Hjertestarter til Odense SV

På fredag bliver der opstillet en hjertestarter i Odense SV. Der med er kommer der til at være tre offentlig tilgængelige hjertestartere i Odense.

Fra på fredag bliver der sat en offentlig tilgængelig hjertestarter op foran Mågebakken Fødevaremarked i Odense SV. Det er en af de første af sin slags.

Hjertestarteren koster 20.000 kroner, men det første halve år bliver den stillet gratis til rådighed. Den skal altså først betales om seks måneder.

Det gav købmand Morten Olsen en idé:

- Vi sætter en indsamlingsbøtte op i butikken, og så håber vi at samle de 20.000 ind på den måde. Men hvis vi ikke når hele beløbet, betaler vi resten, siger han.

Morten Olsen er glad for, at hjertestarteren kommer op at hænge foran butikken. For den kan redde liv.

- Det er en virkelig god idé, og derfor vil vi selvfølgelig gerne støtte det.

Alarmcentralen giver en kode

Hjertestarteren sidder i en boks, og den skal først låses ud, inden den kan bruges.

Hvis nogen får hjertestop, skal man ringe til alarmcentralen. Her får man en fire-cifret kode, der låser lågen ind til selve hjertestarteren op.

Hjertestarteren har en indtalt stemme, der trin for trin giver instruktioner i, hvordan man bruger hjertestarteren. Man behøver altså ikke at have erfaring, hvis man kommer i en situation, hvor man skal bruge starteren.

Mange hjertestartere sidder indelåst

Der findes flere tusinde hjertestartere rundt om i Danmark, men langt de fleste sidder i butikker, sportshaller og lignende. Der for bliver de låst inde efter lukketid.

Og da hjertestop finder sted på alle tider af døgnet, kan det være et problem.

I Odense midtby blev der først i november sat to offentligt tilgængelige hjertestartere op. De er fuldstændig magen til den, der på fredag bliver sat op foran købmand Morten Olsens butik.

Oversigt

    Oversigt