.

Oversigt

    Oversigt