Nørregade er fanzone men spærres ikke

Nørregade bliver igen omdannet til fanzone. Denne gang er det AGF-fans der skal varme op til fodbold i gaden.

Søndagens superligakamp mellem OB og AGF er et møde mellem to hold, der deler lige mange point, men hvor AGF ligger en plads over OB i tabellen med en bedre målscore.

Politiet forventer, at der ankommer ca. 800 fodboldfans fra AGF i Aarhus, og de skal opholde sig i Odense centrum ligesom OBs fans vil gøre det.

Men politiet vil ikke afspærre Nørregade, der er fanzone forud for kampen som det også var tilfældet mod FC København.

Mod FCK var Nørregade spærret af, men antallet af tilrejsende AGF-fans gør forskellen.

- Det var flere FCK-fans i Odense. Vi regner ikke med, at der kommer så mange fra Aarhus, siger politiinspektør Bjarne Sørensen, Fyns Politi.

Selvom Nørregade ikke bliver afspærret, opfordrer politiet dog AGF'erne til at blive i fanzonen, indtil politiet eskorterer dem til stadion.

Oversigt

    Oversigt