Emilie Topp Meyer husker reaktionerne efter hendes mors død.
Den nærmeste omgangskreds slog ring om hende, men der var også en gruppe af mennesker, der trak sig. Folk, hun kendte, som undgik øjenkontakt eller ikke hilste, hvis hun stødte på dem i byen.
Alligevel kender hun udmærket til følelsen af tvivl, når en ven eller bekendt er i sorg. For hvad kan man egentlig sige efter det mere eller mindre obligatoriske "kondolerer"?
- På trods af at jeg har mistet min mor, kan jeg stadig blive lidt handlingslammet i et øjeblik, hvis en, jeg kender, har mistet, fortæller hun.
Lørdag taler Emilie Topp Meyer om at miste sin mor som 17-årig i forbindelse med en ny sorgfestival i Odense.
På baggrund af sine egne oplevelser har hun én klar appel til alle, der er tæt på nogen i sorg.
Gør noget. Og drop frygten for at gøre noget forkert.
- Der var mennesker dengang, som var vildt bange for at spørge, om jeg var okay af frygt for at gøre mig ked af det. Men jeg var jo allerede ked af det. Så hvis jeg var begyndt at græde, havde det jo ikke være deres skyld, forklarer Emilie Topp Meyer.
Her er hendes tre bedste råd til, hvordan du støtter en ven i sorg:
01
Kom med et konkret tilbud
02
Præsenter en udvej
03
Bliv ved
Du kan få flere gode råd til, hvordan du kan støtte et ungt menneske i sorg i den her guide fra Det Nationale Sorgcenter.