OB-chef før tilskuer-tom AGF-kamp:
- Vi skal ikke brokke os
Artiklen er mere end 30 dage gammel
OB spiller mandag aften udekamp mod AGF. Kampen afvikles uden tilskuere, men kan følges via liveopdateringer her på TV 2/Fyn.
Film skal ses i biografen, og fodbold skal opleves på stadion.
Det er bare ikke muligt for tilskuerne at være fysisk tilstede, når OB mandag aften på udebane spiller mod AGF, og dermed igen tager hul på superliga-kampene .
- Vi glæder os enormt meget til at spille superliga igen efter en længere pause, siger cheftræner Jakob Michelsen til ob.dk.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
OB-truppen har efter otte ugers hjemsendelse på grund af coronapandemien haft tre uger til at forberede et comeback i superligaen.
Truppen har været på træningslejr i Nyborg og spillet til træningskampe.
Den 22. maj blev det til 2-2 ude mod FC København, og 26. maj mødte OB hjemme AaB og måtte indkassere et nederlag på 3-4.
Følg kampen her
Du kan følge kampen med liveopdateringer her på TV 2/Fyn fra klokken 20.00.
Kampen vises desuden på 3+/Viaplay og kan høres på radioens P3.
Med Jakob Michelsens ord er truppen "så klar, som den kan blive".
- Det er klart, at det er ikke optimalt for nogen klubber at have så kort en opstart, men som jeg har sagt mange gange før, så i en verden med konkurser, dødsfald og pandemi, skal vi ikke brokke os over kun at få lov at spille to træningskampe og haft tre ugers træning, efter vi har været hjemsendt i otte uger, siger Jakob Michelsen til Ob.dk.
Ifølge forsvarskæmpen Oliver Lund har Jakob Michelsen ikke taget det let i forberedelsesfasen.
- Træningslejren har været hård og krævende, og vi har presset os selv, siger han til ob.dk og glæder sig over at være tilbage på grønsværen:
- Jeg er så glad for at være tilbage og kunne bidrage, og jeg glæder mig sindssygt til at spille fodbold igen.
I Aarhus møder OB et AGF-mandskab som i tabellen er 11 point bedre, og som vil spille for, at slutte i top 6.
OB ligger på en niendeplads og må kigge langt efter slutspilskampene.
- Vi skal kravle så langt op i tabellen som muligt, inden grundspillet er slut, og det går vi selvfølgelig benhårdt efter, siger Oliver Lund og vurderer, at kampen vil være præget af mange dueller:
- Dem skal vi være mænd nok til at gå ud og tage. Det bliver selvfølgelig i en special atmosfære uden tilskuere, men vi håber, at vi kan give dem hjemme i stuerne noget seværdigt fodbold med power og energi.
Miljøzone: Ældre dieselbiler skal blive væk fra bymidten
Nye krav til de såkaldte miljøzoner betyder, at ældre lastbiler, busser og varebiler fra 1. juli skal holde sig væk fra bymidten i Odense, medmindre de har et partikelfilter monteret.
I den her sammenhæng tæller alt, hvad der ligger inden for ring to som bymidte. Det er Folketinget, der har skærpet reglerne for miljøzonerne. I de kommende år skærpes reglerne yderligere.
Formålet er at mindske miljømæssige og sundhedsmæssige gener af trafikken i storbyerne.
- Store byer vil have en mængde uundgåelig trafik i form af vareleverancer, håndværkere og anden erhvervskørsel. Derfor skal vi sikre os, at det foregår på en god og fornuftig måde for alle parter, hvilket indebærer, at vi stiller krav til køretøjerne om at leve op til en moderne standard, så vi mindsker generne, siger Jane Jegind (V), der er by- og kulturrådmand i Odense.
Odense Kommune har siden maj sidste år haft en miljøzone i bymidten. Også i Aarhus, Aalborg, Frederiksberg og København er der miljøzoner.
