Her indretter det offentlige med brugte møbler:
- Vi skal gentænke vores forbrug af hensyn til miljøet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Region Syddanmark vælger som den første offentlige arbejdsplads i Danmark at indrette kontorer med brugte kontormøbler. Håbet er, at flere sygehuse også kan bruge genbrugsmøbler.
Region Syddanmark indgår et samarbejde med leverandøren Holmris B8, og indretter som den første offentlige virksomhed i Danmark deres kontorer i regionhuset i Vejle med brugte møbler.
- Region Syddanmark melder sig forrest i resten af feltet på grønne offentlige indkøb ved at indgå en partnerskabsaftale, hvor de aktivt har taget stilling til, at de primært vil købe brugte møbler, så længe de kan dække deres behov, fortæller sustainability director fra Holmris B8 Steffen Max Høgh.
I 2020 fik Region Syddanmark en ny indkøbspolitik for at udvikle og forbedre den grønne omstilling.
- Som en stor offentlig arbejdsplads er det vores ambition af være blandt de forreste i den grønne omstilling. Det gør vi blandt andet via vores klimahandleplaner og løbende via vores nye indkøbspolitik, fortæller regionsdirektør Jane Kraglund.
Store mængder mad: Kræmmermarked forærer overskud til hjemløse
120 bakker smørrebrød, 50 sildebakker, 20 sandwich og store mængder pølser, brød og grønt. Så meget er der tilovers efter weekendens kræmmermarked i Langeskov.
Men selvom markedet er slut, betyder det altså ikke, at de store mængder mad skal gå til spilde.
I stedet bliver alle herlighederne foræret til hjælpeorganisationen Kirkens Korshær, fortæller arrangør Tommy Junge Hansen, der er næstformand i Langeskov Borgerforening, foreningen bag Langeskov Kræmmermarked.
- Det falder os helt naturligt at forære den gode mad væk til mennesker, der har mest brug for det. Og så til to steder, der for alvor gør en forskel for nogle af de mennesker i vores samfund, der har det sværest. Vi er meget glade for at både Kirkens Korshær og Varmestuen er glade modtagere af al den mad, vi endte med at have i overskud, siger han.
Dermed får blandt andet de hjemløse, som Kirkens Korshær hjælper, glæde af maden.
Ikke alt var, som det plejer
Kræmmermarkedet blev i weekenden afholdt for 31. gang på markedspladsen Grønvangen. Her har det været muligt at lytte til musik og handle i boderne.
Som noget nyt i år var der sat hegn op omkring markedspladsen for at kunne imødekomme eventuelle coronarestriktioner, som der var taget højde for under planlægningen. Det blev dog ikke nødvendigt at tjekke coronapas på markedet.
Én ting, der dog var, som det plejer, var maden. Og rigeligt af den.
- Det er altid svært at estimere, hvor meget mad der skal handles og laves til et så stort arrangement, siger Tommy Junge Hansen, der dog glæder sig over, at den ikke går til spilde.
Kirkens Korshær har ikke ønsket at udtale sig i artiklen.
Møbelproduktion belaster miljøet
Ifølge Steffen Max Høgh er det materialer og møbelproduktion, som er den største klimabelastning ved et møbel.
- Mange tror, at det er transport, men det er en lille del i forhold til, hvad det koster at lave et møbel. Derfor er genbrug og istandsættelse af møbler utrolig vigtige redskaber i kampen mod klimaudfordringerne.
Hvert år bliver der i gennemsnit købt 100 nye skriveborde og 270 stole til kontorer og kantine i regionshuset. Regionens intention ved at indgå et samarbejde med Holmris B8 skal vise omverdenen, at regionen vil være blandt de forreste i den grønne omstilling.
- Den nye aftale om køb af genbrugsmøbler er et godt eksempel på, at der bliver sat handling bag ordene, fortæller Region Syddanmarks indkøbschef Annette Bjørn.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Brugte møbler gavner klimaet
Regions samarbejdsaftale med Holmris B8 strækker sig frem til juni 2022. Men regionen håber ordningen bliver permanent, og at alle regionens sygehuse indkøber brugte møbler.
Hos Annette Bjørn hersker der ingen tvivl om, at det gavner klimaet at brugte møbler får forlænget deres levetid.
- 75-85 procent af regionens klimabelastning stammer fra indkøb af produkter. Derfor er grønne indkøb helt afgørende, hvis vi skal lykkes med at mindske vores klimaaftryk. Langt størstedelen af miljøbelastningen fra kontormøbler knytter sig til produktionen af møblerne. Ved at købe brugte møbler, kan de ressourcer, som møblerne er lavet af - for eksempel træ, metal, plast og tekstiler, holdes i kredsløb i længere tid, og dermed sikrer vi, at ressourcerne kan blive brugt længst muligt, siger Annette Bjørn.