Der bliver skrevet historie i dag på Fynsværket i Odense. Efter mange års tilløb bliver der lukket ned for kulfyring på det store kraftværk.
Men det er ikke alle, der klapper i hænderne over den beslutning.
- Lukker vi alle gamle kraftværker, bliver vi endnu mere afhængige af at kunne importere elektricitet fra udlandet, og den situation befinder vi os faktisk allerede i, siger Bent Ole Gram Mortensen, professor i energi- og forsyningsret på Juridisk Institut på Syddansk Universitet.
Professorens vurdering går på tværs af den historiske begivenhed, der udspiller sig i dag på Fynsværket i Odense. Her vil finansminister Nicolai Wammen sammen med borgmester Peter Rahbæk Juel med et tryk på en knap officielt lukke ned for kul som brændsel.
- Kulstoppet er en bunden opgave, som vi er nødt til at gennemføre af en lang række årsager, ikke mindst på grund af hensynet til miljø og klima, men faktisk også af økonomiske årsager, siger Louise Høst, direktør i Fjernvarme Fyn.
Lad kulblokken klare forsyningskriser
SDU-professor Bent Ole Gram Mortensen medgiver, at kulkraft ikke længere skal være bærende i dansk energiproduktion, men når nu de gamle kulanlæg alligevel er bygget, vil det give mening at lade dem stå. Så vil de kunne tages i anvendelse, hvis der opstår kriser i fremtiden.
- Hvad nu hvis der lige pludselig er nogen, der saboterer vores muligheder for at føre gas i land via skib eller rør, jamen, hvad har vi så tilbage, spørger Bent Ole Gram Mortensen.
Kulstoppet på Fynsværket er i forvejen blevet udskudt i flere omgange, netop af de samme årsager, som påpeges af professoren.
Fynsværkets kommunale ejere - Odense Kommune og Nordfyns Kommune - ønsker at være CO2-neutrale i 2030. Alligevel har man af hensyn til forsyningssikkerheden, på grund af krigen i Ukraine og stigende energipriser, udskudt nedlukningen af kulblokken til nu her i foråret 2024.
Fra kul til gas - og flis
Nu er der ingen vej tilbage. For den store kulblok bliver lagt om til andre brændsler. Fjernvarme Fyn vil blandt andet bruge gas til spidsbelastningssituationer.
- Hvis man kunne bevare kulblokken, ville den jo ikke udlede CO2, når den ikke blev brugt, lyder det fra Bent Ole Gram Mortensen.
- Til gengæld vil man udnytte, at der i forvejen er forurenet med en stor portion CO2 i forbindelse med etableringen af det store anlæg i sin tid, siger han.
Fjernvarmedirektør Louise Høst kan til dels godt følge professorens logik, men det er dog i en helt anden retning, at vi skal gå, mener hun.
- Det er ikke sådan, at vi har et kraftværk, vi ikke skal bruge og have på lager som reserve, siger Louise Høst.
Fjernvarme Fyn kombinerer nedlukningen af den store kulblok med etablering af en række nye anlæg, herunder elkedler, varmepumper og en biomassekedel til afbrænding af flis.
Omlægningen har allerede reduceret den samlede fossile CO2-udledning fra omkring 900.000 tons i 2018 til 400.000 tons i 2023.
Med konverteringen fra kul til gas forventes en yderligere reduktion med cirka 150.000 tons om året.
Fynsværket har gemt en lille smule kul til den officielle nedlukning, så Nicolai Wammen og Peter Rahbæk Juel kan foretage en historisk sidste afbrænding af kul.