Gamle biler forment adgang
Miljøkravene har indtil videre været rettet mod lastbiler og busser, men fra 1. juli gælder det også ældre varebiler. I denne sammehæng defineres "ældre" som værende indregistreret før 1. januar 2007.
Nye regler for miljøzoner
De er omfattet
Reglerne gælder for varebiler på op til 3,5 ton. Vejer de mere, og har de samtidig ni sæder eller mere, så tæller det som en bus.
- Trin 1: Fra 1. juli 2020: Varebiler skal være registreret den 1. januar 2007 eller senere for at have adgang til miljøzonerne.
- Trin 2: Fra 1. juli 2022: Varebiler skal være registreret den 1. januar 2012 eller senere for at have adgang til miljøzonerne.
- Trin 3: Fra 1. juli 2025: Varebiler skal være registreret den 1. september 2016 eller senere for at have adgang til miljøzonerne.
Ældre biler kan få eftermonteret et partikelfilter.
For dieseldrevne busser og lastbiler på 3,5 tons eller derover, gælder følgende trinvise regler for kørsel i miljøzonerne:
- Trin 1: Fra 1. juli 2020: Busser og lastbiler skal være registreret den 1. oktober 2009 eller senere for at have adgang til miljøzonerne.
- Trin 2: Fra 1. juli 2022: Busser og lastbiler skal være registreret den 1. januar 2014 eller senere for at have adgang til miljøzonerne.
De er undtaget
- Veterankøretøjer
- Køretøjer registreret i udlandet, som er mere end 30 år gamle.
- Køretøjer, der benyttes af forsvaret, politiet og lignende beredskabsmyndigheder, når der er opstået et ekstraordinært behov for at anvende køretøjet inden for en miljøzone.
Kilde: miljoezoner.dk
Det er Folketinget, der har skærpet reglerne for zonerne. Alle berørte bilejere vil få direkte besked.
- Jeg er glad for, at vi orienterer direkte til alle berørte, så ingen bliver overraskede over de skærpede regler, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V),
Bøder fra efteråret
Orienteringen sker via digital post, som bliver sendt ud i uge 22. Modtagerne er alle, der ejer et køretøj, der ikke lever op til de nye krav. I mailen vil der også være information om eftermontering af partikelfilter og mulighed for dispensation.
Det er markeret ved alle indfaldsveje i Odense, når man kører ind eller ud af miljøzonen, men mellem 1. juli og 30. september vil der også være digital kontrol af miljøzonerne. Det vil ske via automatisk aflæsning af nummerplader.
I perioden vil man få en advarsel, hvis man kører ind i zonen i en ældre dieselbil. Fra 1. oktober er advarslernes tid ovre, og der vil i stedet blive udstedt bøder.
Dagens trup
Kampen sparkes i gang på legendariske Ceres Park klokken 20.00, og Jakob Michelsen har udtaget følgende trup:
27. Oliver Christensen
30. Sayouba Mandé
2. Oliver Lund
4. Ryan Johnson Laursen
5. Kasper Larsen
7. Issam Jebali
9. Mart Lieder
10. Sander Svendsen
14. Jens Jakob Thomasen
15. Max Fenger
19. Aron Elís Thrándarson
20. Jacob Barrett
21. Tarik Ibrahimagic
22. Daniel Obbekjær
23. Troels Kløve
24. Marco Lund
25. Moses Opondo
29. Mads Frøkjær
41. Jakob Breum
Fynske Niels demonstrerede i Minneapolis: Folk har fået nok
Blandt de tusindvis af mennesker, der deltog i den første protest efter George Floyds død i Minneapolis, var den danske sygeplejerske Niels Billund.
60-årige Niels Billund fra Odense har boet i USA siden 1988 og bor nu i byen Saint Paul ved Minneapolis med sin hustru og børn.
Hans kontor ligger få hundrede meter fra en politistation, der blev sat i brand i weekenden under de voldsomme opgør mellem politi og demonstranter i Minneapolis' gader.
- Det har været utrygt. Jeg frygter mest de højreorienterede grupper, der går rundt med våben hernede, siger Niels Billund.
