94-årige Else Dinesen har svært ved at se og høre, hun går usikkert og har brug for hjælp til at komme i bad, til madlavning, til rengøring, og så er hun bange for at være alene derhjemme i sin andelsbolig i Assens.
Hun har med hjælp fra sin datter søgt om at komme på plejehjem, men i Assens Kommune har man vurderet, at hun er for frisk til at at få en plads.
Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens Kommune, kan ikke kommentere på den konkrete sag.
- Men generelt havde jeg gerne set, at det var lettere at få en plads på plejehjem, men det er et spejl af en større samfundstendens. Plejehjemmene har udviklet sig til først og fremmest at være for døende og for personer med demens, påpeger borgmesteren.
Han står dog fast på den politik, der i mange år har været den gældende i landets kommuner: Længst muligt i eget hjem.
- Det er den religion, ældrepolitikken har bygget på i mange år, og det er også sådan, folk meget gerne vil afslutte deres liv - i eget hjem, siger Søren Steen Andersen.
I Fyens Stiftstidende og i TV 2 Fyns serie "Hvor skal olde bo?" har flere nævnt, at de savner de gamle alderdomshjem, hvor der var langt flere friske ældre, og hvor det var meget lettere at få plads.
- Men tiden har ændret sig. I dag lever folk længere og har sidst i livet meget komplekse problemstillinger. Det er her, plejehjemmene kommer ind i billedet. Vi står foran meget store generationer af ældre, og uanset om vi havde penge til at bygge både alderdomshjem og plejehjem, vil de små generationer på arbejdsmarkedet ikke kunne bemande dem, siger Søren Steen Andersen.
En fremskrivning fra Danmarks Statistik og Ældre Sagen viser, at der er i Assens Kommune er brug for 166 pladser på plejehjem, hvis en lige så stor andel af de ældre, der er over 80 år gamle, får brug for en plejebolig i 2030.
- Så stort mener vi ikke, at behovet er, men det er klart, at der i takt med flere ældre vil være et pres. Fra Christiansborg er imidlertid udstukket en anlægsramme, så vi ikke bare kan udvide eller bygge nye plejehjem. Derfor er den eneste mulighed at alliere os med andre aktører, der kan opføre et friplejehjem, som vi kan indgå en driftsoverenskomst med. Konkret har vi lavet en lokalplan, der tillader et friplejehjem med 48 pladser i Tommerup, forklarer Søren Steen Andersen.
Følg Debatten
Kender ikke fremtidens behov
90-årige Richard Hansen fra Middelfart er to gange fundet bevidstløs på gulvet derhjemme efter fald. Han ønsker en plads på et plejehjem for at kunne føle sig mere tryg, men indtil nu har han måttet nøjes med nødkald og hjemmehjælp.
Både han og hans søn er efter flere samtaler med kommunen endnu ikke lykkedes med at få ham skrevet op til en plads.
Johannes Lundsfryd (S), borgmester i Middelfart Kommune, kan heller ikke kommentere på den konkrete sag, men han er også klar til at lade private bygge plejeboliger.
- Men først og fremmest skal vi have fundet ud af, hvad der er fremtidens behov i forhold til boliger og boformer til det stigende antal ældre, siger han.
- Men fakta er, at vi har set en udvikling, hvor færre ønsker at bo på plejehjem. Vi har også borgere, hvor det vil være billigere at have dem på plejehjem, hvor vi giver pleje i eget hjem, uddyber Middelfart-borgmesteren.
Middelfart Kommune har ligefrem nedlagt pladser, men på en måde, så der hurtigt kan genåbnes 20-30 pladser, hvis der er behov for det. Aktuelt er der også de seneste måneder sket en stigende efterspørgsel på en plejehjemsplads.
En fremskrivning fra Danmarks Statistik og Ældre Sagen anslår behovet til 188 ekstra pladser i Middelfart, hvis samme andel af de +80-årige skal have en plads i 2030.
- Vores egen analyse viser et langt mindre behov. Jeg tror, at det vigtigste er, at vi skal have flere boformer, der kan give de ældre tryghed. Det kan være flere seniorbofællesskaber og flere tryghedsboliger. Sådanne har vi for eksempel ved siden af vores plejehjem, hvorfra der hurtigt kan tilkaldes hjælp eller en ægtefælle til en beboer på plejehjemmet kan bo, siger Johannes Lundsfryd.
Efter sommerferien mødes politikerne i Teknisk Udvalg og Social- og Sundhedsudvalget med Ældrerådet for netop at drøfte fremtidens boligbehov.
- Jeg tror, at vi de kommende år ser flere, der ønsker at være tættere på hinanden. Det ser vi i den stigende efterspørgsel på seniorbofællesskaber, og det jo være, at der til nogle af dem skal knyttes en sygeplejerske eller en sundhedsfaglig person. Det er en vigtig debat, vi skal i gang med. Når vi bygger er det jo ikke for to år, men 30-50 år frem, påpeger Johannes Lundsfryd.
Ældreordførere erkender behovet for flere boliger
