Festivalen bliver skudt i gang med et brag, når Det Fyenske Salutbatteri affyrer såkaldt "Dansk løsen" ud over vandet. Det første skud lyder kort efter den officielle åbningstale klokken 17.
Fredag er der Bedsteforældredag på Odense Havn klokken 10-14.
Desuden kan man opleve Dúné fredag aften, Panamah lørdag aften og Kristian og Ramasjang Mysteriet søndag klokken 12.
Havnekulturfestivalen markeres i Nordatlantisk Hus
Nordatlantisk Hus byder også på oplevelser og aktiviteter i forbindelse med Odense Havnekulturfestival.
Det er muligt at se med gode tilbud i kunst og brugskunst, og begge dage arrangerer de nordatlantiske foreninger hyggestund i huset med blandt andet færøsk dans.
Lørdag og søndag fra 14-16 præsenteres North Atlantic Happy Music Hour med Eva Bragadóttir fra Færøerne, Mario Lyberth fra Grønland samt Viðar Örn Sævarsson og Svanborg Þora Kristinsdóttir fra Island.
Lørdag er der islandske sømandslege uden for huset og søndag kan børn få en ridetur på islandske heste.
Se mere på TV2/Fyn klokken 19.30.