Urolighederne i Minneapolis og resten af USA begyndte, efter at den sorte mand George Floyd døde efter en brutal anholdelse mandag i sidste uge.
Det førte til massive demonstrationer, som alle uanset race og ophav deltog i, fortæller Niels Billund.
- Der var meget vrede og mange tårer, og folk var ikke i stand til at fatte, hvad der var sket, siger Niels Billund, der var med i den allerførste demonstration.
- Folk udtrykte sig med slagord som: ”Say his name, George Floyd (sig hans navn, George Floyd, red.).
De mange voldsomme kampe i gadebilledet har påvirket Niels Billunds hverdag.
Han arbejder til dagligt med ældre og syge, herunder med flere, der er testet positive for coronavirus.
Hans kontor midt i Minneapolis er lukket ned grundet demonstrationer og brande, og derfor har han måttet aflyse sine hjemmebesøg hos lidende coronapatienter.
Politiet har også beordret alle husejere til at fjerne deres skraldespande fra gaden sammen med alle havemøbler.
Ellers kan uromagere bruge dem til at kaste med, siger politiet.
Niels Billund tror ikke, det værste er overstået endnu.
- Det er hele tiden et skridt frem og to tilbage. Man tror lige, at det værste er ovre, men så bliver det værre igen. Det er ligesom med coronavirusset, siger han.
Niels Billund er glad for, at hele verden har fået øjnene op for den politivold, der foregår i USA.
- Jeg håber, at det her ændrer Minneapolis. Nu har folk fået nok, siger han.
Seneste nyt fra dødsulykke:
- Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Designbutik uddeler millioner til medarbejdere
Designkæden Bolia, som blandt andet har en butik i Odense, har netop opnået et rekordsalg på 1,43 milliarder kroner i regnskabsåret.
Derfor har butikskæden besluttet at give butiksarbejderne del i overskuddet, og uddeler 7,6 millioner danske kroner til medarbejderne.
Bolia driver 92 butikker i hele verden og har over 600 medarbejdere.
Fyns Politi oplyser til DR, at man skal være forberedt på meget vand på vejene. Særligt på motorvejen ved Vissenbjerg er der angiveligt store mængder vand på kørebanen.
De store mængder regn skyldes ifølge DMI et lavtryk, som man i Holland har døbt Conall. Det har natten til torsdag bevæget sig ind over det sydlige Danmark.
Omkring klokken 6.30 i torsdag morgen har det allerede givet omkring 40 millimeter vand i det fynske.
Bander snyder politiet med selvdestruerende telefoner
Narkosælgere og bandekriminelle har fået et modtræk til politiets systemer, til at låse telefoner op. En telefon der hedder “Stellar”, som selvdestruerer hvis politiet forsøger at åbne den, markedsføres i chatgrupper for kriminelle, skriver Radar.dk.
De kriminelle kan også selv slette al data på telefonen ved fem tryk på power-knappen. Og skulle man risikere at blive fanget, så kan ens venner ‘fjern’-slette ens data via egne telefoner.
- I kombination med, at de kriminelle nok opererer i lande, hvor man ikke respekterer retskendelser, så kan det sætte politiet skakmat, siger Lene Wacher Lentz, der forsker i cybercrime og politiets digitale efterforskning på Aalborg Universitet.
Blæst giver udfordringer på flere fynske broer
Blæsende vejr fra morgenstunden udfordrer trafikken på flere broer på Fyn.
På Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at man nægter køretøjer med trailere på under 2.500 kilo passage, oplyser Vejdirektoratets trafikinfo.
Også på Lillebæltsbroen og Svendborgsundbroen advares der mod kraftig blæst.
Det ventes at vinder løjer af ved middagstid. Kør forsigtigt på broer indtil da.
Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever
Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.
Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.
- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.
Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.
"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.
Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.
Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.
- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.
Digitale angreb
Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.
- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.
Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.
- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.
Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.
Medhold fra kommunen
For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.
- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Tør ikke række hånden op
Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.
Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.
- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.
- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.
Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her