Politi søger vidner til voldeligt røveri: Bøjede ribben og skader på nakkehvirvler

En gruppe overfaldt natten før lillejuleaften en mand i Odense. Nu søger politiet vidner til det voldelige røveri.

Natten til den 23. december omkring klokken 02.30 blev en mand udsat for røveri og vold begået af en gruppe på Filosofgangen i Odense, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Manden blev passet op af gruppen som talte tre gerningsmænd, der alle bar hættetrøjer med hætterne trukket op.

De tre gerningsmænd spurgte først offeret om cigaretter, men da han ikke havde nogen, krævede de i stedet hans værdigenstande. 

Da offeret nægtede at udlevere dem, blev han sparket omkuld og de tre gerningsmænd sparkede og slog ham på overkroppen og i hovedet. Offeret fik ved overfaldet flere bøjede ribben, beskadigelse af det ene øje og skader på nakkehvirvler samt flere småknubs.

Offeret så sit snit til at forsvare sig og fik spændt ben for den ene gerningsmand, som faldt omkuld. 

Herefter fik offeret rejst sig op og i selvforsvar givet en af de andre gerningsmænd et slag i ansigtet, hvorefter alle tre gerningsmænd stak af over broen og ind i Munke Mose.

Politiet efterlyser vidner, som har overværet overfaldet, eller som omkring gerningsstedet måtte have fundet briller og/eller en guldkæde. 

Desuden søger Fyns Politi vidner, som før eller efter gerningstidspunktet den pågældende aften måtte have stødt på en gruppe på tre personer svarende til beskrivelsen af gerningsmændene i området omkring gerningsstedet – herunder for eksempel i Vestergade eller andre steder i nærområdet hvor mange mennesker færdes, eller som måtte have kendskab til identiteten på pågældende personer.

Fyns Politi kan kontaktes på telefonnummer 114.

Sådan beskrives gerningsmændene

Oversigt

    Oversigt